'Jeg vil meget gerne diskutere 70-80 procent af det, der står i pjecen'. Ordene er Jørgen Stampes, formand for DLF's pædagogiske udvalg. Han mener godt nok, at fundamentet er forkert, men jeg takker alligevel for tilsagnet, for hensigten med Kommunernes Landsforenings (KL) debatoplæg 'Den lokale folkeskole - nye veje' er netop at fremme debatten om skolens rolle og udvikling i disse år.

Der tages løbende initiativer til udvikling og forbedring af folkeskolen. Men der er hidtil ikke sket nogle fundamentale ændringer, hverken i fagrækken eller i organisationen. Måske fordi man endnu ikke har følt kniven på struben med hensyn til nødvendigheden af, at børnene får nye livsfærdigheder, og måske fordi man endnu ikke kan forestille sig den omvæltning, teknologien vil komme til at betyde for vores samfund og for vores liv.

Debatoplægget handler blandt andet om afvikling. Forstået positivt. Skolen kan ikke holde til at blive ved med at skulle påtage sig stadig nye opgaver, fordi videnseksplosionen i verden er så voldsom, og fordi IT'en sætter gængs menneskelig adfærd, læring og kommunikation under pres. Jeg synes, det haster med at beskrive det umistelige, beholde det og udvikle det - og så nænne at lade resten gå. Det haster med at indkredse det nye vigtige og lade det få plads i skolen. Også selv om det strider mod kulturen og gode gamle vaner.

Vi bliver nødt til at tage debatten med hinanden om skolens indhold. Verden over diskuterer førende pædagoger skolernes læseplaner, for verden over har man det samme problem: hvordan skaffer vi plads til alt det nye, eleverne skal lære. Det betyder en debat om at afvikle noget af det kendte faglige stof, og det kan betyde en ny måde at tænke fagene sammen på - i debatoplægget kalder vi det vidensområder. Vi synes ikke, eleverne har det optimale grundlag at identificere og forstå årsager og sammenhænge og finde løsningsmuligheder på gennem den nuværende folkeskolelovs lange stribe af enkeltstående fag og valgfag.

Lad mig understrege, at det aldrig har været tanken, at hver kommune selv skulle beskrive disse nye vidensområder. Det er centralt læseplansarbejde. Jeg forestiller mig et fornuftigt samspil med det centrale niveau, og jeg forestiller mig da også, at der er centrale mål og pejlemærker (Centrale Kundskaber og Færdigheder) for de nye faglige vidensområder. I debatoplægget skriver vi: . . . 'for at tydeliggøre faglige fremskridt og for at understrege begrebet om den fælles folkeskole'.

I mediernes og i de prompte reaktioners tale er det blevet til, at alle kommuner underviser børnene i vidt forskellige fag på vidt forskellige tidspunkter efter vidt forskellige forgodtbefindender.

Der er udtrykt bekymringer for, om eleverne nu lærer det, de skal. I hele verden satser man på uddannelse og stort udbytte af undervisningen. Ingen kommuner vil kunne holde til, at deres elever klarer sig dårligere end andre kommuners og andre landes. Kvaliteten af skolernes arbejde er vigtigere end nogensinde, blandt andet fordi vi lever i en videnbaseret økonomi.

Vi bliver nødt til sammen at diskutere, hvad individualiteten og IT'en gør ved fællesskabet. At beholde klassen som organisationsprincip er jo ikke et endegyldigt svar. Vi bliver nødt til at diskutere mere systematisk, hvori sociale og faglige fællesskaber består - netop for at kunne skabe gunstige rammer, der understøtter fællesskabet og den enkeltes læreproces.

'Børn lærer i sociale sammenhænge, i fællesskaber, i samtaler og samarbejde med andre børn og voksne. Mere fleksible fællesskaber end den nuværende klassestruktur bør således overvejes både for at kunne leve op til folkeskolelovens krav om målfastsættelse for den enkelte elev, den løbende evaluering og for at kunne tilrettelægge en undervisning, der rummer udfordringer for alle elever. Det er vigtigt, at skolen fremmer kompetencer, som gør mennesker i stand til at håndtere mødet med andre'. Er det virkelig så farligt?

Nye veje er ikke farlige. Men det kræver en vis portion mod at slå ind på dem, fordi de er ukendte. Vi ved, at vore elevers fremtid består af et utal af nye, ukendte veje. I skolen skal de få mod og overblik til at kunne og turde betræde dem. Lad os få en saglig debat om, hvordan vi bedst muligt gør det.

Formand for Kommunernes Landsforening