Hvert år bevilger politikerne i de nordiske lande store beløb til skolerne. Men de forstår ikke altid, hvorfor det er så dyrt at undervise børn. Derfor forlanger de, at skolerne skal evalueres, så de kan få at vide, hvad de får for pengene.

Men evaluering giver ikke svaret, mener Christina Sjöberg, der er formand for skolelederne i det svenske Lärarförbundet. I hvert fald ikke i sin nuværende form.

'Hvis politikerne skal have et indtryk af, hvad vi laver i nutidens skole, skal vi evaluere på en måde, så vi beskriver, hvad der sker mellem læreren og den enkelte elev. Det gør vi ikke i dag', siger hun.

En uge i sommerferien var hun og 35 andre skoleledere samlet til Nordisk Skoleledermøde på Skarrildhus med Lederforeningen som vært. Og der var enighed blandt de nordiske organisationer om, at lokalpolitikere interesserer sig alt for lidt for skolens indhold.

'De er generalister, der udelukkende ser på økonomien. Derfor kommer debatten om skolens pædagogik ikke i fokus på det politiske niveau', siger formanden for Norsk Lærerlags Skolelederavdeling, Bjørn Jørstad.

Det samme gør sig gældende på Færøerne. Men her betyder en ny folkeskolelov, at der fremover skal sidde to lokalpolitikere i hver skolebestyrelse.

'Det ser vi frem til, fordi det giver os mulighed for at komme i dialog med beslutningstagerne om pædagogikken', siger Ingun Simonsen fra lederafdelingen i Føroya Lærarafelag.

Dermed får de færøske skolebestyrelser en fordel, som de danske ikke har, mener Lederforeningens formand, Jens Færk.

'Vores politikere er ikke blevet pålagt at sidde i skolebestyrelserne, og så har de frasagt sig opgaven', siger Jens Færk, der gerne ser, at byrådene tager et større ansvar for folkeskolen - især når der skal skæres noget væk.

'Politikerne forventer konstant, at vi udvikler skolen. Men da de sjældent giver os flere penge at gøre det for, er vi nødt til at afvikle nogle af de opgaver, vi tager os af i dag, og det må politikerne tage deres del af ansvaret for', siger Jens Færk.

Lederne må åbne skolen

Skolelederne må også tage deres del af ansvaret og blive bedre til at fortælle om skolen, mener Hanna Hjartardóttir fra Skólastjórafélag Island.

'Det er os, der kender folkeskolen, så vi må åbne den for politikerne, så de kan se, hvad vi laver. Vi er nødt til at lære at samarbejde med dem', siger Hanna Hjartardóttir.

Ingun Simonsen fra Færøerne er enig.

'Vi skal være så godt rustede, at vi kan forklare dem, hvad vi laver. Den kompetence må vi sørge for at skaffe os'.

De færreste politikere har sat sig ind i de store forandringer, skolen gennemgår i disse år, og som gør, at undervisningen foregår på en helt anden måde, end da de selv gik i skole, mener Christina Sjöberg. Men der findes undtagelser.

'I Sverige er der i nogle kommuner politikere, som lytter til, hvad der sker i skolerne, og så oplever både ledere og lærere, at de bliver betragtet som betydningsfulde samarbejdspartnere', siger Christina Sjöberg.

'Politikere og skolefolk kan godt tænke forskelligt. Men det skaber respekt, hvis vi lytter til hinanden, og når vi kan se, at ordene fører til handling for eksempel i form af uddannelse til både lærere og ledere', tilføjer hun.

Men det handler også om magt, mener Christer Rönnlund, der er formand for skolelederne i Finlands Svenska Lärarförbund.

'Mange politikere er bange for at miste téten, hvis de går ind i en tæt dialog med fagfolk. Men de er nødt til at tage debatten, for ellers bliver folk trætte af dem og tilslutter sig i stedet de yderste politiske grupperinger', siger han.

Politikerne må finde en anden måde at arbejde på end den traditionelle, hvor der sidder én for bordenden og bestemmer, hvem der skal have ordet i debatten, mener Christina Sjöberg.

'De må give slip på magten, som vi må gøre det i forhold til lærerne', siger hun.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Ledere til nordisk møde

35 skoleledere fra de fem nordiske lande fik præsenteret de danske tanker om professionsidealer for lærere, da de i sommer var samlet til årets nordiske skoleledermøde på Skarrildhus.

Ud over filosof Jørgen Husteds oplæg om professionsidealerne blev deltagerne præsenteret for den måde, Danmarks Evalueringsinstitut arbejder på. Det sker ud fra devisen om 'kritiske, men kærlige klø', som områdechef Lisbeth Lentz formulerede det.

Det er første gang, Lederforeningen var vært for en konference for sine søsterorganisationer fra Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne. De nordiske skoleledere har så mange fælles interesser, at deres organisationer gennem flere år har haft et tæt samarbejde. Lederforeningen kom med i 1999 efter Danmarks Skolelederforenings brud med DLF.