Opmærksomhed er det bærende begreb, mener skoleleder Johnny Thomhav. Hvis man er opmærksom på hinanden og af oprigtig interesse spørger ind til, hvordan kollegerne har det til hverdag, så er det både lettere og mere troværdigt at udvise opmærksomhed og omsorg, når nogen er sygemeldt.

Når en lærer på Starup Skole ved Haderslev er sygemeldt, fungerer vikardækningen, fordi alle tager ansvar, mener skolelederen. Hans erfaring er, at det er vigtigt at kunne tale åbent om, hvorfor en medarbejder er fraværende. Ellers kan der hurtigt udvikle sig en kultur, hvor der bliver talt om den sygemeldte kollega, og om det nu er mandags- eller fredagssyge, han lider af.

Ved længerevarende sygefravær er det vigtigt, at resten af lærerkollegiet bliver informeret om fraværet, mener Johnny Thomhav. Han fortæller om en situation, hvor en medarbejder var meget fraværende på grund af et trafikuheld.

»Hun og jeg havde aldrig fået aftalt, hvem der skulle informere kollegerne, og på et tidspunkt gik det op for mig, at de andre ikke havde fået at vide, hvorfor hun var fraværende. Der var ikke blevet hvisket i krogene, men det er i sådanne situationer, der kan opstå myter om kollegers fravær. Myter opstår, når man mangler reelle informationer«, siger han.

På Starup Skole bliver lærerne opfordret til at skrive en vikarseddel, hvis de bliver syge. Så kan de videregive den planlagte undervisning til den kollega, der skal vikardække. Vikarsedlen ligger på skolens lærerintra, og på den let tilgængelige computer på lærerværelset kan vikaren tjekke, om der er en vikarseddel fra den sygemeldte.

»Jeg tror bestemt ikke, vi er de eneste, der gør, som vi gør«, understreger Johnny Thomhav.

Snagen eller omsorg?

For at kunne planlægge det ekstra arbejde omkring et sygefravær bedst muligt kontakter skoleledelsen den sygemeldte for at høre, hvordan det går, og hvornår han regner med at være tilbage igen.

»Det er vigtigt, at vi signalerer, at vi ikke spørger for at snage. At forklare, hvorfor vi ringer, og at det ikke er for at presse ham til at komme på arbejde, men fordi han er en vigtig brik på arbejdspladsen«, siger Johnny Thomhav.

Mennesker er forskellige, og det kan være forskelligt, hvordan man opfatter det, når ledelsen kontakter én i forbindelse med et sygefravær. Det har meget med tillid at gøre, mener tillidsrepræsentant Ulla Andersen. Det er for sent at begynde at skabe tillid, når en kollega først er syg. Den skal skabes i hverdagen, siger hun og pointerer, at der generelt er stor tillid til ledelsen.

Martin Skovbo er klasselærer i en 7. klasse. Han lider af migræne og har derfor et antal sygedage, som ligger i overkanten af det gennemsnitlige. Han oplever det ikke som snagen, hvis ledelsen gerne vil vide, hvornår han forventer at være tilbage, for det er ledelsens opgave at planlægge. Han har hørt, at en lærer på en anden skole blev indkaldt til samtale med ledelsen, fordi en kollega havde påpeget, at det var underligt, at læreren var syg.

»Det ville jeg opfatte som snagen og mistillid«.

Systemet beskytter flere

Martin Skovbo oplever ikke, at nogen opfatter hans migræne og sygefravær som et problem. Det skyldes blandt andet vikarsystemet, mener han.

»Systemet fungerer til fordel for flere. Det beskytter eleverne mod det, man kan kalde undervisningsforfald, og de får den undervisning, som de har krav på og brug for. Det beskytter kollegerne, fordi der ligger nogle nærmere instrukser til undervisningen. Og det beskytter én selv, for hvis forældre kommenterer, at der er meget sygefravær, kan man fortælle dem, at der er blevet sørget for, at eleverne alligevel har fået god undervisning«, siger han.

»Rent fagpolitisk ved jeg godt, at når man er syg, skal man ikke forberede sig. Men det, der sker i praksis, når nogen er syg, er, at de andre skal løbe hurtigere, og så går de ned med stress«.

For ham at se er den optimale procedure, at vikaren forpligter sig til at tjekke, om den sygemeldte har skrevet en vikarseddel, og afgøre, om man vil følge den. Men det skal ikke være et krav til den sygemeldte, at han skal skrive en seddel.

»Ansvaret skal ikke udstikkes til den syge«, mener Martin Skovbo.

Også klasselærer for 2.a, Susanne Jespersen, som stort set aldrig er syg, er glad for vikarsystemet.

»Tidligere indebar det at være vikar, at man skulle ind og spille fransk klovn eller i hvert fald bare underholde eleverne i en time. Men over årene er fagligheden kommet mere i højsæde, og så er det godt, at vikaren har mulighed for at gennemføre den undervisning, som læreren har planlagt«, siger hun.

Tidligere har det været sådan, at når nogen var syg, var det en lærer fra en af klasserne med tolærerordning, som dækkede ind. Sådan er det ikke længere, og det er Susanne Jespersen glad for.

»På den måde var det altid de elever, som har allermest brug for lærerstøtte, der kom til at betale prisen, når nogen var sygemeldt«.

På Starup Skole er der tradition for, at man går på besøg, sender blomster og ringer eller sender mail, hvis en kollega er sygemeldt i længere tid. Opmærksomheden er udtryk for, at man er værdsat, oplever Susanne Jespersen, og det er med afsæt i den gode trivsel, at vikardækningen fungerer.

»Man kan godt sige nej, og det er vigtigt, at ledelsen ikke presser folk for meget ved for eksempel at tildele for mange vikartimer. Jo mere presset man bliver, jo mere får man kløerne ud. Og jo mindre tingene bliver trukket ned over hovedet på én, des gladere går man til vikartimerne«.

På Starup Skole taler man åbent om sagerne. Man må gerne give udtryk for, at det er træls at skulle være vikar, men når irritationen har fået luft, er fokus på, hvordan man løser opgaverne omkring en sygemelding.