Sidst jeg så et billede af en virkelig intensiv læsesituation, var omkring det tidspunkt, hvor den seneste Harry Potter-bog blev udgivet. Det var ikke bare et billede af et bibliotek med reolerne fyldt af læsestof eller af en skoleklasse, der læste, som eksempel på at vi godt kan i Danmark. Nej, det var et billede af et barn, som i en stund var tabt for omverdenen, nærmest ubeskyttet, med næsen i en moppedreng af en bog om en stor helt i en lille krop. Hvordan kan det gå til, at børn får sådan en pludselig trang til fordybelse og over et kort tidsrum læser et antal sider, der ligger langt ud over skoleårets pensum?

I dette tilfælde er det ikke læs let-stof. I bøgerne om Harrys oplevelser i de parallelle verdener er der mange nye ord og navne, som man selv skaber lyden af inde i sit hoved, men det holder ikke børnene, og i min omgangskreds særligt pigerne, tilbage.

Jeg tror, det er et udtryk for, at bøgerne og det univers, som de beskriver, rammer lige ind i nogle af de vigtige forudsætninger, som skal være til stede, for at børn engagerer sig og lærer:

Genkendelighed/identifikation (i hovedpersonen og hans hverdag - og så er pigerne ligeglade med, at han er en dreng). Heldigvis er der tænkt piger ind - piger, der handler som piger også i en troldmandsverden - fulde af snusfornuft - og logisk tænkning, fascination af mulighederne (tænk hvis jeg kunne), troen på, at det ender godt (fornemmelse af, at der findes en opnåelig løsning).

Og så sidst, men ikke mindst: at læsning, som fænger, repræsenterer et roligt og ubrudt forløb.

Jeg kunne godt ønske, at vi så nogle flere børn, som var tabt for omverdenen - ikke kun som læsere, men også som regnere, fysiktestere og fysiske testere, musikere, historikere og undrere. Det er dejligt, når det lykkes.

Nu er det jo ikke første gang i historien, at noget tager form som dille. Det ikke bare fænger og indfanger børn (og voksne), men det er også nogle gange både irriterende og skræmmende. For eksempel beklager mange forældre sig over drenges hang til fodboldkort og eventyrspil - og ikke mindst de økonomiske belastninger. De kan det hele udenad, men de kan ikke huske deres madpakke om morgenen - eller hvornår de skal komme hjem om aftenen.

Man kan da også indvende, at Harry Potter-bøgerne anvendes kommercielt på alle tangenter; som trykte, på film og internet, og at det derfor er et spørgsmål om tid, inden det går over. Men der skal meget til, før magien forsvinder. Vi vil alle sammen så gerne tro på, der er andet og mere - nogen tror på gud - andre tror på ufoer - jeg tror på Harry Potter. Tænk, hvis der var skjulte verdener - pararelle universer, som vi 'muglere' bare ikke har fået øje på endnu!

Sommerens glade lige før agurketid-nyhed var, at nu trækkes Tolkien med i bølgen. Trykkerimaskinerne er i gang for at følge med efterspørgslen på uvirkelige verdener og med læselysten.

Mon ikke mange lærere, forældre og børn har sløset noget af sommerferien væk med helte og skurke, uoplukkede sygeplejersker og piloter med bløde hænder, krapyl og gespenster?

Bliv I bare hængende dér et godt stykke ind i det nye skoleår - selvom man mister kontakten med omverdenen, mister man ikke forstanden.

Jane Korczak er næstformand i Kvindeligt Arbejderforbund