Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er velskrevet, så det er en fryd at læse, og der står mange endda særdeles fornuftige overvejelser', sagde dr.merc. Henrik Holt Larsen, professor ved Handelshøjskolen i København, da han onsdag i sidste uge var gæst i DLF's hovedstyrelse.
De rosende ord gjaldt et papir om skoleledelse, som hovedstyrelsen senere på dagen skulle behandle politisk. Henrik Holt er cand.polit. og cand.psych. og forsker i offentlig ledelse. Han understregede, at han kun så på papiret fra en faglig synsvinkel, de politiske vurderinger ville han ikke blande sig i.
'Jeg er enig i, at pædagogisk, administrativ og økonomisk ledelse ikke kan skilles ad', sagde Henrik Holt.
'Skoleledelse kan beskrives med firkløveret pædagogisk ledelse, administrativ/økonomisk ledelse, personaleledelse og relationsledelse'.
'Men', fortsatte han, 'hvordan er prioriteringen?' Hvis man ikke kun tænker på skolens leder som en person, men tænker på skolens samlede ledelse, kan man godt forestille sig, at man opnår en større samlet kompetence, hvis byrderne bliver fordelt på flere skuldre.
Og så nærmede han sig kronjuvelerne:
'Jeg er enig i, at der, som der står, er brug for 'didaktisk kompetence' for at være skoleleder. Og man kan ikke være en god skoleleder, hvis man ikke har viden om skolens hverdag og flair for, hvad der foregår mellem de mange mennesker, som skal agere meningsfuldt sammen på en skole. Men jeg tvivler på, at man kan sætte lighedstegn mellem 'didaktisk kompetence' og læreruddannelse'.
Især det sidste gav en række reaktioner.
'Jamen, folkeskolen er ikke en virksomhed, men en kulturinstitution. Det gør en vigtig forskel', sagde Niels Christian Sauer.
Den indvending kunne Henrik Holt Larsen tilslutte sig. Han understregede, at 'lærerfagligheden' selvfølgelig skal være repræsenteret i en skoles ledelse, men advarede også mod kulturel inerti. En inerti, som skyldes skolens 'relativt lukkede kredsløb', hvor der kun tilføres ny inspiration, når nyuddannede lærere kommer ind gennem porten 'forneden i skolens pyramide'.
Og hvad er så skolelederens vigtigste opgave, spurgte Henrik Holt - og svarede selv.
'Det kan ikke siges smukkere end i hovedstyrelsens papir', sagde han og læste op:
'Lederens primære opgave i en lærende organisation er at skabe tid og rum, være tilrettelægger af processer, være inspirator og gøre visionerne tydelige'.
