Den ene internationale test efter den anden har tildelt den danske folkeskole dumpekarakter hvad angår de faglige færdigheder, og dermed er det blevet skolens facitliste.

At vores folkeskole gennem de nævnte test er stemplet som stedet, hvor man med garanti får absolut mindst for pengene, er kommet som et nationalt chok. Et chok, der er blevet ensbetydende med, at den eneste dagsorden, som Undervisningsministeriet har sat sig helhjertet for øje, handler om netop de faglige færdigheder. Det positive resultat af Undervisningsministeriets snæversyn bliver naturligvis, at eleverne opnår et højere niveau i blandt andet orddiktat. Det negative bliver, at folkeskolen overhovedet ikke bevæger sig. De kommende år vil nye internationale undersøgelser derfor kunne stemple folkeskolen som håbløs, når snakken ikke lige handler om faglige færdigheder.

Folkeskolens nye udfordringer

I det følgende vil kreativitet, teamarbejde og netværksrelationer ganske kortfattet blive beskrevet som eksempler på indholdsfelter, som Undervisningsministeriet fuldstændig har forsømt, da ministeriets dagsorden udelukkende har plads til en seriøs satsning på faglige færdigheder. Intentionen er at få præsenteret eksempler på de pædagogiske udfordringer, som i de kommende år vil blive testet på grundskolens internationale skala. Kreativitet er blandt andet, når eleverne gennem en systematisk dialog med logbøger, hinanden, bøger, skolelæreren, billeder, musik, nettet, film, med fokus på egen læring, opdager sig selv som indskrevet i og medforfattere til en større historie. Kreativitet er ikke et smart slogan for en moderne pædagogik, men en bestræbelse på at udvide elevernes øjeblikkelige nutidsforståelse med en større historisk fortælling, hvor bud på mening kan frembringes.

Teamarbejde kan defineres som elevernes evne til anvendelse af en systematisk dialog, hvor der træffes fælles beslutninger i en atmosfære af gensidig respekt. Med et systematisk teamarbejde vil eleverne ikke længere tilbringe timer i grupper, hvor de dygtigste piger overdrages hele ansvaret med at få skrevet referater og afleveret et produkt til tiden. Teamarbejde skal organiseres, så alle elever ansvarsfuldt bringer deres resurser på spil i forhold til den pågældende problemstilling.

Netværksrelationer

Netværksrelationer udgør evnen til med succes at kunne skabe og indgå i etablerede fællesskaber.

I et moderne samfund bliver dette en nøglekompetence. Det er efterhånden de færreste unge, der ikke på et tidspunkt må forlade mors og fars kødgryder til fordel for en uddannelse eller et arbejde fjernt fra barndomsbyens kendte sociale ramme. Derfor bliver viden om etablering af nye relationer afgørende, da familien ofte ikke er lige ved hånden, når der skal løses problemer. Fundamentet er samarbejde mellem folkeskoleverdenen og seminarieverdenen: Folkeskoleverdenen og seminarieverdenen må slå deres spidskompetencer sammen med den fælles intention at tage fat om de nævnte pædagogiske udfordringer. Her er nemlig tale om udfordringer, der udelukkende kan tackles ved inddragelse af hele det pædagogiske rum. Det vil i det følgende blive beskrevet som tre kompetenceniveauer.

Med det første kompetenceniveau er fokus på den konkrete daglige undervisning. Her har de ansatte i folkeskolen naturligvis en spidskompetence. Hvis fokus eksempelvis rettes mod etablering af systematisk teamarbejde, findes her et helt afgørende potentiale, der er relateret til:

Erfaringer angående problemer med elevers nuværende samarbejde.

Spontan iagttagelse af succesfortællinger om elevers samarbejde. Fornemmelse for, hvordan et sådant teamarbejde konkret kunne praktiseres.

Hvis vi springer til det andet kompetenceniveau, er opmærksomheden på planlægning og evaluering af undervisningen. Her har både seminarielærerne og folkeskolelærerne spidskompetencer. Det er ganske enkelt et krav for såvel folkeskolelærere som seminarielærere, at praktiske erfaringer og teoretisk viden her kan bringes i spil med den intention at skabe den bedste undervisning for såvel elever som studerende. Erfaringerne kommer her ligefrem til at overlappe hinanden, da seminarielærerne eksempelvis ofte kan fortælle om samtaler med studerende, der i praktik har hentet erfaringer med fokus på elevsamarbejde. Det tredje kompetenceniveau handler om refleksion over fundamentet for lærergerningen. Eksempelvis praktiseret ved et kritisk metaperspektiv på Klare Mål. Her har seminarielærerne en spidskompetence.

Med et fortsat perspektiv på udfordringen om etablering af et systematisk elevsamarbejde kræves mange timer i selskab med pædagogisk litteratur varierende fra psykologi over historie og filosofi til almen didaktik. Sådan en nytænkning vil kræve et større kendskab til sociologiske teorier om blandt andet relationer og magt.

Seminarier og lærere skal mødes

Pointen er, at de ansatte i folkeskoleverdenen må mødes med de ansatte i seminarieverdenen på det andet kompetenceniveau. Her har de et fælles samtalerum, hvor forskellige erfaringer og teoretiske udgangspunkter kan mødes. Samtidig er det dog afgørende, at deres spidskompetencer hentet fra henholdsvis første og tredje kompetenceniveau udnyttes, hvis de nævnte nye pædagogiske udfordringer skal håndteres i folkeskolen. Pointen er ikke at bekræfte en udbredt fordom i folkeskoleverdenen og seminarieverdenen. Her udtrykt temmelig firkantet med en begrebsramme hentet fra Niels Hausgaards univers: De ansatte i folkeskolen opfatter seminarielærerne som boglige nørder uden den mindste sans for de reelle problemer, dagligdagen i folkeskolen byder på. Omvendt opfattes skolelærerne som udpræget praktisk begavede uden den mindste lyst til at rette nogen form for teoretisk perspektiv på deres undervisning. En fordom, der unægtelig må overvindes, hvis et ægte samarbejde skal lykkes.

Det kan kun gå for langsomt:

Med ovenstående tre eksempler på udfordringer, som en moderne folkeskole må forholde sig til, skulle pointen være tydelig: Det er slet ikke tilstrækkeligt udelukkende at opbygge en folkeskole omkring de faglige færdigheder. De faglige færdigheder skal suppleres med et systematisk arbejde med blandt andet teamarbejde, kreativitet og netværksrelationer. Når det pædagogiske sigtekorn flyttes til også at omhandle de nævnte nye pædagogiske udfordringer, bliver det afgørende for en succesfuld integration, at der skabes et helt nyt og langt mere forpligtende samarbejde mellem folkeskoleverdenen og seminarieverdenen. Dette er en udfordring, som både folkeskolen og seminariet har et stort ansvar for at få tacklet.

Michael Ahrentz er lærer på Skovgårdsskolen og gæstelærer på Aalborg Seminarium