»Niveauet i læsning ligger lidt under resultatet for Mexico, og det eneste land i Pisa 2000, der ligger dårligere end Færøerne, er Brasilien«. Sådan stod der sort på hvidt i den rapport, undervisningsministeren på Færøerne, et af verdens mindste og mest velhavende samfund, fik i hånden midt i maj 2006. Minister Jógvan á Lakjuni kaldte lærerforeningen og kommuneforeningen til møde og lovede, at ingen ville blive hængt ud som syndebukke på det efterfølgende pressemøde om Færøernes første Pisa-undersøgelse. Rapporten placerede 49 procent af landets unge under den grænse, som Pisa har fastlagt for, om man læser godt nok til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

»Ministeren håndterede det meget korrekt«, siger formanden for de færøske lærere, Magnus Tausen.

»Han lagde op til, at vi skulle arbejde seriøst sammen, og det har vi gjort. Vi har allerede haft mange møder, og vi har også arbejdet internt i lærerforeningen om Pisa-undersøgelsen. Vi har heldigvis god opbakning blandt medlemmerne til at tage det her alvorligt og gøre noget ved vores daglige rutiner som lærere«.

Hugburdsbroyting eller holdningsændring er sloganet fra elever til ministerium, og Magnus Tausen er glad:

»Pisa-rapporten bekræfter alle de ting, vi har sagt gennem mange, mange år om manglerne i den færøske folkeskole«.

Hverken Magnus Tausen eller ret mange andre færinger tror på, at halvdelen af øernes ungdom reelt læser deres eget modersmål på så elendigt et niveau, som Pisa viser:

»Eleverne tog ikke prøven seriøst - de spurgte lærerne, om det var noget, de fik karakter for, og det var det ikke, og så gad de ikke. Det er et tegn på, at holdningen til uddannelse i det færøske samfund ikke er, som den burde være. Eleverne ser rigtig mange mennesker klare sig fint uden videregående uddannelse«.

Først da pilotudgaven af Pisa blev offentliggjort den 15. maj, gik alvoren op for de unge færinger - og da havde de allerede deltaget i Pisa 2006, som blev gennemført den 30. marts, så der er ikke udsigt til en bedre placering, når den offentliggøres til december.

Den gode færøske økonomi baserer sig næsten udelukkende på eksport af fisk fra fiskeriet og fra opdræt af laks og ørred i fjordene - ingen af delene kræver uddannelse. Og flere vellykkede boringer tyder på, at der også snart er olieindtægter på vej:

»Vi skal have færingerne til at forstå, at et veluddannet folk er en vigtig råvare og giver et bedre økonomisk fundament end fisk og olie. Regeringen har en vision om, at Færøerne i 2015 skal være et af verdens allerbedste samfund at leve i, blandt andet for at sikre, at de færinger, der rejser ud for at uddanne sig, vender hjem igen - og det gør de ikke, hvis deres børn ikke kan få en god uddannelse«, siger Magnus Tausen.

Færre timer

Han og de fleste andre færinger taler et korrekt og nuanceret dansk med en svag accent, og dansk fylder da også omtrent lige så meget på de færøske børns skoleskemaer som færøsk. Eleverne får dansk fra 3. klasse, engelsk i 4., og næsten alle vælger tysk fra 8. klasse.

»Hidtil har vi altid sagt, at to sprog var en fordel. Men nu har vi fundet ud af, at færøske elever går meget kortere tid i skolen, end man gør i andre lande, og derfor er man begyndt at diskutere, om dansk fylder for meget«.

For 40 år siden gik færøske børn kun syv år i skole. Nu er undervisningspligten ni år, men eleverne har ikke flere timer, end de havde dengang:

»På grund af oliekrisen sparede man lørdagsskolegangen væk i 1973, og siden dengang er timetallet aldrig kommet op på niveau igen. Samtidig stilles der hele tiden nye krav til folkeskolen om, at vi skal påtage os flere og flere sociale opgaver. Det har vi gjort, men det har taget mere og mere tid fra den almindelige undervisning«.

Næsten ingen lektier

Samtidig med at færøske børn har færre undervisningstimer end danske, viser Pisa-rapporten, at de også læser betydeligt færre lektier. Seks procent af de unge laver slet ikke hjemmearbejde i faget færøsk, og 36 procent bruger mindre end en time om ugen hjemme på faget. I naturfag, hvor de færøske unge har de allerringeste Pisa-resultater, er der 57 procent, der svarer, at de slet ikke bruger tid på lektier.

Ansvaret for, at færøske unge næsten ikke laver hjemmearbejde, ligger hos både elever, forældre og lærere, vurderer Magnus Tausen:

»Siden opgøret med den autoritære sorte skole er der opstået en laissez faire-holdning. Forældrene har ikke disciplin til at sørge for, at deres børn læser lektier, og når lærerne så igen og igen har erfaret, at eleverne ikke laver deres hjemmearbejde, har de begået den fejl, at de har droppet at give lektier for«.

I årevis har den færøske lærerforening, Føroyar Lærerafelag, peget på, at der blev brugt alt for få penge til efteruddannelse og undervisningsmidler:

»Der mangler undervisningsmaterialer på færøsk - det er helt utilfredsstillende, at man i fag som religion, biologi og fysik må bruge danske bøger«, siger Magnus Tausen. Det eneste færøske skolebogsforlag får 4,5 millioner kroner om året til at udvikle materialer på færøsk, mens kommunerne, der har ansvaret for undervisningsmidler til skolerne, kun køber materialer for i gennemsnit 300 kroner per elev.

Nationale test

Nationale test er også kommet på den politiske dagsorden på Færøerne:

»Lagtinget taler om test i 3., 6. og 9. klasse - men lærerne vil gerne have test hvert eneste år i form af evalueringer både af elevernes faglige og sociale kompetencer«, fortæller Magnus Tausen og forklarer, at de nuværende mål for, hvad eleverne skal kunne på de forskellige klassetrin, er meget ukonkrete, og at der næsten ikke findes nogen test til rådighed på færøsk.

Magnus Tausen forventer, at et af de første konkrete resultater af Pisa-chokket bliver, at naturfagene gøres obligatoriske. I dag har de færøske elever natur/teknik i 4.-6. klasse og biologi, geografi og fysik/kemi i 7. klasse, hvorefter fagene er valgfag, som mange fravælger.

»Fysiklæreren på min skole har råbt højt om det her i mange år og sagt, at det ville gå galt«, fortæller Magnus Tausen.

Det er en vigtig del af færingernes identitet og politik at sikre alle bygders overlevelse, og det medfører blandt andet, at der er mange meget små skoler på øerne, hvis lærer(e) ikke har linjefagskompetence i alle fag:

»Der er ingen beviser for, at små skoler klarer sig værre i testen end de større, men der er fordele med samarbejde, når det drejer sig om blandt andet faglokaler og lærerkompetence. Vores forslag er, at man har én stor skole i et område og mange små skoler for de yngste elever. Så må faglæreren tage ud i bygderne, eller eleverne må komme ind på den store skole en dag om ugen. Vi må tænke mere i større organiserede områder end bare i enkelte skoler«, siger Magnus Tausen.

Normalt udklækkes der hvert år en enkelt klasse med 20-25 lærere fra seminariet i Tórshavn, foruden at et par færinger dimitterer fra danske seminarier. Men lige præcis i år er der blevet uddannet to hold nye lærere på Færøerne, og Magnus Tausen vurderer derfor, at der er lærerkræfter nok på øerne til at øge lektionstallet i folkeskolen.

Udvalgte resultater af Pisa Færøerne 2005:

. Læsning 405 point (Pisa 2000: Danmark 497, Finland 546, OECD-snit 500)

. Matematik 430 (Danmark 481, Finland 538, OECD-snit 500)

. Naturfag 383 (Danmark 481, Finland 538, OECD-snit 500)

Pisa Færøerne 2005, som blev offentliggjort den 15. maj i år, er en pilotundersøgelse gennemført den 7. september sidste år forud for Færøernes deltagelse i Pisa 2006. Alle, der var indskrevet i en færøsk skole på trinnet efter 9. klasse, deltog, det vil sige elever på handelsskoler, tekniske skoler, gymnasier og i 10.-klasser. Derimod deltog ikke den fjerdedel af årgangen, der har forladt det fær­øske skolesystem enten for at arbejde eller gå på efterskole eller tage anden uddannelse i Danmark. I Pisa-rapporten påpeger professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, at testtidspunktet kort efter starten på et helt nyt skoleforløb og lige efter sommerferien kan betyde, at eleverne klarer sig dårligere, end de ville have gjort, hvis de var blevet testet på samme tid af året som de øvrige Pisa-deltagere.

Færøerne deltager i Pisa-undersøgelsen som en del af kongeriget Danmark og betaler derfor kun for den rent færøske del af undersøgelsen, det vil sige oversættelse af opgaverne, trykning, tilsyn med gennemførelsen af prøverne og løn til de færøske studerende i København, der har kodet opgaverne.