Skoleblade skal give plads til alle meninger, uanset om redaktionen eller skolens ledelse kan lide dem eller ej.

Det er konsekvensen af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft Hansen.

'Ombudsmandens udtalelse slår fast, at redaktionen af et skoleblad, eller andre offentligt finansierede blade, ikke frit kan beslutte, hvad der kommer i bladet. Den har pligt til at lægge stor vægt på ytringsfriheden. Det er ikke som en avis, der i princippet kan vælge kun at trykke det, der passer den redaktionelle linie', siger Oluf Jørgensen, afdelingsforstander i informationsret på Danmarks Journalisthøjskole.

Ombudsmandens udtalelse faldt tidligere i år på baggrund af en fem år gammel tvist mellem lektor Palle Qvist og Gammel Hasseris Skole, Aalborg Kommune og Tilsynsrådet.

Palle Qvist havde dengang børn på skolen. Han skrev to læserbreve til skolebladet, et om mobning og et om mangel på computere. De blev begge afvist med den begrundelse, at de ikke fulgte en positiv og konstruktiv linie.

'Indholdsmæssigt er de to emner, han tog op, fine nok. Men tonen i læserbrevene var hverken positiv eller konstruktiv. Det var det, man reagerede på i redaktionen og sagde, at det ikke kan passe, at vi skal bringe sådan noget', siger Lis Hjort Jensen, skoleinspektør på Gammel Hasseris Skole og dengang med i skolebladets redaktion.

Palle Qvist ankede sagen til skolebestyrelsen. Den gav redaktionen ret, og så fortsatte sagen gennem systemet. Aalborg Kommune, Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt, Undervisningsministeriet og Indenrigsministeriet nåede at blive involveret, inden den havnede på ombudsmandens skrivebord.

Lært en lektie

Palle Qvist mener, at det er en vigtig principiel sag.

'Det er en afgørelse, der betyder, at man har pligt til at trykke den slags ting. Et skoleblad er ikke længere noget, en skoleinspektør har hånds- og halsret over', siger han.

Lis Hjort Jensen er enig, men mener ikke, det er positivt.

'Jeg kan jo godt læse, at afgørelsen betyder, at når vi får indlæg til skolebladet, skal vi bringe det. Revl og krat, uanset hvad der står. Det kunne jo give anledning til at diskutere, om man så overhovedet vil have et skoleblad', siger hun.

Der er dog grænser for, hvad skoleblade skal lægge spalteplads til. Er en artikel ikke relevant for bladet, kan redaktøren vælge at skrotte den. Det samme gælder, hvis en artikel er for lang, eller hvis indeholdet er direkte ulovligt.

Skolebladet på Gammel Hasseris Skole lever stadig. Der er også stadigvæk et reglement, hvor der står, at bladets redaktion må afvise indlæg med en begrundelse. Nu vil Lis Hjort Jensen dog rette i reglementet.

'Jeg er nødt til at foreslå bestyrelsen, at vi skal have slettet den linie. Vi har slet ikke drøftet det, for vi har ikke haft nogen problemer siden dengang', siger hun.

Skulle en lignende sag opstå igen, har de dog lært lektien på Gammel Hasseris Skole.

'Det er klart, at skulle der komme nogle indlæg, hvor man synes, at det er på grænsen igen, er jeg sikker på, at de vil stoppe op i redaktionen og sige, lad os lige få drøftet det her. Man vil selvfølgelig ikke bare afvise et læserbrev, det er klart. Noget har vi da lært af ombudsmandens afgørelse', siger Lis Hjort Jensen.