Læring, hvad fanden er det?
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvad sker der med forskningen i pædagogik og uddannelse?
Kan lærerne bruge den til at tage bestik af? Er der en god vekselvirkning mellem lærerne og forskerne? Kan lærerne efterspørge forskning?
Interessant kunne det for eksempel være at få forsket i, hvilken indvirkning skiftende politiske krav, skiftende administrative indgreb, skiftende økonomi og skiftende kvalitet i læreruddannelsen har på skolens effektivitet.
Men forskningen er ikke til for lærerprofessionens skyld. Den retter sig efterhånden væsentligst mod at servicere myndighederne med undersøgelsesresultater. Disse bygger dog ofte på gennemsnit, der ikke fremdrager forskningsområdets mange usikre momenter og variabler, som ser bort fra kulturforskelle og forskellige forudsætninger (blandt andet motivationelle), og som ikke skelner mellem årsag og virkning (kausaliteten).
Myndighedsbetjening er blevet Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles og forskernes fornemste opgave. Kun tre ud af 16 medarbejdere på Center for Strategisk Uddannelsesforskning har baggrund i det pædagogiske forskningsområde. Resten er økonomer eller lignende. Derfor stillede direktøren for det hele, Niels Egelund, i juni det retoriske spørgsmål: »Uddannelsesforsker, hvad fanden er det?«
Det må han nok spørge om. Og man kunne følge op med et andet spørgsmål: Læring, hvad fanden er det?
Det er nemlig læringen - outputtet - der interesserer forskerne i den moderne konkurrencestat. Resultater og præstationer, som kan værdisættes, ranglistes og omsættes som varer.
Problemet er blot, at læringsprocesser ofte sker, uden at forskere eller for den sags skyld lærere præcist kan beskrive, hvad der foregår. Læringens plasticitet og ubestemmelighed gør efterforskningen vanskelig eller umulig (Alexander von Oettingen i sin glimrende nye bog: »Almen pædagogik«).
Vi kan vise, spørge og opfordre. Vi kan vise til rette gennem samvær og samtale. Vi kan spørge og derved udfordre elevernes læringskapacitet. Men der er ikke altid en direkte sammenhæng mellem lærerens undervisning og elevens læring (den pædagogiske difference).
Erik Schmidt
