De fleste lærere har en fornemmelse af, hvad der skaber en god lærer. Nu får de 11 idealer, der sætter ord på fænomenet.

Idealerne er udarbejdet af omkring 50 lærere fra hele landet i samarbejde med lektor ved institut for filosofi på Århus Universitet, Jørgen Husted. De er tænkt som et oplæg, der skal give lærerne noget konkret at forholde sig til, når de i løbet af det næste års tid skal diskutere, hvad det vil sige at være en god lærer i den danske folkeskole.

Under et af punkterne hedder det, at læreren vil skabe et forhold til eleven, der bygger på tillid, ligeværdighed og gensidig respekt.

'Det lyder måske som en selvfølgelighed for danske lærere, men man får ingen tysk, fransk eller hollandsk lærer til at skrive under på det. De ville korse sig ved tanken om, at de skulle respektere eleverne som mennesker. Hvordan skulle en lærer i Frankrig kunne det, når han slår de selvsamme børn?' spørger Jørgen Husted.

Det er en verdensomspændende trend, at man opruster sig fagligt. Men mens man i andre lande laver professionsetikker for at højne sin anseelse i samfundet, har Danmarks Lærerforening valgt at satse på professionsidealer, der er langt mere vidtgående og krævende. Etik består af regler, der skal overholdes, mens man lever op til idealer.

En professionsetik beskriver, hvordan en lærer opfører sig korrekt i forhold til elever, forældre, kolleger, skole og myndigheder. Her lægger man sig i baghjulet på faggrupper som læger, advokater og psykologer, der dels har høj status i samfundet, dels har regler for korrekt optræden. For eksempel må de ikke reklamere med, hvor dygtige de er.

'En kirurg kan være nok så dygtig, men samtidig kan han være et dumt svin over for patienterne uden at overtræde sin professionsetik. Det går ikke, når man arbejder ud fra professionsidealer. Her er der tale om en moralsk oprustning, fordi idealerne fortæller, hvad lærerne vil med eleverne', siger Jørgen Husted.

Noget at leve op til

Lærerne kan både bruge professionsidealerne til indvortes og udvortes brug.

'De kan holde hinanden fast på, at de ikke bare vil hæve deres løn, men at de løbende vil diskutere, hvordan de udvikler børnene til hele mennesker. Samtidig kan de fortælle politikerne, at som lærer tilhører man en profession, som har noget at leve op til. Derfor er det ikke nok, at man kommer på edb-kursus. Man skal også have udviklet sine menneskelige sider'.

Han er ikke i tvivl om, at det vil være upopulært hos mange forældre, at lærerne vil noget mere med børnene end blot at undervise dem. Men forældre ved ikke altid, hvad der er bedst for deres børn.

'Tænk blot på, hvor mange mennesker der har en uddannelse, som deres forældre ville have de tog, men som de egentlig ikke selv havde lyst til'.

Omvendt vil mange forældre blive glædeligt overraskede.

'De vil sige: 'Vi troede bare, I var undervisere, men det her lyder spændende'', siger Jørgen Husted, der ikke er bange for, at forældrene vil opfatte lærerne som en profession, der lukker sig om sig selv. En beskyldning læger ofte bliver udsat for.

'En professionsetik har den konsekvens, at nogle skal overvåge, at reglerne bliver overholdt. I lægeverdenen betyder det, at når man klager over en læge, så skal andre læger behandle den. Den form for selvjustits er ikke en del af lærernes professionsidealer'.

Sluppet for bank

Lærere gør sig uden tvivl altid etiske overvejelser i deres job, og de arbejder allerede efter idealer. Men de hviler på et normsystem, som ikke er synligt for omverdenen.

'Folkeskolen var sluppet for mange bank, hvis Lærerforeningen havde lavet professionsidealerne for ti år siden. Så havde forældrene haft sans for, at skolen ikke bare er undervisning. Det har de ikke i dag. Selv om skolen er præget af Grundtvig, som sidder dybt i os alle, så er de færreste bevidste om det', siger Jørgen Husted og trækker Martin A. Hansens 'Løgneren' fra 1950 frem. Her beskriver en lærer sine tanker i dagbogsform.

'Bogen blev på ganske få år solgt i 170.000 eksemplarer og blev vel læst af mellem en halv og en hel million danskere. Så dengang vidste danskerne, hvad en lærer stod for. Men vi har ikke haft noget lignende siden. Det får vi nu'.-Henrik Stanek er freelancejournalist