Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På Thorvaldsens Museum i København spiller skulpturerne hovedrollen, men man snyder sig selv for en del af oplevelsen, hvis man ikke ser, hvor man sætter sine fødder. Gulvene er flisebelagt i sirlige mønstre, tegnet af bygningens arkitekt M.G. Bindesbøll, og de udgør et undervisningsemne for elever med sans for magien i kvadreret papir.
Museets skoletjeneste har udarbejdet fire forskellige tegneark med udgangspunkt i nogle af mønstrene, og de udleveres gratis til skoleklasser i forbindelse med undervisning på museet.
Nærmere beskrivelse kan findes på www.thorvaldsensmuseum.dk