Mandag den 13. august blev skolelederne i Københavns Kommune bedt om at sidde parat ved deres telefon. De ventede på et opkald fra Københavns Rådhus, der ville afsløre, om deres skole var en af dem, der skulle lukkes eller lægges sammen med en anden. Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og De Radikale havde over natten diskuteret sig frem til en plan for skolerne for at skabe balance i det økonomiske kaos, der var efterladt af den tidligere forvaltning. 12 skoler skal nu lægges sammen til seks og to mindre skoler lukkes, hvis deres forslag bliver vedtaget.

»Vi overtog en forvaltning med rod i økonomien, som vi skulle rette op på. Med forliget bringes økonomien i orden en gang for alle«, siger den nuværende børne- og ungdomsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard. Forliget er blevet kritiseret for at være en maskeret spareplan, men politikerne holder fast i, at det er en investering i skolernes fremtid.

»Vi tager et historisk opgør med den manglende politiske styring af skoleområdet. Vi gør det, som man skulle have gjort for år tilbage: Rydder op i økonomi og organisations- og fremtidssikrer skolerne«, siger Kasper Johansen, børne- og ungeordfører for De Radikale.

Større skoler

Når skolerne lægges sammen, kan man spare på administration og ledelse, selvom det på kort sigt vil være dyrt at bygge nyt og bygge om. Det vigtigste er dog, at større skoler vil hæve det faglige niveau, siger politikerne bag forliget. De håber, at planen vil gøre op med skolernes dårlige resultater i den københavnske Pisa-undersøgelse, nedslidte lokaler og sammenklumpning af tosprogede elever og udvandring af elever i de største klasser.

»Større skoler giver bedre muligheder for, at lærerne kan undervise i deres linjefag, samtidig med at undervisningen kan tilrettelægges mere fleksibelt i små grupper, klasser eller større hold. Større skoler sikrer også stimulerende ungdomsmiljøer ved blandt andet at kunne tilbyde flere spændende valgfag«, siger Bo Asmus Kjeldgaard. Han bakkes op af Københavns Lærerforening og professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der mener, at større skoler er fornuftige, fordi det giver lærerne bedre muligheder for at arbejde i team og sparre med deres kolleger. Det planlagte faglige løft skal få de resursestærke forældre til at vælge den lokale folkeskole.

»Når omkring halvdelen af et kvarters børn vælger en anden skole end den lokale folkeskole, så er der noget galt. Vi skal sikre os mod, at det er tilfældigt, hvilke skoler der er gode, og hvilke der er dårlige«, siger Bo Asmus Kjeldgaard.

Forslaget er nu sendt til høring blandt ledere, ansatte og forældre, som kan komme med indsigelser indtil den 1. november.

Maj Carboni