»Hvis øget drivhusgas giver os længere somre, betyder det så, at vi ikke får sne om vinteren om 50 år?« spørger Mette Bjørndal Velling fra 8.b på Højvangskolen i Århus. Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen nikker bekræftende, og flere elever sukker. Pludselig er teoretiske forklaringer om drivhuseffekt gjort forståelige. I to måneder har klassen sammen med deres biologilærer, Marianne Kammer, deltaget i forsøg om klimaforandringer sammen med et biologihold fra Århus Lærerseminarium og en forsker fra Forskningscenter Foulum, der ligger i Tjele uden for Viborg. Forsøget er en del af det såkaldte »Museum og Læring«-projekt under Center for Anvendt Naturfagsdidaktik (Cand). Her forsøger man blandt andet at øge samarbejdet mellem skoler og lokale museer, naturskoler og videncentre. På den måde håber man at inspirere naturfagslærere til at variere undervisningen. Eleverne skal lave et forsøg parallelt med seniorforsker Ingrid Thomsen. Selv ikke forskeren tør gætte på forsøgets udfald. Men de skulle gerne blive klogere på, hvilke konsekvenser klimaforandringerne kan få for landbruget.

Burger øger drivhusgasser

8.b såede for en måned siden græs, vinterhvede og vinterraps i potter, der blev flyttet til Foulum. Senere har der været web-konference mellem forsker, seminariehold og 8.-klassen, hvor der blev udvekslet gode råd og erfaringer.

I dag er 8.b taget til Foulum, og forskningsprofessor Jørgen E. Olesen holder oplæg om klimaforandringernes betydning for landbruget. Det er en udfordring for både elever og professor:

»I må bare afbryde, hvis det bliver for svært at forstå«, understreger Jørgen E. Olesen. Han er også medlem af FN's Klimapanel, som sammen med Al Gore får Nobels fredspris i år. Lidt uro på rækkerne minder indimellem professoren om, at der skal flere konkrete eksempler op for at fange elevernes opmærksomhed.

»Drop besøget på McDonald's. Hvis I ikke kan undvære det, så lad i det mindste være med at spise burger«, foreslår Jørgen E. Olesen. Flere elever protesterer. Han forklarer, at hvis man spiser mere oksekød, så vil man også øge drivhusgasserne, da køer bøvser drivhusgassen metan op. Klassens protester forvandles til fnisen. Jørgen E. Olesen understreger, at det er forøgelsen af drivhusgasser, der er dårlig.

»De fungerer ligesom en dyne, der holder på varmen«, forklarer forskeren.

»Det er rigtig godt, at eleverne ud over at lære en masse også får afmystificeret deres fordomme om forskere«, siger lærer Marianne Kammer. I begyndelsen bad hun klassen om at tegne eller beskrive en forsker. Det resulterede i en del tegninger, der forestillede en forsker med Einstein-lignende strithår og reagensglas i hånden.

Når folkeskoleelever forsker

Seminarielærer Pernille Andersen fra Århus Lærerseminarium har også indfundet sig i Foulum og lytter opmærksomt. Hendes biologihold har to roller i projektet, fordi de både skal have et biologisk og et didaktisk fokus. De var på besøg ugen før og hørte oplægget:

»De lærerstuderende var meget begejstrede. De var ret konstruktive i deres forslag til forskeren om, hvordan han kunne gøre undervisningen mere velegnet til folkeskoleelever. De foreslog for eksempel, at han ikke uden videre skulle bruge ordet kvælstof i en klasse, men hellere tage en pose gødning op på bordet«, siger hun.

Tidligere har Foulum kun samarbejdet med elever fra gymnasier og universiteter. Men de vil også gerne motivere folkeskoleelever til at interessere sig for naturfag. Centret deltager blandt andet for at blive bedre til at formidle til de yngre elever.

Og interessen er stor, da 8.b skal ud at se til deres eget forsøg. Planterne er placeret i tre forskellige klimakamre, der er indstillet på Danmarks gennemsnitlige temperatur på denne årstid og henholdsvis fire og otte grader varmere. Lys og vand reguleres i forhold til årstiden. De 21 elever skubber og maser lidt i klimakamrene på telefonboksstørrelse for at se nærmere på planterne. Ved de højeste temperaturer er planterne blevet størst.

»Det bliver rigtig spændende, om det fortsætter sådan. Gad vide, hvordan de ser ud, når de har været udsat for så væsentlig højere temperaturer i længere tid?« spørger seniorforsker Ingrid Thomsen. Det har eleverne ikke noget bud på. Til gengæld er der forslag til, hvordan planterne skal vurderes om ti uger:

»Måles, tælles og vejes« lyder konklusionen fra flere elever. Forskeren nikker anerkendende til forslagene.

Med armen inde i koens vom

Senere viser centerleder Finn Bendixen rundt i staldene. Der er blandt andet en såkaldt fistuleret ko, en ko med hul (en fistel) i vommen. Forskerne laver forsøg med at tage vomsaft ud af fistlen for at se, hvordan koens fordøjelse virker. På den måde kan de blive klogere på, hvor meget metangas køer bøvser op af de forskellige foderblandinger. Da Finn Bendixen finder de lange plastikhandsker frem, så eleverne kan prøve at mærke inde i vommen, træder næsten alle eleverne et skridt tilbage. Men Laura Norre Pedersen, klassens mindste pige, træder frem. Hun må stå på tå for at nå op til hullet, men uden tøven stikker hun armen ind i vommen. Koen spiser videre. Laura smiler til de andre elever, der gyser.

»Det er varmt og lidt klamt«, beskriver hun det. Efter hende er der et par stykker mere, der tør.

Tidligere projekt

Det er ikke første gang, at lærer Marianne Kammer deltager i et Cand-projekt. Sidste år arrangerede hendes 9.-klasse en udstilling om radioaktivitet på Steno Museet i Århus.

»Det var et fantastisk spændende forløb. Eleverne fik jo lov til at gå i museets depoter og finde udstillingsobjekter. Den anderledes undervisning skabte nogle videbegærlige og meget engagerede elever. Jeg tror, at de lærte mere end ved normal klasseundervisning«, siger hun. Hun har selv taget en pædagogisk diplomuddannelse i naturfagsdidaktik:

»I naturfag er det især vigtigt, at vi får øjnene op for anderledes undervisning. Det kan både uddannelsen og Cand-projekter hjælpe os med. Vi skal motivere eleverne til at undre sig, og det sker jo tit, når de selv spiller en aktiv rolle i undervisningen«, siger Marianne Kammer.

På vej hjem fra Foulum bliver dagens forløb drøftet. Nogle piger skal lige have repeteret forklaringen på, hvorfor de ikke skal spise oksekød.

»Det har været en rigtig god tur, selvom der lugtede af lort«, konkluderer elev Thomas Bedsted Nielsen.

Center for Anvendt Naturfagsdidaktik, Cand, er et udvalg nedsat af Undervisningsministeriet, der i 2006 kom med rapporten »Fremtidens Naturfaglige Uddannelser«, hvor man blandt andet ønsker et øget fokus på naturfag både i folkeskolen og på seminarierne. Det er Cand's formål at hjælpe med at opfylde disse anbefalinger. Det projekt, som 8.b er en del af, har overskriften »Museum og Læring« og afprøver nye måder, skolerne kan bruge museer og besøgscentre på.

Hvis man som klasse har lyst til at prøve at være forsker, så har Forskningscenter Foulum projektet »Forsker for en dag«. Ved et besøg kan elever og studerende arbejde i både laboratoriet, marken, stalden og ved computeren.