"Vi lever i en tid, hvor kunstens grænser hele tiden afprøves - og hvor kunsten afprøver alverdens tænkelige grænser". Lars Nittve, direktør på Louisiana, i forordet i katalog for udstillingen "NowHere", 1996.

Rune Gades og Camilla Jalvings bog "Nybrud - dansk kunst i 1990erne" favner en enorm stofmængde, samtidig med at den demonstrerer overblik over de sidste 15 års danske kunstscene. Forfatterne har valgt en tematisk opbygning og redegør for filosofier, strategier og æstetiske teknikker som neo-pop, appropriationer, ny-konceptualisme og relationel æstetik, der ligger bag generationens aktioner og projekter. Det diagnosticerede nybrud starter med Jes Brinchs og Henrik Plenge Jacobsens installationsaktion på Kongens Nytorv "Burn out" fra 1994, hvor de to kunstnere havde fyldt parkeringspladsen foran Hotel D'Angleterre med ødelagte og udbrændte bilvrag. Med en introduktion til den franske filosof Nicolas Bourriauds tanker om "relationel æstetik", hvor det er en situation og de relationer, den skaber - og ikke et objekt - der er "kunstværket", perspektiveres "Burn out" indirekte i kapitel 4 om kunst som social og kritisk praksis.

Den spektakulære, reklameprægede æstetik er et eksempel på en væsentlig del af nybruddet. Det demonstrerer forfatterne gennem analyser af for eksempel kunstnergruppen Superflex' globale projekt "Guaraná Power" fra 2003, Brinchs og Plenges "Engangssprøjte" i neon fra 1996 og Kenneth A. Balfelts "Beskyttelsesrum - Fixerum til narkomaner" fra 2002. Hvor Balfelts fixerum inviterer til dialog og debat, er Brinchs og Plenges strategi langt mere endimensional, ligesom det er tilfældet med værket "Burn out". De arbejder med chokeffekter, der virker provokerende snarere en komplekse. Det er en mediebevidst, i høj grad selvorganiserende generation, der opererer i et kommercialiseret og politiseret felt. Og som med en delvis opnået uafhængighed af kunstinstitutionen forholder sig til sociale og psykologiske problemstillinger.

Bogen slutter med Olafur Eliassons værk "The Weather Project" fra 2003 på Tate Modern som et eksempel på, hvordan samtidskunsten i dag er principielt grænseoverskridende og globaliseret.

Og hermed sætter forfatterne spørgsmålstegn ved, om det er relevant at tale om dansk samtidskunst. Bogen redegør for, at der er blevet skabt masser af originale og udfordrende værker i Danmark igennem de sidste 15 år - 90'ernes udvidede årti. Men ofte er det sket i en international kontekst i udveksling med udenlandske kunstnere og med inspiration fra udenlandske værker.

Bogen udgør en guldgrube af inspirationsmateriale til at skabe aktuel undervisning i dansk, billedkunst og samfundsfag samt rige muligheder for tværfaglige, debatskabende og projektorienterede undervisningsforløb.