Lærerne skal blive bedre til at beskrive deres arbejde. Det skal de gøre sammen - for eksempel med afsæt i Dafolos slutrapport. De skal mødes med deres tillidsrepræsentant og diskutere det, og når man på skolerne får en pædagogisk diskussion, hvor man finder et sprog at kommunikere med offentligheden på, så vil der ud af dette springe et større engagement til DLF.

Det mener projektansvarlig, Per Østergaard, og den ansvarlige for det forskningsmæssige, Börje Lindblom, fra Dafolo. Det er en oplagt mulighed for skoler og kredse at engagere sig i dette, og i den proces vil medlemmerne samtidig tilføre DLF noget vigtigt, der kommer nedefra og op i systemet.

Det svarer de to Dafolo-folk på spørgsmålet om, hvad den enkelte lærer kan bruge udviklingsprojektets rapporter til.

Hvad er jeres svar til de medlemmer, der ønsker, at DLF kun skal arbejde for mere i løn?

'Sådan har temmelig mange medlemmer det. Men hvis man tager temaer op, som tiltrækker medlemmerne, så tror jeg, at de kommer mere op på dupperne. Det er i hvert fald vores tro', svarer Börje Lindblom.

Opnormering i Bruxelles

Ved fremlæggelsen af slutrapporten i hovedstyrelsen efterlyste et par stykker en beskrivelse af Dafolos metode og værdiopfattelse. Da der er tale om mange kvalitative undersøgelser, er det nødvendigt at forstå forskernes præmisser og opfattelse af samfundet for rigtigt at kunne forstå rapporten.

'Det bliver præciseret i forordet på den endelige rapport. Noget af det står i vores oprindelige tilbud til DLF, og det har medlemmerne ikke mulighed for at læse, så vi tager noget med her', fortæller Per Østergaard.

'Ud fra pædagogiske og psykologiske hensyn er det nok rigtigt, at det skal med i slutrapporten, også selv om vi præsenterer teori og metode i delrapporterne', supplerer Börje Lindblom.

En af Dafolos anbefalinger er at opnormere Bruxelles-kontoret med en person ud over Martin Rømer, der allerede arbejder dér.

Er det jeres klare vurdering, at der er behov for en person mere i Bruxelles?

'Ja, jeg bliver i hvert fald bange, når jeg hører, hvor meget Martin Rømer er nødt til at sige nej til nu', svarer Börje Lindblom.

Men uanset hvor mange der er på et kontor, bliver man vel nødt til at prioritere og sige nej til noget?

'Men vi vurderer, at det ikke er godt at sige nej til alt dét, der nu må siges nej til'.

Mener I, at DLF's internationale arbejde i fremtiden ligger i EU-regi. Det kunne vel også foregå andre steder?

'Ja, også i OECD. Men et lille land som Danmark har meget brug for at kende de forskningsindsatser og undersøgelser, der findes i Bruxelles og i OECD', svarer Börje Lindblom.

Dafolo foreslår også specialkonsulenter knyttet til DLF's sekretariat og nævner, at man er opmærksom på arbejdsbyrden - også i kredsene.

I nævner arbejdsbelastningen uden at pege på noget konkret, men på Bruxelles-kontoret mener I konkret, at der bør ske en fordobling?

'Det har I ret i. Vi kunne have været konkrete andre steder også, men det var måske lidt lettere, når det handlede om én person', siger Börje Lindblom.

Nedlæg amtskredsene

DLF skal lytte mere til pensionisterne, der skal lyttes meget mere til de unge, skolepsykologerne føler sig forbigået, så dem skal der også lyttes til. Er det en måde at udvikle på? Bliver det ikke dyrt?

'Er det ikke naturligt, at en forening giver samme service til alle grupper', spørger Per Østergaard som svar.

'Vi siger i rapporten, at servicen kan blive anderledes. Pensionisterne mener, at den service, de får, ikke er tilstrækkelig, og at de vil tages med på råd. Skolepsykologerne siger, at det er gået fremad med DLF's serviceniveau på det seneste. Men vi skriver også, at det er vanskeligt at hæve kontingentet, så man må omfordele ressourcerne'.

Har I set overflødigt arbejde undervejs eller set, hvor der kan prioriteres om?

'Vi nævner konkret, at man kan sløjfe amtskredsene'.

Men amtskredsene er ikke et forsinkende gennemgangsled, så man vil næppe kunne spare store summer dér.

'Jo, vi mener, at man får en fladere struktur, når man sparer et led. Man får tættere og nemmere relationer mellem medlemmer og hovedforening på den måde. Desuden kan der ske overførsel af gode ideer både mellem kredsene og mellem sekretariat og kredse', mener Per Østergaard.

I siger, at medlemmerne ønsker en forening, ikke et forbund, men at man så også må opføre sig som en forening. Kan I uddybe det?

'En DLF-undersøgelse viser, at kredsene ikke altid følger de centrale beslutninger, og sidste år på kongressen var der nogle, der sagde, at de prioriterede deres lokale arbejde højere end de centrale beslutninger. En forening skal følge beslutningerne', siger Per Østergaard.

Har I under udviklingsprojektet fulgt en sag, en sagsbehandler og et udvalg?

'Vi har fulgt nogle sager i de 18 kredse, vi har undersøgt. Desuden har vi haft samtaler med forskellige personer og med fokusgrupper i forløbet. Vi har også hørt arbejdsgiverne om sager'.

Men I har ikke fulgt et hovedstyrelsesudvalgs arbejde eller en sagsbehandler?

'Vi har talt med flere sagsbehandlere, og vi har fulgt en kompliceret personsag'.

Men I har ikke fulgt et politisk udvalg? Set hvordan bureaukratiet er. Vi spørger, fordi I retter kritik mod et udvalg.

'Nej, vi har ikke fulgt det så langt, som I beskriver. Vi har mere set på principper og den slags viden'.

Småt er godt - stort ligeså

Hvorfor berører jeres rapport ikke dét, vi har fået præsenteret som DLF's største tabu - strukturen, kredsstørrelser?

'Det er med vilje. Det er umuligt at konkludere på dét. Vi konstaterer, at man er nødt til at have administrativ hjælp, med tanke på hvor komplicerede sagerne i kredsene er i dag, og så konstaterer vi, at både den lille kreds og den store kreds selv siger, at arbejdsforholdene er rimelige, og at de ikke ønsker en ændring'.

Altså de små kredse siger, at småt er godt, og de store kredse at stort er godt?

'Ja, det fik vi helt klart bekræftet. Også når vi var rundt i landet', siger Börje Lindblom.

Men er det så jeres vurdering? I en statistik om arbejdsskader kan man for eksempel se, at det er tre gange så farligt at være lærer på Bornholm som i Vestjylland. Det er næppe rigtigt, men handler snarere om kredsenes arbejde på området.

'Jo, men vi peger på behovet for at få defineret en minimumsservice, og så stiller vi forslag til, hvad konsekvenserne skal være, hvis en kreds ikke lever op til den service', svarer Per Østergaard.

Siger I, at man for eksempel ikke kan sikre en børnehaveklasseleder og en skolepsykolog den samme service i en lille kreds som i en stor?

'Sådan kan man godt udtrykke det. Man kan ikke garantere det. Derfor nytter det ikke at formulere minimumskrav, hvis man ikke opstiller konsekvenser for ikke at leve op til dem', siger Börje Lindblom.

Er det en overfortolkning, at der her faktisk er en vurdering af, at nogle kredse er for små?

'Nej, det synes jeg ikke er en overfortolkning'.

Per Østergaard uddyber med, at man skal sikre, at kredsene er tæt på det enkelte medlem, samtidig med at man skal sikre, at medlemmerne får den rigtige service. Det er en udfordring til kredsene at magte det. Han taler også for at udvikle netværk mellem kredsene.

Tror I, at der sker noget, hvis man lægger beslutningen ud til kredsene selv?

'Ja, det har jeg tillid til. Men det er ikke sikkert, at man kan nøjes med dét', mener Per Østergaard.

Börje Lindblom supplerer med, at han tror, det er vigtigt, at DLF styrker den interne evaluering, som slutrapporten foreslår.

n

Et pluk af anbefalinger

Nogle af slutrapportens anbefalinger:

- at hovedstyrelsen intensiverer kontakter med regionale og lokale niveauer samt medlemmer.

- at styrke hovedstyrelsens kontakt til medlemmerne om tunge politiske spørgsmål.

- at beholde hovedstyrelsen i sin nuværende størrelse.

- at kredsene udvikler skoleklubber samt netværks- og diskussionsgrupper.

- at man udvikler evalueringsrutiner lokalt og centralt.

- at man nedsætter en politisk arbejdsgruppe til at udarbejde en samlet deklaration om foreningens politik og ambitioner.

- at man bruger medlemmerne mere i projektarbejder og undersøgelser.

- at man sætter fokus på fremtidsspørgsmål - eventuelt i samarbejde med Institut for Fremtidsforskning.

- at man skaber et demokratiudvalg, der står for ekstern og intern kommunikation.

- at medlemsbladet Folkeskolenbliver officielt organ for foreningens politik.

- at udvikle en ungdomspolitik.

- at sætte fokus på PPR-området (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

- at udnytte pensionisternes erfaringer og holde flere pensionistkurser.

- at udvikle en foreningskultur, som gør det til en selvfølge, at medlemmerne efterspørger information.

- at politiske budskaber bliver tydelige, forståelige og pædagogisk udformet.

- at fjerne amtskredsene.

- at kredsstyrelser, formand og næstformand vælges ved direkte valg.

- at kongressen arbejder for et bedre debat- og beslutningsklima

- at kongressen i betydelig højere grad beskæftiger sig med principielle politiske problemer og fremtidsspørgsmål.

- at foreningen får en ekstra næstformand.

- at udvide kontoret i Bruxelles med én person.

'Den måske mest grundlæggende erkendelse, som udviklingsprojektet har givet, er foreningens behov for at udvikle evnen til at kommunikere. De politiske ambitioner i foreningen skal være mere tydelige både internt og eksternt'.

Fra Dafolos slutrapport