LO (Landsorganisationen i Danmark) udsender i denne uge et debatoplæg om folkeskolen. Baggrunden er den seneste tids debat om kvaliteten i folkeskolen. Ifølge LO bruger den politiske højrefløj de seneste udenlandske rapporter om danskernes manglende læsefærdigheder til at slå et slag for en tilbagevenden til den gammeldags skole med terperi og inddeling af eleverne efter dygtighed. Med debatoplægget tager LO til genmæle.

Kommunikation er vigtigt. Og selvfølgelig skal eleverne lære at læse og skrive for at kunne kommunikere. Men det er også vigtigt, at de lærer nogle bløde kompetencer, mener LO. For LO er det vigtigt, at nutidens elever - og dermed fremtidens samfundsborgere - lærer samarbejdsevne, kreativitet og evnen til at stille krav. I hæftet hedder det: 'Udfordringen for samarbejdsparterne omkring folkeskolen er at undgå at slingre efter tilfældige borgerlige politikeres, statistikmageres og forskeres mere eller mindre velunderbyggede undersøgelser', og i stedet 'at holde fast i målet og bevidst arbejde frem mod at skabe de undervisningsmiljøer, der giver alle børn optimale lærings- og udviklingbetingelser, ikke i fumlegængeri mod fortiden, men på højhastighedstoget mod fremtiden'.

LO beskriver den danske skoles udvikling, som er særligt kendetegnet ved, at lovjusteringer sker på baggrund af ændringer i praksis i skolens hverdag. Dette har langsomt, men sikkert banet vejen for den udelte skole.

Ifølge LO er der sket tre afgørende ændringer som følge af den nye folkeskolelov fra 1993. For det første at niveaudeling i klasserne stort set er afskaffet. Det er en saglig konsekvens af, hvad al seriøs forskning har dokumenteret: Ved deling klarer de bogligt svage sig dårligere, mens de bogligt stærke ikke klarer sig bedre.

For det andet er der indført undervisningsdifferentiering, så enhver elev undervises på eget niveau, og endelig skal en del undervisning tilrettelægges som tværfaglige emner. Disse tre punkter er LO's vigtigste argumenter for ikke at vende tilbage til 'den sorte skole'.

Debatoplægget nævner to forskellige menneskesyn; det frigørende og det undertrykkende. Det frigørende menneskesyn er det, der fastslår, at intet menneske kan gøres til middel for andres udfoldelse. Det er dette menneskesyn, LO, ifølge pjecen, hylder. Folkeskolen skal virke i overensstemmelse med dette. Det er skolens uoverkommelige opgave at udruste eleverne med identitet og selvtillid og med en tro på, at det kan lykkes. Denne pædagogiske opgave kræves løst af lærerne. En opgave, som selv børnenes egne forældre kan have svært ved at magte. Derfor burde den være langt mere respekteret og påskønnet, end tilfældet er i dag, skriver LO.

Debatoplægget diskuterer desuden forældrerollen. 'Et godt skole-hjem-samarbejde er en forudsætning for, at forældrene forstår nye undervisningsmetoder, som er anderledes end dem, de selv lærte efter. Lærerne skal være tæt på forældrene; gerne på forældrenes hjemmebane', skriver LO. Det er skolens opgave at få sig nogle forældre, der ved, hvad det bedste er for deres børn.

Sidst i hæftet diskuteres, hvem der er ansvarlig for Folkets Skole. Der rettes angreb mod kommunerne, der efter indførelsen af den decentrale styring ikke har magtet den opgave, det er at holde skole. 'Når der i medierne skydes med skarpt på folkeskolens kvalitet fra alle sider, må vi altså også vende kanonerne mod kommunalpolitikerne og spørge, om den manglende kvalitet kunne hænge sammen med en kommunal ligegyldighed primært over for de skolesøgende børn og deres forældre, sekundært over for medarbejderstaben på skolerne', lyder salven fra LO.

Hæftet kan rekvireres ved henvendelse til LO.

- Kommunalpolitikerne skal spørges, om den manglende kvalitet i folkeskolen kunne hænge sammen med en kommunal ligegyldighed

- Den pædagogiske opgave er betydningsfuld. Derfor burde den være langt mere respekteret og påskønnet, end tilfældet er i dag