Hvis ikke det allerede er tilfældet, vil energibesparelser og forbedringer af indeklimaet stå højt på skemaet i de kommende år.

Udledningen af CO2 skal begrænses så meget som muligt, og der skal skabes så læringsvenligt et indeklima som muligt på skolerne.

Men hvordan skal indsatsen foregå?

Er det tekniske løsninger, eller skal eleverne lære at lufte ud og slukke for lyset, når henholdsvis det ene eller det andet er opportunt?

Det hele, lyder svaret fra Fladstrand Skole i Frederikshavn.

Skolen har gennem de sidste fem-seks år opnået store energibesparelser ved at investere i styringssystemer og andre miljøløsninger og er i dag en af de skoler i Danmark, der bruger mindst strøm per kvadratmeter. Samtidig har eleverne optrappet deres engagement, så det er svært at sige, hvilke besparelser der er et resultat af tekniske løsninger, og hvilke der har at gøre med ændret adfærd.

Meget aktivt elevråd

»Kommunens tekniske forvaltning og skolens pedel har udført et stort arbejde med at finde de rigtige løsninger til at nedbringe forbruget af fjernvarme og el, og elevernes ejerskab til energibesparelser har over flere omgange trukket i den rigtige retning. Da vi begyndte at ændre adfærd, faldt det samlede energiforbrug med ni procent«, siger Brian Ravnborg.

Han er lærer på skolen og har flere gange fået eleverne til at tænke i miljø og energibesparelser.

»Det begyndte i 2005 med, at alle lærere og elever havde en temauge om energibesparelser.

Siden har eleverne været meget opmærksomme på, at vi bruger resurser med omtanke, og elevrådet er kommet med forslag, som er endt i besparelser«, siger læreren.

Et konkret eksempel var et ønske fra nogle elever om at få mere varme på i skolens gymnastiksal. De syntes, det var for koldt til idræt, og ville gerne have termostaterne skruet op.

»Da elevrådet kom ind over og fandt ud af, hvad det ville betyde for forbruget, endte det med en anbefaling om at tage mere tøj på eller bevæge sig mere i timerne«, siger Brian Ravnborg.

Spreder sig

Skolens lærere i naturfag tager så ofte, som det er muligt, energi- og resurseforbrug op i undervisningen. Det har været med til at fastholde opmærksomheden. Skolen har i to omgange opnået Det grønne flag, som Friluftsrådet står bag, og som blandt andet går ud på at gøre skolen grønnere og eleverne mere miljøansvarlige.

»Det er en fortløbende proces at få alle til at tænke på energiforbruget, men når den er i gang, kan resultatet nemt sprede sig uden for skolen. Vi har fået en del reaktioner fra forældre, hvis børn har gennemgået hjemmet for energifrås, og den lokale sognepræst har fortalt, at han har fået at vide, at der bliver brugt for meget energi til computere og lys i sognegården«, siger Brian Ravnborg.

Samtidig med at Fladstrand Skole er ud- og ombygget to gange, så arealet er 1.000 kvadratmeter større, er elforbruget faldet med ti procent, så det i dag kun er 11 kilowatt-time per kvadratmeter. I betragtning af at hovedparten af bygningerne er fra 1952, er det et meget lavt tal.

Overblik afgørende

»Der er på fjernvarmen sket nogle store ryk nedad ved bedre varmestyring og på strømmen ved at regulere belysningen med sensorer. Samtidig har vi hele vejen haft overblik over energiforbruget, så det er tænkt ind i de renoveringsprojekter, der er blevet gennemført«, siger pedel Dan Andersen.

Han har været en nøgleperson i de tekniske besparelser og også i elevernes adfærdsregulering:

»Lærerne har taget udgangspunkt i vores eget forbrug i undervisningen. I stedet for hele tiden at minde eleverne om, at de skal spare, er det meget bedre at gøre dem bevidste om den energi, der bruges i deres eget miljø«, siger Dan Andersen.

Den store kasse

I Frederikshavn kan det dog ikke ses på den enkelte skoles budget, at energiforbruget falder, fordi el og varme betales af kommunen.

»Man kan godt mene, at det ikke virker motiverende«, siger skoleleder Georg Severinsen. »Men vi er alle en del af den store kasse. Bliver der brugt mindre på energi, er der mere til andre områder«.

At kommunens og den enkelte skoles interesser går hånd i hånd, er de nye fladskærme i it-lokalerne et bevis på.

Kommunen gav skolerne skærmene, fordi de er energibesparende, og skolerne slap af med de gamle billedrørsskærme, der efterhånden var godt slidte.

Danske Skoleelever, Skole og Samfund, Skolelederne, BUPL og DLF foreslår, at et beløb i størrelsen en milliard kroner af midlerne i kommunernes låneramme til renovering reserveres til forbedringer af indeklima og energibesparelser.

I et brev til finansminister Claus Hjort Frederiksen og til de ledende borgerlige finanspolitikere skriver DLF's formand Anders Bondo Christensen, at en investering i ventilation og belysning vil føre til både et bedre indeklima og væsentlige energibesparelser.

Statens Byggeforskningsinstitut har beregnet, at de danske kommuner for en samlet investering på 11 milliarder kroner kan spare 500 millioner kroner årligt på skolernes energiregning.Det giver en årlig forrentning på fem procent.

Det reducerer CO2-udslippet med 8.000 ton på varme og 10.000 ton på el.

Den største besparelse opnås ved at investere i en renovering af skolernes belysnings- og ventilationssystemer.