To gange har generalforsamlingen i Albertslund Lærerkreds taget stilling til et forslag om at forlade systemet med en kredsstyrelse bestående af tillidsrepræsentanter fra kommunens arbejdspladser og gå over til generalforsamlingsvalgt styrelse. Anden gang var der faktisk flertal, men ikke det krævede totredjedelsflertal.

Og så sad de der - en kredsstyrelse bestående af formand, næstformand, kasserer og 11 tillidsfolk, som hver for sig har nok at gøre med at forhandle på deres stadig mere decentraliserede arbejdspladser. I stedet for at resignere eller fremsætte forslaget for tredje gang satte de sig ned og skrev et brev til Lærerforeningen, hvor de bad om hjælp til et organisationsudviklingsprojekt.

- Det nemmeste er altid at lave strukturelle forandringer - det giver i det mindste en illusion om fremgang. Men denne gang har vi valgt ikke at kigge på strukturen og i stedet se på, hvilke opgaver vi skal lave som kreds. Vi kigger på indholdet, og så kan vi bagefter snakke om, hvordan vi bedst muligt opnår det indhold, forklarer kredsformand Claes Hjort.

Projektet startede med en række planlægningsmøder med to ansatte i DLF's kursusafdeling frem mod en dag for hele kredsstyrelsen med de to fra DLF og en dyr dame udefra, nemlig erhvervspsykolog Marianne Krøyer.

- Der var delte meninger om den dag - man kan diskutere hendes form, og om det var nødvendigt at bruge en erhvervspsykolog. Men jeg vil sige, at det var nødvendigt på den måde, at hvis det ikke havde været en udefra, så var vi ikke nået så dybt i vores diskussioner, mener Annelise Strøm fra kredsstyrelsen, og Steen Christiansen supplerer:

- Sådan en ekstern person virker som en skruetvinge, der tvinger folk til at forholde sig til deres egne synspunkter. Det er vigtigt, at det er én, der forsvinder igen bagefter, én, der ikke har noget i klemme.

Næste projekt var et kunstigt sammensat lærerværelse af repræsentanter fra alle kommunens skoler, der blev indbudt til at bombardere kredsstyrelsen med kritik - de snakkevante tillidsfolk måtte vel at mærke ikke forsvare sig. Herfra gik turen videre til kommunens rigtige lærerværelser, hvor medlemmerne har fået mulighed for at komme til orde.

- Jeg synes, vi er begyndt at tage ved lære af kritikken. For eksempel blev dette projekt fremlagt på generalforsamlingen som et eventyr, fordi vi var blevet beskyldt for, at generalforsamlingerne var kedelige - og det gik faktisk meget godt, siger Steen Christiansen.

En anden afledt effekt af projektet var et weekendophold i Gilleleje for en snes lærere fra syv af kommunens otte skoler. Tidligere har det været meget svært at få lærere til at melde sig til at supplere kredsstyrelsens pædagogiske arbejdsgruppe. I stedet blev medlemmerne denne gang opfordret til at tage med på Gilleleje-turen til en debat om kvalitet i undervisningen. Deltagerne er nu et netværk, som skal arbejde videre med temaet fremover.

- Vi kan se, at når vi indbyder til noget, der er konkret, afgrænset og målrettet, så kommer folk. For eksempel de 25, der blev indbudt til Projekt Lærerværelse - de kom alle sammen, og de lagde alle sammen vægt på, at der havde stået i brevet, at de kun forpligtede sig til den ene aften. Til de møder, vi har i øjeblikket ude på skolerne, har vi råbt mere bredt ud, og der kommer ikke nær så mange, siger Steen Christiansen.

På dette års generalforsamling i Kreds 25 bad kredsstyrelsen om flere frikøbstimer - 260 timer mere til sagsbehandling for enkeltmedlemmer og 520 timer til sekretariatsfunktioner. Kredsen er ret lille med kun 400 medlemmer og har haft usædvanligt lidt frikøb. Forslaget gik igennem hos de fremmødte - men der var bare en ting, som kredsstyrelsen ikke havde tænkt på:

- Vi havde foreslået, at ordningen blev midlertidig i et år, fordi det er meningen, at udviklingsprojektet i løbet af efteråret skal munde ud i et forslag til 1998-generalforsamlingen og dermed måske en ny struktur. Men når det kun er for et år, er der ikke nogen, der har bidt på de 520 timer. Det ville jo betyde, at man stort set ikke havde tid til at undervise - og dermed ville man ikke være tilstrækkelig meget på skolen til at varetage sine tillidsrepræsentantforpligtelser, siger Steen Christiansen.

Resultatet er blevet, at kredsstyrelsen fordeler opgaverne mellem sig og får frikøbstimerne udbetalt som ekstra kontanter til privatforbruget - men det var bestemt ikke det, der var hensigten.

Kreds 25's projekt har udviklet sig langt fra det, det var - et forsøg på at slippe ud af den fastlåste diskussion om tillidsrepræsentanter eller generalforsamlingsvalgte i styrelsen:

- Det er blevet en proces, som inddrager både kredsstyrelse og medlemmer, og som ingen kan forudsige hvor ender, konstaterer Steen Christiansen.

Og i Danmarks Lærerforenings kursusafdeling har man også lært noget af projektet. Til projekt Albertslund har DLF leveret mandskab, metoder og cirka halvdelen af kronerne, og det overvejes nu at gøre kredsudvikling til et mere fast tilbud i foreningens kursusplan, som kredsene kan ty til, når de har brug for hjælp til at komme videre.