Den mest interessante tale på dette års Sorø-møde var værtens egen. Bertel Haarder fortalte den gamle historie om, at den danske folkeskole er for dyr og for dårlig - som Finansministeriet har udbasuneret siden 1994, da den store læseundersøgelse placerede danske skoleelever i den internationale bund - men han fortalte den på en ny måde.

Han fortalte den som en forfaldshistorie. Som en historie om, at i de gode gamle dage var alting bedre. Det danske uddannelsessystem var fremragende, nu er det nødlidende.

»Folkeoplysning og uddannelse er danske mærkesager. Det forhold, at jævne mennesker trods økonomisk knaphed begyndte at sætte tid og penge af til uddannelse, var hemmeligheden bag den usædvanlige opgang, som blev skabt fra slutningen af 1800-tallet. Bønderkarle og -piger, der betalte for at komme på højskole. Købmænd og smedemestre, som betalte for, at deres lærlinge kunne få aftenundervisning på skolen. De gavnede både sig selv og deres land«, sagde undervisningsministeren.

»Vi var i front med oplysning og uddannelse, og vi er det stadig. Især hvis vi måler det på det offentlige resurseforbrug. Vi er nummer ét i hele verden«, tilføjede han ironisk.

»Hvis penge kunne give os verdens bedste uddannelser, så ville vi have dem allerede. Hvis de ikke er verdens bedste - hvad meget tyder på - så skyldes det andre forhold, som har med evaluering, viden og ledelse at gøre«.

Pisa er klaustrofobisk

Jørn Lund - der i mange år har været en central person i den danske uddannelsesverden - ville ikke uden videre købe forfaldshistorien.

»Pisa udtrykker en alt for klaustrofobisk måling af skolen. For er det ikke besynderligt, at en så elendig skole har skabt et så rigt og fantastisk samfund? Der er ingen grund til den krisedagsorden«, sagde han under debatten.

Når det i Bertel Haarders optik er gået ned ad bakke, skyldes det »tre aksiomer« (grundsætninger, der ikke kræver bevis), som han mener dominerer den pædagogiske forskning herhjemme:

1) Danmark er et unikt tilfælde med særlige værdier, som hæver os over andre. 2) Disse værdier kan ikke måles. 3) Hvis man ikke har tilbragt det meste af livet i skolen, så er man ikke kvalificeret til at tale om det.

Disse aksiomer har sat sig godt fast, også i Undervisningsministeriet, mener ministeren.

»Da danske skolebørn i 90'erne viste sig ikke at kunne læse så godt som andre børn, var det ministeriets officielle holdning, at det var målestokkene, der var forkerte. Der manglede måling af nogle bløde værdier - underforstået at det ville bringe Danmark i top, hvad man så end byggede det på. Som om læsning stiller sig i vejen for bløde værdier«, sagde han.

»For nylig fandt man så på at måle, om ikke de 16-årige danske børn læste lige så godt som de 15-årige i andre lande, underforstået at de danske børn er kommet senere i skole og måske har mere brug for 10. klasse end andre. Men det gjorde de ikke«.

Brug for en videnskultur

Elendighedsfortællingen er blevet regeringens argument for at stramme op på skolen gennem bedre ledelse og mere evaluering - som netop var overskriften for dette års Sorø-møde.

Det er en politik, som før sommerferien førte til et skoleforlig, der indeholder nydannelser som elevplaner, kommunale kvalitetsrapporter og nationale test, og en udviklingskontrakt mellem regeringen og Danmarks Pædagogiske Universitet, som præciserer, at universitetet nu skal fokusere sin forskning på akkurat ledelse og evaluering samt på de såkaldte Pisa-fag, læsning, matematik og naturfag.

»Vi kommer ikke uden om at måle og kvantificere visse ting som led i evaluering og opbygning af vidensbaseret ledelse«, sagde Bertel Haarder.

»Der er brug for en videnskultur, det vil sige øget respekt for, at vi må vide, hvad der virker, og vi må bruge denne viden, både i læreruddannelsen og i daglig praksis. Tillid er ikke bedre end kontrol. Men viden er bedre end kontrol«, tilføjede han.

»Nye ledelsesredskaber er blandt andet elevplanerne og de nye obligatoriske afgangsprøver med mulighed for prøver i næsten alle fag. Samt naturligvis de nye test. For eksempel den ene times læsetest i 2., 4., 6. og 8. klasse. Og der sættes en tyk streg under kommunernes ansvar, som hidtil har været varetaget lidt for tilfældigt«.

»På Cepos-konferencen om videnskultur i foråret kom IBM's salgsdirektør med en sjov formulering: Vidensbaseret ledelse går efter hans mening ud på, at ledelsen centralt distribuerer de bedste centrale ideer«.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen sagde, at han ikke havde noget imod evaluering og god ledelse, »vi er bare imod topstyring«.

Formand for lederforeningen i DLF, Jens Færk, mente, at »Bertel Haarder forhindrer os i at tænke selv«, når han og regeringen indfører en »detaljeret topstyring med trinmål og test og elevplaner i alle fag«.

»Bertel Haarder var en generator i indførelsen af decentralisering i 1980'erne, og nu er han en generator i indførelsen af centralisme. Han forsøger så at redde den i land ved at sige, at viden er bedre end kontrol, men lur mig, om det ikke er noget helt tredje om ti år«, sagde Jens Færk.

Bedre ledelse og mere evaluering er på dagsordenen mange steder i den vestlige verden, ikke mindst i USA og England, og OECD er netop nu ved at sætte et projekt på skinner om skoleledelse, »Improving School Leadership«, som det danske Undervisningsministerium er gået med i.

»Jeg kan se af de indledende øvelser, at der er store forskelle mellem landene, og at der kan komme masser af inspiration ud af det - ligesom af Pisa-målingerne«, sagde Bertel Haarder.

Mødet varede to dage. Der var godt et dusin oplæg om ledelse og evaluering og debat mellem oplæggene. Samtlige 110 deltagere var enige om, at god ledelse er godt, men uenighederne om, hvad god ledelse så er, kom ikke frem i den solbeskinnede festsal på Sorø Akademi.