Sidste år satte KL den årlige Folkeskolesamling på skinner som en symbolpolitisk rambuk mod regeringens centralistiske skolepolitik. Nu foretager KL endnu et træk, nemlig et såkaldt »Partnerskab om folkeskolen«.

På KL's initiativ er 34 kommuner gået sammen i et partnerskab om »i fællesskab at sætte maksimalt fokus på at øge elevernes udbytte af undervisningen«, som formand for børne- og kulturudvalget i KL, Henrik Larsen, udtrykker det.

Initiativet skal - som folkeskolesamlingerne - vise regeringen, der de senere år har kørt en mistillidsdagsorden over for kommunerne og befolkningen, at kommunerne tager ansvaret for skolerne på sig.

Som der stod på en planche i KL's stand: »Partnerskabet skal fungere som et signal om, at folkeskolen er et kommunalt ansvar, og medvirke til at styrke folkeskolens image«.

Elevernes kreative evner bliver også målt

De kommunale skoleejere forstår ikke »elevernes udbytte« så snævert, som regeringen gør med den nationale testning af elevernes fag-faglige færdigheder.

»Vi har valgt at have fokus på faglighed i bred forstand, altså ud over det, der måles gennem folkeskolens afgangsprøver og test«, siger Henrik Larsen.

»For vi mener, at kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde er lige så værdige kompetencer i et moderne globalt samfund, der stiller nye krav til vore unge«, understreger han.

KL har allerede udarbejdet en såkaldt statusanalyse. Den viser, hvad eleverne har fået i gennemsnit i de 34 kommuner ved afgangsprøverne og i den senest gennemførte læsetest i slutningen af 1. klasse. Desuden viser den, hvor gode eleverne selv synes, de er til kreativitet, innovation, samarbejde og problemløsning, og hvor gode lærerne vurderer dem til at være i disse discipliner.

Endvidere har elever, lærere, skoleledere, forældre og forvaltning vurderet, hvor god skoleledelsen, evalueringskulturen og inklusionen (specialundervisningen) er på skolen.

Planen er, at der skal gennemføres en ny måling om tre år, så kommunerne kan se, om der er gjort fremskridt. Alle skoler og kommuner skal ikke nødvendigvis mobilisere på alle parametre, men kan lade sig inspirere af projektet, fortæller Jakob Thune, der er med i den arbejdsgruppe, som koordinerer KL's projekt. Styregruppen består af de 34 borgmestre. DLF er repræsenteret i en følgegruppe.

Nogle lærere og skoleledere mukker over ideen. De udfylder spørgeskemaer nok i forvejen og har rigeligt at gøre i klasselokalet, siger de.

Men en skoleleder som Jan Bjergskov Larsen fra Tjørnegårdskolen i Roskilde hilser projektet velkomment.

»Overordnet set er det fint, at KL tager teten med at udvikle skoleområdet«, siger han.

»Og spørgeskemaerne er også okay, fordi de tager en temperaturmåling, som vi alt andet lige kan bruge til at udvikle skolen med. Men det dur kun, hvis man lokalt selv får lov til at tolke resultaterne og selv får lov til at bestemme, hvordan man vil arbejde med dem«, tilføjer han. Skolens lærere har fået en halv time til at udfylde spørgeskemaerne.

En lærer øjner en mulighed for at indgå i en alliance med KL i kampen mod regeringens centralistiske skolepolitik.

»Partnerskabet kan være en arena at tage kampen med kommunerne om ordet inklusion i, som er det store stridspunkt for tiden«.

»Man bruger inklusion som en måde at reducere udgifterne til specialundervisning på, mens lærerne mener, at inklusion betyder, at elever med særlige vanskeligheder skal have et særligt tilbud i eller uden for klassen«, siger han.

Det er dog ikke alle steder, at lærerne kan komme i spil. Medarbejderdeltagelse er nemlig ikke tænkt med i styringsdesignet. Der er tale om et partnerskab mellem KL og kommunerne, og borgmesteren, forvaltningschefen og formand for børne- og ungeudvalget har det lokale ansvar. Nogle kommuner har så alligevel valgt at tage kredsformanden med i styregruppen.