Der skal system i sagerne nu, mener et udvalg under F2000. Alle skolefag skal opdeles i toårige forløb, og hvert forløb skal afsluttes med, at læreren måler elevernes faglige færdigheder i forhold til en 'facitliste', der skal stå i læseplanerne.

Det anbefaler udvalget i en redegørelse, som i øjeblikket er til høring i DLF, Kommunernes Landsforening (KL) og Undervisningsministeriet.

'Ideen er, at alle fag skal beskrives i to- årige forløb, der opfølges med beskrivelser af faglige forventninger. Det er en udvidelse af det, der står i 'Centrale kundskabs- og færdighedsområder' og læseplanerne', siger konsulent i Undervisningsministeriet og formand for udvalget Steen Harbild.

Den statslige beskrivelse af de faglige forventninger skal have bindende karakter.

'Der skal være større overensstemmelse mellem læseplanerne og de centrale kundskabs- og færdighedsområder', uddyber Steen Harbild.

DLF og KL sidder med i udvalget, og Lærerforeningen påpeger, at detaljerede beskrivelser af faglige forventninger kan blive en spændetrøje for elever og lærere. Landsforeningen fastholder, at målformuleringer er et kommunalt anliggende.

Det er ikke terminsprøver

Faglige forventninger - er det en ny form for terminsprøver?

'Nej, det er ikke meningen, at det skal være terminsprøver. Meningen er, at beskrivelsen af de faglige forventninger skal gøre det mere operationelt at planlægge og evaluere undervisningen', forklarer Steen Harbild.

For eksempel kan en faglig beskrivelse i engelsk ifølge redegørelsen se således ud:

'Ved udgangen af 5. klasse må det forventes, at elever kan:

- forstå og bruge almindelige hverdagsudtryk med henblik på at tilfredsstille konkrete ønsker og behov

- præsentere sig selv og andre

- stille og besvare spørgsmål om personlige detaljer, for eksempel vedrørende bopæl, familie, venner og ejendele

- indgå i dialog, under forudsætning af at samtalepartneren taler langsomt, tydeligt og er parat til at hjælpe'.

På tilsvarende vis er der opstillet en liste over, hvad eleverne skal kunne ved udgangen af 7., 9. og 10. klasse.

'Det er jo vanskeligt at lave terminsprøve i. Det er ikke noget, der direkte kan afkrydses i et skema', siger Steen Harbild.

'Læreren skal selv afgøre, hvad det er for nogle hverdagsudtryk. Det peger vi ikke på. Det skal konkretiseres, ligesom læseplanen jo i øvrigt skal konkretiseres'.

'Så der er stadig væk masser af valgmuligheder og frihedsgrader. Der er ikke tale om, at man skrænker ind og laver en rettesnor'.

Det er en præcisering

Professor i specialpædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole, Niels Egelund, der er med i udvalget, karakteriserer forslaget som en opstramning.

'Det er en opstramning, at man begynder at specificere faglige forventninger. Men der er ikke tale om, at man skal til at indføre en lang række test. Det er en intern evaluering, der foregår i forhold til nogle mål. Det er noget, lærerne gør selv sammen med eleverne'.

De faglige forventninger skal efter planen skrives ind i læseplanerne, og de skal have bindende karakter.

'Det er et spørgsmål om at tydeliggøre det, som man har af forventninger til eleverne. Også sådan, at eleverne kan vide, hvad det er, de selv skal være med til at tage stilling til, når man taler om indhold', siger Steen Harbild.

'Det er en præcisering, der gerne skulle gøre det lettere for lærerne og eleverne. Men også for at synliggøre det indhold, der er i skolen, over for forældre og samfund'.

Også Niels Egelund mener, at faste faglige mål vil gøre det nemmere at være lærer. Han forventer ikke, at det går ud over lærernes metodefrihed.

'Læreren kan fortsat vælge de metoder, som han eller hun mener er de bedste for at nå målene'.

Hvad sker der med de elever, der ikke lever op til de faglige forventninger?

'Det samme som nu - først må man prøve at differentiere undervisningen mere, og hvis det ikke slår til, så specialundervisning. Det nye er, at vi måske tydeligere kan se i forhold til målene, at der er nogen, der ikke har nået dem', siger Niels Egelund, der anfører, at der hele tiden har været afgangsprøver. Nu stilles der bare faglige krav hele vejen ned gennem systemet.

'Børn kan godt lide, at der bliver stillet krav til dem. Det bliver de ikke stressede af', siger han.

Er det et opgør med 30 års antiautoritær pædagogik?

'Måske er vi på vej væk fra den bølge, men så er det et meget lille skridt på vejen'.

Lærere med stok

Konsulent Jørgen Rantorp, DLF's repræsentant i udvalget, siger, at detaljerede beskrivelser af faglige forventninger kan blive en stok for lærerne.

'Stokken hjælper lærerne med at gå, men efter et stykke tid kan de ikke gå uden'.

DLF-hovedstyrelsen drøftede emnet på sit sidste møde. De faglige beskrivelser kan blive en spændetrøje for elever og lærere, lød indsigelsen. Lærerforeningen vil derfor arbejde for bredde i de faglige beskrivelser. Tværfaglige, praktiske, kreative og musiske dimensioner skal eksempelvis med i beskrivelser.

'Dermed tydeliggøres de brede kompetencer, som eleverne skal erhverve gennem undervisningen og samtidig kunne anvende ud fra velfunderede værdimæssige/etiske grundsætninger. Samlet skal beskrivelsen give den enkelte elev mulighed for at opleve sammenhæng og mening', vedtog hovedstyrelsen.

Desuden ønsker DLF vejledninger til lærerne, der kan 'inspirere til varieret og differentieret undervisning med anvendelse af et bredt metodevalg, varierede organisationsformer, undervisnings- og arbejdsformer samt hjælpemidler'.

Endelig insisterer hovedstyrelsen på, at KL og DLF skal være med til at udforme de faglige beskrivelser. F2000-udvalget anbefaler, at fagkonsulenterne gør det.

For KL er det vigtigt, at de faglige forventninger kommer til at stå i læseplanerne, der skal godkendes af kommunalbestyrelserne, og ikke i 'Centrale kundskabs- og færdighedsområder', der er de statsligt fastsatte formål.

'Ved godkendelse af læseplaner kan kommunalbestyrelserne få indflydelse, inden de faglige forventninger bliver bindende på de enkelte skoler', siger konsulent Dorthe Møller, der er KL's repræsentant i udvalget.

Udvalget mødes igen den 31. august, og 'hvis der er passende enighed, vil udvalget anbefale, at arbejdet sættes i gang, og så vil der blive iværksat et skrivearbejde ud fra det', siger formanden Steen Harbild.

I New Zealand har man allerede sat en lignende opstramning af læseplanerne i værk - læs herom side 14.