Lærere sætter sig selv i et dårligt lys, når de skriver forældrebreve fyldt med stavefejl og tilfældige kommaer. Det bliver ikke bedre af, at de skriver sig i gang med ligegyldige sætninger såsom »Så er der igen gået et år« og »Nu er der kun to uger til juleferien«.

»Den slags selvfølgeligheder gider forældrene ikke læse. Lærerne skal gå lige på med det, de vil fortælle, og droppe fagudtryk som portefølje, logbøger og mindmap. Mange forældre ved ikke, hvad de betyder«, siger Kenneth Jakobsen Bøye.

Han er tidligere afdelingsleder og skoleleder i folkeskolen og har taget en diplomuddannelse i journalistik. Nu arbejder han som konsulent og freelancejournalist og underviser blandt andre lærere i skriftlig formidling.

»Lærere ved ikke, hvordan de kommunikerer skriftligt til en større gruppe.

Det kan man ikke klandre dem, for de har ikke lært det. Derfor tænker de ikke over, at forældrene ikke kan vide, hvad det betyder, når de skriver, at det går godt i klassen. Men de kan hurtigt lære at skrive, at det helt konkret betyder, at eleverne er blevet gode til at sidde stille«, siger Kenneth Bøye.

Forældrebreve skal se ensartede ud og være lette at genkende, for eksempel med et logo, der signalerer, at det er vigtigt.

»Jeg har mødt lærere, der tror, at forældre læser deres breve uanset hvad, men jeg skal bare minde om, hvor sure de bliver, når Sofie har glemt drikkedunken, selv om de har skrevet, at de skulle på tur. Del brevet op og lav overskrifter, så forældrene kan hænge de praktiske oplysninger op på køleskabet«.

Lærerne vil det godt

Hvis skolerne sender mere professionelle breve ud, styrker det lærernes anseelse.

»Når forældre oplever kedelige forældremøder, ser breve med stavefejl og samtidig hører, at lærerne får mindre og mindre indflydelse på deres eget arbejde, sidder de tilbage med en oplevelse af, at lærerne ikke kan finde ud af det. Derfor må brevene ikke ligne noget fra et skoleblad«, siger Kenneth Bøye.

Også på forældremøder skal lærerne være langt mere konkrete.

»Lad være med at gennemgå, hvad eleverne skal lave i løbet af året. Forældrene kan alligevel ikke huske det. Vis hellere, hvordan du lærer eleverne at læse. Og brug så fem minutter på at fortælle, hvad du vil med børnene. Det er misforstået, at syv faglærere skal fylde tiden ud med deres årsplaner. Igen: Lærerne vil det godt, men de ved ikke, hvordan de skal formidle. Det er den gode fortælling, der sælger: Show it, don't tell it«.

Kenneth Bøye har selv lavet et uddrag af sin undervisning i lyrik i 6. klasse. Det tog en halv time, og forældrene kan stadig huske det.

»Lærerne kan få forældrene i deres hule hånd, hvis de kommunikerer godt. De skal bare tage teten og vælge noget ud, de vil fokusere på. Årsplanen kan forældrene læse derhjemme«.

Hjemmesider skal leve

Problemet går igen på skolernes hjemmesider. Alt for mange er bygget op efter den samme skabelon, og der står aldrig noget i skolelederens spalte. Besøgende kan ikke se, om skolen er gået i stå, eller om den bare har for travlt til at fortælle om sit dynamiske liv.

»Skolerne skal ikke skrive om sig selv, men til forældrene. De skal fortælle de gode historier, så forældrene forstår, hvad der foregår. Resursestærke forældre begynder på nettet, når de skal vælge skole, og en skole bliver hurtigt valgt fra, hvis de kun kan læse de værdier, skolebestyrelsen skrev for fire år siden«, siger Øjvind Hesselager.

Han er tilbage som freelancejournalist efter tre et halvt år som lærer på Fredensborg Skole. Her satte han liv i skolens hjemmeside med små indslag fra skolens hverdag. Nu er han ved at gentage kunststykket på Stavnsholtskolen i Farum.

»Jeg har overbevist ledelsen om, at den ikke fik forældre til at vælge skolen med den gamle hjemmeside. Man skal vise forældre, der shopper, at man lever op til sine værdier, så de ikke bare bliver et postulat. Det kræver artikler om, hvad man laver på skolen«, siger Øjvind Hesselager.

Første skridt mod en hjemmeside med liv i går gennem et opgør med den lukkede kultur på lærerværelset.

»Mange lærere bryder sig ikke om henvendelser fra forældrene. De har ikke opdaget, at skolen ikke længere er en autoritet, men et tilbud. Det kræver, at ledelsen ser lyset. Ledelsen er først til at få øje på, at eleverne smutter til skoler med et bedre image. Det bør være ret motiverende, også for lærerne, for faldende elevtal koster stillinger«, siger Øjvind Hesselager.

Sproget skal sprudle

Både i breve og på hjemmesider skal sproget være levende og let at forstå. Også her må skolen gøre op med sine egne fordomme.

»Jeg talte med en skoleleder, som mente, at sproget ikke måtte blive for poppet. Betyder det, at det ikke må være for let at forstå? Det nytter ikke, at en skole skriver, at den går op i de basale kulturteknikker. Forældrene skal have at vide, at skolen gør meget ud af at lære eleverne at læse og regne«, siger Øjvind Hesselager.

Det grundlæggende problem i skolernes skriftlige kommunikation er, at de ikke skriver til modtagerne, men om sagen og visionerne.

»En skolebibliotekar skriver om alt det, han vil med skolebiblioteket, men han glemmer at fortælle, hvornår det har åbnet«, siger Øjvind Hesselager.

1. Tænk på, hvem du skriver til

Sæt dig i forældrenes sted. De udgør et bredt udsnit af befolkningen, så dine beskeder skal være til at forstå for stort set alle.

2. Skriv konkret

Skriv det vigtigste først. Begynd med konklusionen, så forældrene ved, hvad det handler om. Derefter kan du skrive baggrunden og de nærmere forklaringer.

3. Skriv korrekt

Det virker utroværdigt med sprog- og stavefejl. Lad en kollega læse det skriftlige materiale igennem, inden du sender det ud af huset.

4. Vær personlig

Skriv personligt og med engagement. En lærer repræsenterer skolen, men et brev skal hverken lyde som en bekendtgørelse eller som et cirkulære. Forældrene skal kunne se, at det er et menneske, der er engageret i deres barn, som skriver.

5. Skriv korte og simple sætninger

Sætningerne må ikke være for tunge, for så risikerer du, at forældrene stopper med at læse. Brug aktive verber i stedet for verbalsubstantiver: læse i stedet for læsning og anvende i stedet for anvendelse.