»Her har vi så klassen for de mere ... hvad hedder det nu ... rummelige elever«, siger Cecilie Marais fra 9. klasse. Hun er formand for elevrådet på Østrigsgades Skole i København og står for aftenens rundvisning sammen med to af de andre elevrødder, Cecilie Elsing Lorentsen og Khazar Aghaei-Jamili. Dagens gæster er politikere fra Københavns Kommune, der har foreslået at lukke deres skole som et led i en større plan for institutionerne i hovedstaden. Eleverne håber på, at politikerne vil skifte mening, når de har set, hvor god deres skole er.

»Her har vi så en klasse, hvor vi er 15 elever. Det betyder, at vi får mere at vide, og lærerne har tid til at hjælpe dem, der har brug for det. Det vil de ikke have overskud til, hvis vi var 28 elever i klassen«, forklarer Cecilie.

Børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard smiler venligt. Netop det lille antal elever i de største klasser og størrelsen på skolen er det afgørende for, at politikerne har peget på Østrigsgades Skole som en af de 12 skoler i kommunen, der skal sammenlægges. I dette tilfælde betyder forslaget reelt en lukning af skolen, fordi eleverne skal flyttes over på den nærliggende Sundpark Skole.

Efter at elevrådet har trukket politikerne gennem det veludstyrede fysiklokale, lydisolerede musikstudie, grupperum med smartboards og den helt nye skolegård med både drivhus og bålplads ender de i skolens gymnastiksal. Den er fuld af forældre, lærere og elever, der vil kæmpe for skolens overlevelse.

Føler sig dolket i ryggen

Østrigsgades Skole var i 1990'erne helt nede at vende med nedslidte lokaler og en stor andel socialt belastede elever, men det vendte med årtusindeskiftet. Der kom ny ledelse, og kommunen investerede 30 millioner kroner i at renovere skolen. Lærerne ydede en stor indsats for at forbedre fagligheden, og forældrene tog på rundtur i daginstitutionerne for at overbevise de resursestærke forældre om at vælge den lokale folkeskole til deres børn. Begge dele er lykkedes i stor stil, viser kommunens egen kvalitetsrapport. Derfor var der ingen på skolen, der havde forventet udmeldingen fra de københavnske politikere, fortæller en af skolens lærere, Tue Beck.

»Vi var rystede og følte os dolket i ryggen. Hvis eleverne skal flytte over på en anden skole, risikerer vi, at både lærerne og de resursestærke elever flygter, og så har alt vores arbejde været spild af tid«, siger han.

I den fyldte gymnastiksal er folk tydeligvis frustrerede over forslaget. En lyshåret dame rejser sig op og præsenterer sig som Camilla.

»Jeg er en af de forældre, der har været ude i daginstitutionerne for at få forældrene til at vælge Østrigsgades Skole. Det har de gjort på grund af dens lille størrelse. Hvis skolen lukker, siger et stort antal af forældrene, at de vil søge mod privatskolerne igen«, siger hun til panelet af de politikere, der står bag forliget. Kasper Johansen fra De Radikale tager ordet.

»I de her måneder er jeg nødt til at være lidt døv for privatskoletruslen. Vi ved godt, at planen på kort sigt måske kan skubbe nogle forældre ud, men det er vi nødt til at leve med, i forhold til hvad vi vil skabe på længere sigt«, siger han.

Alle de tre politikere giver udtryk for, at de er imponerede over de engagerede elever og skolens flotte lokaler, men det ændrer ikke på deres holdning til, at den er for lille.

Er store skoler bedre?

»Man kan umiddelbart godt fristes til at sige 'hold da helt op, hvor er her flot. Den skole må vi bevare', men vi tror oprigtigt på, at store skoler giver bedre undervisning. Hvis man har tre klasser på hvert klassetrin, så vil man kunne gennemføre mange flere sjove ting, i modsætning til en skole, hvor der kun er en enkelt eller halvanden klasse på hvert trin«, siger børne- og ungeborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, Socialistisk Folkeparti.

Det er dog ikke kun det faglige, der tæller, når forældre skal vælge en skole til deres børn, mener Jannie Lind, der har en søn i skolens 1. klasse. For hende var det trygheden på en lille skole, der var afgørende.

»Jeg havde egentlig valgt en privatskole til mit barn, da jeg blev overbevist om, at Østrigsgades Skole var det rigtige på grund af den lille størrelse. Børn er forskellige. Nogle har godt af at gå på store skoler, og andre har godt af små skoler. I siger, at der skal være faglighed for alle, men der skal også være plads til, at nogle kan vælge en lille skole. Hvis det er det, vi som forældre vil have, bliver I nødt til at lytte til os«, siger hun.

»Tryghed er nødvendigt, men eleverne behøver ikke nødvendigvis være mindre trygge, bare fordi skolen er større«, svarer Kasper Johansen fra De Radikale. Han henviser til den nærliggende Peder Lykke Skolen, der både er stor og scorer højt i undersøgelser om elevernes tryghed, fordi de har formået at lave en lille skole til de mindre elever i den store skole.

Lærere, elever og forældre er også nervøse for, om der fremover skal sidde 28 elever i klasserne. Skolen har nemlig gode resultater med at inkludere de svageste elever i den almindelige undervisning på grund af det lave elevtal i hver klasse. At skolesammenlægningerne vil betyde overfyldte klasselokaler, er en myte, understreger Lars Rasmussen fra Socialdemokraterne. Det er der ikke mange af de fremmødte, der tror på, kan man høre på kommentarerne fra salen. De tror heller ikke på, at planen om skolesammenlægningerne ikke er udarbejdet for at spare penge.

Løsning for alle elever

»Hvad kommer man til at spare på at lægge de to skoler sammen?« lyder det for tredje gang fra en af forældrene i skolebestyrelsen, der ikke føler, at han har fået svar på sit spørgsmål, de første to gange han har spurgt.

»Det er ikke det store beløb. Godt nok var der et økonomisk udgangspunkt for forliget, men vi ville have gjort det her under alle omstændigheder. Planerne blev bare fremskyndet på grund af det store økonomiske underskud i forvaltningen«, siger Bo Asmus Kjeldgaard og henviser til det økonomiske kaos, som de arvede fra den tidligere børne- og ungeborgmester Per Bregengaard.

Det handler også om, at forvaltningen på grund af regeringens politik ikke må bruge penge på drift, men gerne på anlæg. Derfor skal man også se muligheden i, at der kan blive bygget nye og tidssvarende lokaler, siger borgmesteren.

»Vi har jo allerede fine lokaler«, lyder svaret fra salen.

»Jo, men det kunne jo også være, at en sammenlægning kunne gavne den anden skole. Vi forsøger at finde en løsning, som er god for alle elever på Amager«, siger Bo Asmus Kjeldgaard og efterlyser konstruktive forslag fra salen.

»En mulighed kunne være at køre videre med begge adresser og lade de små elever gå på den ene skole og de store på den anden. Så kan vi bruge penge på at lave nogle fælles lokaler«, lyder hans eget forslag. Det får ingen kommentarer, men til gengæld får borgmesteren overrakt en gave, som lærerne på skolen har skillinget sammen til. Bo Asmus Kjeldgaard åbner pakken og kigger undrende på et par cowboybukser. De er en hentydning til, at lærerne ser forliget som en kortsigtet spareplan.

»Det kan godt blive koldt, når man tisser i bukserne, så her har I et par tørre«, siger lærernes repræsentant.