I midten af 1970'erne var Erling Schmidt lærer på Sofiendalskolen, og i sin projektundervisning tog han eleverne med ned i den lokale bank.

Erling Schmidt brugte banken, for når han spurgte eleverne, hvor de mente, man brugte edb, svarede de altid: I bankerne. Og så måtte de jo ned og se, om det var rigtigt.

Det var rigtig, men kun delvis. Edb var endnu så nyt, at mange medarbejdere i Skalborg-afdelingen stadig brugte rentetabeller.

Eleverne blev vist rundt i banken og fik at vide, hvad medarbejderne lavede, de lærte om indlån og udlån og fik gennemgået alle bankens procedurer. Tilbage på skolen igen skulle de så konstruere et edb-program, der kunne fungere som en 'modelbank'. Programmet skulle for eksempel kunne tilskrive renter.

Det var en god, lærerig og kreativ opgave, mente Erling Schmidt. Dels fik eleverne en praktisk og håndgribelig forståelse for, hvad edb kan bruges til. Dels fik de indblik i hverdagen på en almindelig arbejdsplads - et indblik, som kunne danne udgangspunkt for en diskussion af edb'ens konsekvenser for arbejdet og de ansatte. Og dels fik eleverne øvelse i datalogisk problemløsning; de lærte at splitte opgaven op i mindre stykker og at løse dem en ad gangen. Og endelig fik de praktisk erfaring med, hvor vigtigt det er at tænke logisk og at programmere præcist.

Det var god læring.

I 1978 udviklede Erling Schmidt et program til individuel taltræning.

Læreren afgjorde, hvilket niveau eleven var på - om han kunne arbejde med to-, tre- eller fircifrede tal - hvorefter computeren genererede et individuelt opgaveark, som passede til elevens niveau.

Alle opgaveark var forskellige. Det havde flere fordele. Dels kunne eleverne ikke skrive af efter hinanden, dels var de meget glade for at få deres egne opgaver, og de rettede selv, for programmet udskrev selvfølgelig facitlister som et biprodukt.

Så det var god læring.

Edb-styret undervisning

I 1981, da der var kommunevalg, udviklede Erling Schmidts elever et program, som kunne behandle resultaterne.

Eleverne fik lov at være med i Aalborghallen, hvortil valgstederne indtelefonerede resultaterne. Eleverne havde medhør på telefonlinjerne, og på den måde havde de valgets resultat, få minutter efter at resultatet fra det sidste valgsted var indløbet - og flere timer før kommunens folk fik det beregnet.

Siden har Erling Schmidts elever dækket alle valg i Aalborg, hvert år med en ny teknisk finesse, og de fortsætter. Allerede ved seneste kommunalvalg blev resultater og prognoser lagt direkte ud på internettet, og der er nye planer for det kommende kommunalvalg til november.

Et år brød Kommunedata ned, og pludselig var eleverne de eneste, som vidste, hvor det bar hen. De kendte valgets resultat. Dét var deres stjernestund. De oplevede, hvordan borgmesteren og byens spidser kom hen og kiggede dem over skulderen og nervøst spurgte til udviklingen.

Det var god læring.

I dag er Erling Schmidt formand for Danmarks IT-vejlederforening.

Han kan glæde sig over, at skolerne har stadig flere computere og stadig flere netforbindelser, men har det medført den spændende og begavede undervisning, som pionererne drømte om? Er vi tættere på det kreative læringsbegreb? Er forventningerne indfriet?

'Uha', siger Erling Schmidt, 'det er svært at sige. Og vi er jo nok også blevet lidt mere pragmatiske med tiden'.

Men, fortsætter han, begavet undervisning kommer ikke fra maskinerne, men fra lærerne, og det har vi en tendens til at glemme. Lærerne forholder sig nemlig anderledes til computere end til alle andre undervisningsmidler, mener Erling Schmidt. Hvis lærerne har et klassesæt med en for gammel lærebog, så beder de eleverne læse de sider, som stadig er aktuelle, og supplerer med fotokopier eller noget andet. Hvis skolen har et gammelt fysiklokale, så organiserer lærerne undervisningen, så det alligevel fungerer. Men handler det om computere, vil alle have det allernyeste program. Nogle kan simpelthen ikke lave deres undervisning uden den allernyeste Office-pakke.

'Det er en mærkelig kortslutning', siger Erling Schmidt. 'Masser af de computere og programmer, som skiftes ud, fordi de er for gamle, er aldrig blevet udnyttet fuldt ud. Hvis de udnyttes kreativt, kan de væsentligt mere, end vi har brug for i den daglige undervisning'.

id