Mange unge vil gerne holde op med at ryge. Men når de får tilbud om at komme på kursus og få vejledning i, hvordan de kan bære sig ad, så bliver de væk.

Den erfaring måtte sundhedsplejerske Eva Reiter i Lyngby-Taarbæk Kommune gøre sig for et par år siden. På opfordring fra fire skoleelever havde hun strikket et gruppekursus over fem mødegange sammen, lavet plakater, talt med lærerne i de ældste klasser og delt foldere ud til rygerne. Men ikke engang de fire elever mødte op.

'Elever i folkeskolen har ikke nået at få fysiske ubehageligheder ved at ryge, kun økonomiske. Derfor er deres ønske om at holde op meget flygtigt', siger Eva Reiter.

Så der venter landets skolesundhedsplejersker en vanskelig opgave, for det bliver først og fremmest dem, der skal give en håndsrækning til de elever, der gerne vil holde op med at ryge. I disse dage modtager sundhedsplejerskerne en manual med fire metoder til, hvordan de kan hjælpe eleverne: De kan dele en rygestop-guide ud, de kan tage individuelle samtaler med eleverne, de kan samle en gruppe til en snak om rygestop, eller de kan gennemføre et forløb, hvor deltagerne forpligter sig til at mødes fem gange og tale om, hvordan det går med at holde op.

'At det ikke lykkedes at få eleverne i Lyngby-Taarbæk til at bide på, betyder ikke, at vi skal give op', siger informationskonsulent Dorte Schøiler fra Kræftens Bekæmpelse, der har udarbejdet vejledningen 'Hjælp røgen ud. . .' sammen med Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening. Anledningen er den nye lov, der har forbudt eleverne at ryge på skolerne.

'Problemet er, at vi ikke ved ret meget om, hvordan vi får unge til at holde op med at ryge. Derfor skal mappen til sundhedsplejerskerne ikke kun ses som et landsdækkende tilbud. Det er også et udviklingsprojekt, som vi har forsøgt at skrue sammen, ud fra hvordan unge oplever livet', siger Dorte Schøiler.

Cigaretten giver identitet

Hun understreger, at man ikke må måle materialets værdi på, om det rent faktisk lykkes at få eleverne til at droppe cigaretterne.

'Vi forventer ikke, at de kommer ud i den anden ende som ikke-rygere. Men vi vil gerne introducere rygestop som en mulighed, for ligesom voksne ofte må forsøge at holde op flere gange, skal unge det sandsynligvis også', siger hun.

Når det er svært at motivere unge til at holde op, skyldes det, at de endnu ikke har erkendt, at de rent faktisk er rygere. De tror, at de kan holde op uden videre. Samtidig er deres rygning socialt betinget.

'Cigaretten giver unge en identitet, fordi den signalerer, at de hører til i en bestemt gruppe. Derfor har de brug for konkrete anvisninger på, hvordan de kan lade være med at ryge i bestemte situationer, for eksempel når de skal til fest', siger psykolog Torsten Sonne, der leder STOP-liniens telefonrådgivning.

'Men de skal ikke høre en klog voksen komme med svaret. Som voksne skal vi hjælpe dem med selv at skabe nogle løsninger. Måske finder de frem til, at de skal indgå en aftale med en ikke-ryger om, at de skal følges ad hele aftenen. Eller at de skal beslutte sig for, at det er sejt at kunne sige, at man er holdt op med at ryge', siger Torsten Sonne.

Rygningen smitter

Samlet set faldt antallet af unge rygere i perioden fra 1996 til 2000. Det viser en undersøgelse fra sidste år. Men der kan være stor forskel på, hvor mange elever der ryger fra klasse til klasse - selv på den samme skole. Det skyldes, at rygning smitter, mener Karin Lövenlund, der er selvstændig konsulent.

'De unge påvirker hinanden utrolig meget, så den enkelte skal have noget at stå imod, hvis alle de andre i klassen begynder at ryge', siger hun.

Som gæstelærer i skoleklasser bruger hun den pædagogiske metode Aktive Vurderinger til at forebygge, at unge overhovedet begynder at ryge.

'Gennem en række øvelser kommer eleverne til at snakke om, hvad de mener om rygning. Samtalen foregår i hele klassen, så ud over at den enkelte bliver mere bevidst om sin egen holdning, så hører alle de andre, hvad han mener. På den måde er eleverne med til at påvirke hinanden', siger Karin Lövenlund og henviser til, at en svensk evaluering viser, at metoden har en positiv virkning.

'Det virker langt bedre, hvis der sidder en ryger i klassen og fortæller om sin dårlige kondition, end hvis læreren står og fortæller, at det er farligt at ryge'.-Henrik Stanek er freelancejournalist