Nogle vil mene, at ganske mange af disse bidrag lige så godt kunne have været fremstillet som en traditionel plancheudstilling, og det er da rigtigt. Der er kun ganske få eksempler på sites, som gør brug af de særlige muligheder, HTML indeholder, for eksempel links.

Ideen om links - en praktisk implementering af hypertekstbegrebet - var ellers grundlæggende for de folk, der i 1990 præsenterede den under navnet: The World-Wide Web. Man ønskede ganske enkelt at kunne sammenkæde de mængder af forskningsrapporter og afhandlinger, der i digital form ligger spredt på tusindvis af computere over hele verden, og som i forvejen var forbundet via internet. En genial ide.

For at realisere ideen krævedes et 'sprog', hvori de ønskede operationer kunne beskrives - det er HTML (HyperText Markup Language) - og en protokol, som tillod, at operationerne kunne overføres via netværk - det er http (HyperText Transfer Protocol).

Det centrale begreb i HTML er URL (Uniform Ressource Locator), og det omgås vi hjemmevant: http://person.emu.dk. Denne URL fortæller, at protokollen http skal benyttes, og angiver en entydig adresse på en harddisk i en computer. Ofte sjuskes der ved at udelade protokolangivelsen, men der er andre muligheder end http.

Ideen blev fuldbragt i 1992, da browseren Mosaic kom til. Den tillod grafisk præsentation af de sammenkædede dokumenter samt tilføjede billeder og lyd.

Sådan opstod det, vi i dag kalder internet, for en halv snes år siden. Internet havde da eksisteret i 20 år - med en anden brugerflade og uden links.

Men man kan jo håbe på, at der i en lang række tilfælde er indgået elementer af edb-integration i den undervisning, der skal give eleverne handlemuligheder samt skabe overblik og sammenhæng i deres edb-viden.