Jørgen Falk er vokset op med sin fars ord om, at rigtige mænd ryger. Selv var han i mange år en storrygende lærer. I dag er han gået over i den anden grøft.

Han er ikke-ryger og lever af at oplyse om røgens farlighed som projektleder i Tobaksskaderådet.

I 1960'erne røg 70 procent af alle mænd og 45 procent af alle kvinder. Tallene gjaldt også lærerne. Danmark var et kolossalt rygende samfund. Men langsomt er der sket et skred. I dag ryger kun 20-22 procent af lærerne, og der er stor opbakning omkring rygeforbudet for eleverne.

'For bare fem år siden havde der lydt et ramaskrig. Men loven kommer på det helt rigtige tidspunkt. Holdningen har stille, roligt og jævnt flyttet sig. I dag vil vi ikke være bekendt at lade vores børn blive rygere ved et tilfælde'.

Jørgen Falk mener, at hans eget forløb er klassisk, i forhold til hvordan samfundet og skolerne har ændret holdning til rygning.

1960'erne: Cerutrøgen hang tungt over Hillerødsholmskolen i Hillerød. Bortset fra idrætslæreren røg samtlige lærere. Og de røg over det hele - også i timerne. Nogle meget markante cerutter, husker Jørgen Falk, der var elev på skolen. Eleverne måtte til gengæld ikke ryge.

'Det forekom naturligt, at lærerne røg i timerne. Det var en del af den grundlæggende urimelighed, ligesom de måtte slå'.

1971: Jørgen Falk var 19 år og lærervikar på sin gamle skole Hillerødsholmskolen. Han pulsede selv lystigt på piben, mens han underviste.

'Jeg kan tydelig se mig selv sidde i min brune fløjlsjakke bag katederet. Piben lå i lommen. Indimellem tog jeg den frem, tændte den, tog nogle sug og lagde den tilbage'.

I tiden var der ingen erkendelse af, at røg kunne andet end genere, så passiv rygning var overhovedet ikke på dagsordenen.

'Sådan et cykelvikarjob er ikke det nemmeste i verden, så jeg brugte røgen til at markere lidt distance til eleverne. Det var jo ikke så længe siden, at jeg sad der selv'.

1970'erne og 80'erne: Jørgen Falk arbejdede på Baunebjergskolen og Langebjergskolen i Fredensborg-Humlebæk Kommune. I årene fandt en vis ligestilling sted. Eleverne fik lov til at ryge udenfor, og senere fik de også et rygerum. Lærerne måtte til gengæld ikke ryge i klasserne. Men rygereglerne var vidt forskellige fra skole til skole.

'Til lærerrådsmøderne insisterede vi kraftigt på at få lov til at ryge. Vi mente, at det var meget tæt på en menneskerettighed, trods det at andre hævdede, at røgen gav dem hovedpine. Vi røg på gangene, mens vi havde gårdvagt, jeg havde piben med på boldbanen og cyklede med den i munden på lejrskolerne. Lærerrygningen var meget synlig'.

Jørgen Falk har ikke benyttet sig af lejligheden til at undervise eleverne i rygning.

'Jeg var mildest talt ingen god gesandt for ikke-rygningen. Røg stod ikke højt på dagsordenen som narko, alkohol og aids. Det handlede dels om en erkendelse af tobaks farlighed, dels om, at jeg nok ikke havde lyst til at træde rundt i min egen dårlige adfærd'.

1990'erne: Efter 12 år som lærer fik Jørgen Falk job som projektleder i Tobaksskaderådet. Han var da holdt op med at ryge. Under slogans som: 'Skal skolen lære børnene at ryge' og 'Rygning smitter' førte Tobaksskaderådet en meget målrettet indsats for at få skolerne til at føre en ansvarlig rygepolitik. Rådet påviste en sammenhæng mellem, at mange elever begynder at ryge på skoler med lemfældig rygepolitik og mange rygende lærere. I midten af 90'erne kom loven om røgfrie miljøer, der pålagde amter og kommuner at udarbejde regler på området - men beskrev ikke hvilke regler. De herskende normer indkapslede gradvist lærerrygningen til lukkede miljøer. Elevernes rygning hørte fortsat under den enkelte skoles ordensreglement.

2001: Den første lov fra centralt hold nogensinde dikterer, at der fra august i år er forbud mod elevrygning på alle landets folkeskoler.-Vibe Halbirk er freelancejournalist