Nej, mine udtalelser bygger ikke på empiriske undersøgelser, men på 15 års erfaring med udviklingsarbejder i folkeskolen.

Sådan lyder Mads Hermansens svar påFolkeskolens første spørgsmål i forlængelse af sidste uges mediedebat, hvor aviserne fortalte, at lærerne er 'en flok skallesmækkende mimoser,' og at'omkring hver fjerde lærer i virkeligheden helst vil have lov til at være i fred og gøre tingene, sådan som de altid har gjort.'

En gruppe lærere synes 'i virkeligheden, at skoleledelser, forældre og børn er en pestilens,' fortalte han til Information onsdag, og torsdag fulgte Jyllands-Posten op. 'Hver fjerde dansk skolelærer vil helst være fri for de mange forandringer..,' og det skyldes 'faglige eller personlige problemer, at læreren er imod den retning folkeskolen går,' og 'at læreren ikke vil bruge mere tid end højst nødvendigt på arbejdet,' fortæller han avisens læsere.

Mads Hermansen er cand.psyk., ph.d. og lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, og han har de seneste år bland andet været koordinator på skoleudviklingsprojektet Skup.

Mads Hermansen er ikke blevet fejlciteret af aviserne, han har selv godkendt store dele af journalisternes tekster, fortæller han Folkeskolen.MRHvordan kan du sige, at hver fjerde lærer ikke er interesseret i at udvikle skolen?

- 25 procent er et slag på tasken, og det dækker over en lang række forskellige grupper eller typer, lyder svaret.

Og forklaringen fortsætter:

- Det er for eksempel de tre-fire 51-52-53-årige mænd, som altid er ironiske og højtråbende, og som terroriserer et lærerværelses solidt arbejdende kvinder. Og som de så oven i købet bagefter kan få til at forsvare sig.

- Og så er det de lærere, som måske kun har totre år tilbage til pensionen.

- Det er også den lille håndfuld udbrændte, og dem, der har identiteten et andet sted uden for arbejdet.

Under slaget på tasken er også:

- Dem der er bekymrede for den udvikling, som folkeskoleloven foreskriver, foruden den lille gruppe, som føler sig repræsenteret af de tre-fire mest vedholdende læserbrevskribenter i Folkeskolen.

- Og så er det de lærere, der er dybt utilfredse med, at se den solide faglighed forsvinde ud af skolen, slutter Mads Hermansen sin opremsning.

Det er en blandet og uens flok, du bundter sammen?

- Det er det. Dels bliver jeg ivrig - skolens udvikling ligger mig faktisk meget på sinde, dels sker der jo en journalistisk udvælgelse. Og kombinationen af mit temperament og journalistens trang til sensation er ikke den bedste cocktail.

Blev du fejlciteret af journalisterne?

- Det vil være at gå for langt. Jeg har godkendt stort set hele Informations-journalistens tekst, som jeg synes var nuanceret og problematiserende. Men Informations overskrift, hvor der stod, at 'lærere blokerer for forandringer', kan jeg bestemt ikke stå inde for.

Jyllands-Postens artikel havde Hermansen også godkendt store del af, men artiklen var mindre god og overskriftspræget, mener han.

Blev du fejlciteret?

- Nej, det kan jeg ikke sige. Men jeg blev nok til dels mistolket, forstået på den måde at det mest slagordsprægede er valgt ud.

Er du ikke bange for, at du er med til at grave grøfter med dine karakterisering af hver fjerde på den måde?

- Jeg er dybt bekymret for udviklingen på skoler, hvor en gruppe hundehoveder får lov til at terrorisere de solidt arbejdende. Derfor siger jeg tingene så skarpt, som jeg gør. Jeg ser jo eksempler på, hvordan et lillebitte mindretal kan ødelægge en god skole.

Taler vi stadig om et mindretal på 25 procent af landets lærere?

- Nej, nej, slet ikke. Det værste typer er der måske én til to procent af. På nogle skoler er der en to-tre styk af slagsen, og på andre findes de slet ikke. Forleden dag var jeg ude på en skole, hvor jeg ledte i tre-fire timer uden at finde dem.

Vil du afvise, at nogle af de lærere, som er imod at udvikle folkeskolen, er det, fordi deres professionelle samvittighed, siger dem, at noget af det nye er tomt? At de stritter imod, fordi de mener, at man smider barnet og kulturarven ud med badevandet?

- Nej, bestemt ikke. Og jeg deler deres bekymring. Jeg har dyb respekt for den solidt funderede faglige lærer, som fra den position insisterer på faglig fordybelse, grundighed og kvalitet. Og jeg har masser af gange både sagt og skrevet, at jeg til enhver tid foretrækker gedigen faglighed frem for indholdstom tværfaglighed.

Men den faglige lærer rammes vel også af dine udtalelser?

- Det er i hvert fald ikke hensigten. Og jeg har - for eksempel i et stort projekt på Lystrup Skole - set, hvordan den i god forstand gammeldags faglige lærer har fundet ind i et samarbejde med de energiske skoleudviklere. Det er den dialog og åbenhed, jeg efterlyser og ønsker at støtte. Det er ikke ja-sigere, som nikker til alt det nye, men som ikke gør spor, vi har brug for. Det er de entreprenante projektmagere, der vil arbejde tværfagligt, og så de fagligt velfunderede, der skal finde sammen.

Og det samarbejde mener du at fremme ved at lange ud efter dem i pressen?

Jeg langer ikke ud efter fagligheden. Jeg ønsker, at den enkelte lærer i skolen skal begrunde, hvorfor han eller hun gør, som han gør. Den tradition findes ikke i skolekulturen, men den vil jeg fremme. Og så er jeg parat til at sige tingene lidt ramsaltet. Så det bliver hørt. Jeg fatter grundlæggende ikke, at lærerne føler sig så forfulgt. Hver eneste gang, der laves undersøgelse om skolen, så viser det sig jo, at befolkningen er vild med folkeskolen. 80 procent bakker op. Det er tal, som erhvervsvirksomheder misunder skolen, og det er vist kun Rank Xerox, der kan præstere tilsvarende høj kundetilfredshed. Men alligevel piber lærerne. Det forstår jeg ganske enkelt ikke.

- Det må være muligt, at fremføre en kritik, som man så må lytte til og diskutere uden at gå i baglås. Ellers kan skolen ikke udvikle sig. Men det er da svært, det skal jeg være den første til at indrømme. Og jeg kan da godt forstå, at Danmarks Lærerforening føler et dilemma. På den ene side ønsker DLF at fremme udviklingen og moderniseringen af folkeskolen, så den kan følge med samfundsudviklingen, og på den anden side beskytter man selv de værste nollerhoveder. Det sidste behøver jeg heldigvis ikke.

De entreprenante projektmagere og de fagligt velfunderede skal finde sammen

Jeg fattet grundlæggende ikke, at lærerne føler sig forfulgt