Velkommen tilbage til et ræsonnement om skole, udvikling og medier. Når jeg kalder medieundervisning for IT-undervisning, er det fordi, jeg betragter ordet informationsteknologi bagfra: teknologi til at informere med, eller med andre ord, alle informationsbærende tekniske medier.

Hvorfor gør skolen ikke i særlig høj grad brug af medierne i undervisningen?

Det er på grund af tre ting: Skolens manglende a) vilje til, b) evne til og c) mulighed for at gøre det.

a) Lærerne hører til dem, der er opdraget efter en elitær, kulturel tradition. Hertil hører også, at bogens budskab, litteraturen, er den eneste rette bærer af viden og god latin. I dette tankegods ligger derfor også en grundholdning, der betragter andre udtryksformer som underlødige.

b) Der eksisterer et kæmpe uddannelsesefterslæb med hensyn til medieundervisning. Lærerne kan ikke bare forventes at mestre diverse teknikker og værktøjer uden uddannelse. Vi må derfor have opbygget en grundig struktur for efteruddannelse inden for informationsteknologien. Det er nemlig ikke bare maskiner, det handler om.

c) Enhver politiker eller forvaltningschef må se det som en uoverskuelig opgave at bevare roen, når der tales om investeringer i en størrelsesorden, som medieundervisning kræver. I rapport efter rapport er det blevet fastslået, at det er nødvendigt at afsætte mange penge til både teknologi og uddannelse, men der er fortsat ikke politisk vilje til at begynde med fremtiden.

Den teknologiske udvikling, der finder sted, er på mange måder skræmmende og udfordrende. Skræmmende, fordi den løber af sted uden nogen form for kontrol og ofte efterlader mennesker uden mulighed for at kunne følge med. En udfordring, idet teknologien rummer nye former for kommunikation mellem mennesker, der giver lejlighed til at skabe overblik over et emne langt hurtigere og bedre, end det tidligere har været muligt. Begge aspekter skal kunne danne udgangspunkt for undervisning i mediepædagogikken, for at man kan sige, der er tale om en nuanceret undervisning.

Når nu skolen ikke i tilstrækkeligt omfang tager disse aspekter alvorligt, selv om jeg godt ved, at mange lærere er fantastisk engagerede i medieundervisning, så er det altså på grund af de tre tidligere anførte årsager.

Der skal nedsættes et udvalg, der skal påbegynde en revision af folkeskoleloven med henblik på at stramme loven op, så medierne bliver til en direkte del af al undervisning, hvad enten disse skal anvendes til indsamling, formidling eller som selvstændigt undervisningsobjekt. Herudover skal udvalget tage fat på det ømtålelige emne omkring finansieringen af den teknologiske opgradering af undervisningen i skolen, og endelig skal samtlige undervisningsvejledninger revideres. Dette arbejde skal påbegyndes øjeblikkeligt. Det her kommer til at koste penge, men vi har ikke råd til at vente! Næste indlæg bliver om mediepædagogikken.

Per Sloth Møller er leder af Medieværkstedet i Svendborg.