Bekendtgørelser om ændringer af skolen strømmer ud fra Undervisningsministeriet i stor, vildtvoksende og tilsyneladende forvirrende mængde. Men de hænger sammen og arbejder mod samme mål. Professor Jens Rasmussen fra Danmarks Pædagogiske Universitet kategoriserer tiltagene i tre grupper: Faglige mål, nationale test og lokalt ansvar. Det drejer sig om at styrke fagligheden, men i lige så høj grad om nye måder at styre og kontrollere skoler og andre institutioner på, og så skal velfærdsstaten i højere grad finansieres af brugerne. De tre kategorier hænger nøje sammen, så hvert enkelt tiltag i hver kategori har indflydelse på vilkårene i de to andre, siger professoren i pædagogisk sociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Politikerne ved ikke, hvad der rent faktisk sker i skolen. Bortset fra den viden, de får fra undersøgelser som for eksempel Pisa. De tvivler på, om samfundet får det, man kan forvente. Derfor kræver de dokumentation, og derfor bliver testresultater i forhold til Fælles Mål det helt centrale omdrejningspunkt«, siger Jens Rasmussen.

Regeringens kritikere er altså på galt spor, hvis de tror, at flertallets uddannelsespolitik er et ideologisk projekt, der handler om at komme reformpædagogikken eller moderne undervisningsformer til livs, mener Jens Rasmussen. Som han ser det, er reformpolitikerne dybest set ligeglade med, hvordan undervisningen foregår i skolen.

»Da Ulla Tørnæs var undervisningsminister, sagde hun, at det ikke interesserede hende, hvordan man underviser i skolen, bare der kommer gode, målbare resultater ud af det. Her mener jeg, at vi skal tro hende. Hun og andre overlader det trygt til lærerne at gøre tingene på en rimelig måde. Men de vil blive holdt op på, at eleverne opnår gode resultater«.

Politikerne hopper fra tue til tue

Men det kan være svært at gennemskue sammenhængen i de mange politiske tiltag, og det tilskriver Jens Rasmussen et fænomen, der er blevet almindeligt i moderne politik: I stedet for at præsentere politikken ud fra en samlet vision fremsættes den i mindre bidder. De hopper fra tue til tue. Vi skal derfor ikke alene være opmærksomme på den aktuelle tue, men også på, hvilken tue den gør det muligt at hoppe videre til. Hop fra tue til tue betyder ikke, at tiltagene er planløse, de har en tydelig retning.

»Endemålet ligger fast, men vejen dertil bestemmes af, hvilken tue politikerne finder det hensigtsmæssigt at stå på lige nu, og i hvilken retning de kigger for at finde en ny tue at hoppe hen på næste gang«.

»Først gør man arbejdet færdigt på den tue, der hedder decentralisering. Her har man gjort det tydeligt, hvad der forventes i de decentraliserede institutioner. Og de ændringer, der sker nu, er ikke en ny centralisering, som nogle mener. Men der foregår et spil mellem politikernes ønsker om at bestemme indholdet og de institutioner, man har givet bemyndigelser via decentraliseringen. Hvis politikerne synes, at rammerne bliver for stramme, kan de løsne lidt, uden at det ændrer ved, at vi i dag har et decentraliseret skolevæsen«.

Skolerne resultatstyres

Det centrale begreb i de processer er »accountability«. Det er hentet i amerikansk uddannelsespolitik, og der findes ikke et fuldt dækkende udtryk på dansk. Ordbogen siger »ansvarliggørelse«, men det beskriver ikke fænomenet præcist nok, siger Jens Rasmussen.

»Politikerne bestemmer rammerne for skolen. Men de vil ikke - og kan vel heller ikke - længere styre den i detaljer, som man gjorde tidligere. Hvert enkelt led i processen skal derfor kunne administrere sig selv, men samtidig stå til ansvar for sine resultater over for de overliggende led«, forklarer Jens Rasmussen som årsag til, at regeringen nu angiver rammerne for kommunens ansvar, der igen sætter rammer for skolelederne. De delegerer igen ansvar ud til lærerteam eller de enkelte lærere, der så lægger i hvert fald en del af ansvaret ud til hver enkelt elev og hans eller hendes forældre.

Det ligner selvbestemmelse, men det er det absolut ikke, understreger Jens Rasmussen. I sidste ende skal hvert led nemlig gøre nøje rede for, hvad eleverne har fået ud af undervisningen, hele vejen tilbage til toppen, og det basale redskab til det er test.

Test viser ikke årsager

Politikerne er altså stærkt optaget af det målbare, og de taler hele tiden om faglige krav. Det er en ren tabersag at kritisere dem på det felt, for så fremstår man jo, som om man ikke vil have, at eleverne skal lære at læse, skrive og regne. Og på trods af problemerne med Pisa-undersøgelsens metoder står ét stærkt resultat tilbage: Hver sjette elev forlader skolen som usikker eller dårlig læser, mener Jens Rasmussen, som forstår utålmodigheden efter at finde frem til de elever, der har behov for tidlig hjælp. Det virker selvfølgelig som et argument for nationale test. »Politikerne har den forestilling, at hvis de opstiller præcise mål, så vil det være muligt at se, om eleverne har lært det, man har sat sig for, at de skal lære. Politikerne forstår bare ikke, at det ikke er så enkelt. Vi kan godt måle os til mange af elevernes resultater. Men vi aner ikke, hvad der er årsagen. Om det er forældrebaggrund, skolens beliggenhed, lærerens indsats eller noget helt andet. Testresultater giver kun beskeden information, test giver ikke forklaringer. Der er ingen evidens for, at testning vil føre til generelt bedre elevresultater. Til gengæld er der evidens for, at de vil indsnævre det, eleverne kommer til at beskæftige sig med, og det gør det ikke lettere, at de Fælles Mål, skolen har fået, er temmelig upræcise«, siger Jens Rasmussen.

Et ramaskrig

»Men«, siger han, »ved hele tiden kun at diskutere faglighed fjerner man fokus fra helhedsbilledet«.

»Reformpolitikken handler langtfra kun om faglighed. Den handler også om at kontrollere og styre ved at opstille målbare - eller tilsyneladende målbare - resultatkrav. Både indholdsmæssige og økonomiske. Og det er delmængder i den større helhed, der handler om at gøre borgerne til fritvælgende forbrugere. Og måske at gøre samfundet - og altså også skolen - mere brugerfinansieret«.

Jens Rasmussen forventer, at mange forældre vil finde den testbaserede skole for snæver og derfor overveje andre skoleformer til deres børn - uanset at de selv må betale ekstra for det.

»Det er et anslag mod ideen om en skole for alle. Hvis regeringen havde præsenteret sit endemål med de mange enkelttiltag omkring folkeskolen, ville der nok have lydt et ramaskrig. For så drastiske ændringer vil de færreste nok ønske sig. Før har jeg sagt, at skolen ikke sådan lader sig ændre. Den inerti, der ligger i traditionen, kan man ikke bare lave om. Men den politik, der føres nu, vil ændre skolen radikalt. Reformerne vil ændre den skole, vi hidtil har kendt, til noget helt andet. Spørgsmålet er bare til hvad og hvorfor«.

Vind bøger og spil

På www.folkeskolen.dk kan du vinde bøger ved at svare på to spørgsmål, som stilles efter interviewet på dk4. Klik på fanebladet Skolebænken øverst på folkeskolen.dk og vind blandt andet Jens Rasmussens bøger, »Undervisning i det refleksivt moderne« og »Konstruktivistiske bidrag«, Birthe og Lars Qvortrups bog »Undervisningens mirakel - om læring i et vidensperspektiv« og brætspillet »Bezzerwizzer«. Der er 15 bøger og to spil på højkant.

Se Jens Rasmussen i tv - og læs mere

Tirsdag den 22. august, klokken 19.30, kan du se et interview med Jens Rasmussen, når han gæster »Skolebænken« på dk4.

Udsendelsen kan også ses på folkeskolen.dk

Der kan du også læse et længere interview med professor Jens Rasmussen.