»Min søn troede til sidst, at jeg var død«, fortæller Brian Lund, der i fire måneder undlod at fortælle sin seksårige søn, at han sad i fængsel for narkokriminalitet. Sønnen troede i stedet, at far var »ude at sejle«.

Det Kriminalpræventive Råd anslår, at mellem 4.000 og 7.000 danske børn har en forælder i fængsel.

I dag er Brian Lund næstformand i Foreningen Savn, som henvender sig til børn og pårørende til indsatte. Han mener, at det er vigtigt at tale med de pårørende, hvis de har brug for det.

Hvilke henvendelser får Foreningen Savn?

»Vi hører generelt fra den tilbageværende forælder, som er i tvivl om, hvorvidt barnet skal vide, at far sidder i fængsel eller ej.

Børn er gode til at påtage sig skylden og kan tænke: 'Hvis jeg bare ikke havde smadret den tallerken, var far nok ikke røget i fængsel'. Langt størstedelen af dem virker velfungerende udadtil, men når de er alene, går der hul på boblen«.

Skal børn vide, at far sidder i fængsel?

»Ja, det råder vi til. Børn skal selvfølgelig skånes for de grove detaljer i kriminaliteten, men min egen søn ville gerne have vidst, hvor jeg var. Han kunne ikke forstå, hvorfor jeg pludselig ikke gad spilde tid på ham«.

Kan man som lærer gøre noget for elever med indsatte forældre?

»Hvis man er en interesseret lærer, synes jeg, at man skal tale med den tilbageværende forælder. Det er et tabubelagt emne, og derfor vil det måske være rart, hvis læreren tog det første skridt. Men man skal tale med forælderen før barnet, i tilfælde af at barnet ikke ved det«.

Du kan kontakte Foreningen Savns telefonvagt på 2619 9385, hvis du har yderligere spørgsmål. Telefonen er åben hver dag mellem klokken 9-21.

lwn@dlf.org