Undervisningsminister Margrethe Vestager går efter den laveste fællesnævner, når hun lægger op til, at man skal forsøge at finde et fælles værdigrundlag for folkeskolen, gymnasiet og universitetet. Det kan folkeskolen ikke være tjent med, mener lektor på Aarhus Universitet, Jørgen Husted.

'Folkeskolen har nogle særlige værdier, som de to andre skoleformer ikke har. Folkeskolen er skolen for livet - ikke for samfundslivet, men for menneskelivet. Derfor er folkeskolen ikke en læreanstalt, men en oplysningsanstalt, hvor lærerne lærer børnene om menneskelivets vilkår'.

Ud over at han selv har en datter i folkeskolen, fungerer Jørgen Husted som sparringspartner for de omkring 50 lærere, som har været med til at skrive et oplæg om, hvad en god lærer er. Folkeskolen har bedt ham vurdere Margrethe Vestagers 'Værdier i virkeligheden' (omtalt i nummer 16 og 27-28/2000). Han mener, at hun har glemt at tage højde for, at folkeskolen er noget særligt.

'I Danmark har vi den skolekultur i verden, der er længst fra at give børnene en brugsanvisning på, hvordan de skal leve. Danske lærere skal ikke bede Fadervor med eleverne. De skal udfordre dem til selv at tænke over, hvad de vil med deres liv. Det spilder man ikke to minutter på i gymnasiet og på universitetet. Som lektor skal jeg ikke bringe de studerende, så langt deres evner rækker. Det er op til de studerende selv, om de vil tage imod de tilbud om undervisning, jeg giver dem'.

Behov for debat

Som udgangspunkt er Jørgen Husted enig med ministeren i, at der er behov for en debat om de værdier, folkeskolen står for. Derfor burde Margrethe Vestager have sammenlignet den danske folkeskole med folkeskolen i andre lande, for værdier skal holdes op mod noget andet for at give mening, mener han.

'Vestager taler om, at skolen skal bygge på demokrati og ligeværd. Det vil lærere i England, Tyskland og Holland uden videre kunne skrive under på. Men for dem er ligeværd noget helt andet end i Danmark. Der betyder det, at alle børn har lige muligheder for at vise, hvad de dur til, når de begynder i skole. Men når lærerne først har fundet ud af, hvem der er de kvikke elever, bliver børnene sorteret, og skolen satser på de dygtige'.

I Danmark er ligeværd ikke bare at give børnene de samme muligheder. Lærerne skal sørge for at bringe hvert enkelt barn så langt som muligt, så barnet oplever, at det dur til noget. Det har sin pris.

'Det betyder, at min Cecilie kan komme hjem fra skole en dag uden at have lært alt det, hun kunne, fordi læreren valgte at prioritere nogle elever, der havde mere brug for hjælp. Læreren har 28 elever i klassen, og nogle er umotiverede, mens andre er kloge og kvikke. Alligevel kæmper læreren med den brogede flok hver eneste dag'.

Ved at holde eleverne samlet lærer de at tage hensyn til hinanden.

'De lærer, at man ikke bare forkaster de svage, og så kommer undervisningsministeren og siger til lærerne, at de skal overveje at vægte solidaritet som en værdi. Jamen, de praktiserer solidaritet hver eneste dag'.

Gå bag om ordene

Hvis en folkeskole vil undgå at få problemer med elevernes forældre, kan den roligt tage afsæt i Vestagers udspil, mener Husted.

'Forældrene køber den, hvis lærerne fortæller, at de underviser deres børn, og de arbejder med værdier som ligeværd, tolerance og solidaritet. For hvis man ikke konkret definerer, hvad der ligger bag ordene, kan ingen være uenige i dem'.

Anderledes ser det ud på den skole, hvor lærerne står ved, hvad det vil sige at drive skole i Danmark. Her vil lærerne sige til forældrene, at de vil undervise deres børn, men de vil også hjælpe dem til en værdifuld menneskelig udvikling.

'Lærerne vil fortælle, at børnenes selvværd er på spil i skolen. Derfor vil de ikke sortere nogle elever fra, for ingen skal have styrket deres selvværd på bekostning af andre børn. Derfor vil nogle børn ikke lære alt det, de evner. Det mangler Vestager at forklare'.

Han er godt klar over, at mange forældre mener, at deres børn ikke lærer nok i forhold til udenlandske børn. Men hvis man går dem på klingen, vil de fleste også kræve, at skolen gør deres børn til livsduelige mennesker.

'Det arbejder langt de fleste lærere med i det daglige, for man kan ikke være lærer i Danmark uden at konfrontere eleverne med sine holdninger. Lærerne taler bare ikke højt om det, så ingen lægger mærke til det'.

Spor fra 1970'erne

Når lærerne går stille med det, skyldes det 70'ernes voldsomme beskyldninger om, at lærerne indoktrinerede eleverne. Men det har sin pris, når man ikke fortæller, hvad man gør.

'Det er selvfølgelig interessant nok, når en undersøgelse viser, at danske børn ikke læser så godt som børn i Finland og Frankrig. Problemet er bare, at det får politikerne til at sige, at så er den danske skole dårlig. De tror, at skolen i Danmark er som i andre lande, hvor eleverne går i skole fra klokken 8 til 17 og står ret for læreren'.

Det er i det lys, lektoren ser Vestagers værdiudspil.

'Vi er kommet derhen, hvor politikere og forældre tror, at lærerne bare er undervisere, så nu skal de redegøre for, hvad de laver. Med ny løn handler det ikke længere om at være en god, men en effektiv lærer, så undervisningen standardiseres og gøres målbar. Det sætter Margrethe Vestager fart i med den ene hånd, men nu er hun måske blevet bange for, at folkeskolens værdier bliver sat over styr i jagten på resultater, så derfor har hun udgivet det her udspil', siger Jørgen Husted.

stan

Læse mere på DLF's hjemmeside: www.dlf.org