I de senere år er det ganske danske politiske system gået i koma, hver gang en ny rapport fra OECD/Pisa har givet landets folkeskoler karakter af faglig middelmådighed.

Regeringen/skolen har så skullet forsøge at rette op på ulykkerne. Mere dansk og regning, så danske børn kan blive lige så gode fagligt som de finske verdensmestre. Det er én side af sagen, som ikke blot skal ignoreres, men fremtidige OECD-målinger vil sikkert blive ved med at placere Danmark i middelgruppen. En af årsagerne er selve den måde, undersøgelserne bliver foretaget på.

Midt i den hysteriske råben op har man imidlertid overset, at der ud over de middelmådige faglige standpunkter stille og roligt er vokset unge mennesker med kompetencer som evner til både at tænke selvstændigt og at indgå i et samarbejde. Egenskaber, det vidensbaserede samfund vægter højere end at sidde stille og holde sin mund.

På årets Sorø-møde har undervisningsminister Ulla Tørnæs fået noget at tænke over. Som minister i en borgerlig regering, der per tradition lytter mere til erhvervslivet end til langhåret og fodformet pædagogisk snak, må det gøre indtryk, at uddannelseschefen på en af landets største virksomheder, Grundfos, udtalte, at 'vi får utrolig gode produkter fra folkeskolen', 'de er dygtige og engagerede', og 'det uddannelsesmæssige fundament er i orden i Danmark'.

Med andre ord, der er altså noget, vi i al jammeren er gode til. Det ser slet ikke så slemt ud. Det kan godt være, at danske børn er svære at styre, at det er vanskeligt at skabe ro i klasserne, at de er enormt opmærksomhedssøgende. Men de er også nysgerrige, videbegærlige og stiller spørgsmål. Desuden skal man ikke glemme den uformelle læring, der foregår uden for skolens rammer og spiller en større rolle i børnenes fritid. De sidder måske ikke derhjemme og terper syvtabellen, men vil hellere udvide deres horisont ved hjælp af et nyt computerspil.

Læringsbegrebet udvikler sig konstant. Og det samme skal folkeskolen. Den snusfornuftighed, det gamle industrisamfund bar præg af, er afløst af en ny konstant prøven grænser af. De unges interesser forgrener sig i mange flere retninger, end OECD's statistikker kan måle.

Det kan være Danmarks nye chance for et begyndende opgør med den middelmådighed, der lader sig måle. I stedet for skal vi give plads til det kreative, produktive og samarbejdende menneske, der også tør tage et ansvar.

Uddannelsespolitik og politisk ideologi giver en dårlig cocktail. Regeringen bør slippe de rigide, liberalistiske konkurrenceprincipper og den medfølgende politiske moralske retorik og begynde at sjippe lidt mere og have det sjovt og indse, at der er brug for helt nye måder at tænke i markeder og de menneskelige kvalifikationer, der skal til for at kunne klare sig i den nye verdensøkonomi.

Kvalifikationer, som unge danskere allerede tilegner sig - ifølge erhvervslivet.

Med andre ord, der er altså noget, vi i al jammeren er gode til