Der er ikke nogen samlet forkalring på, hvorfor de kvindelige studerende høster højere karakterer, men et af buddene er, at mændene er mere laid-back
Lars Holm
Kloge-Åser har indtaget læreruddannelsen
Statistikken taler sit tydelige sprog: Kvinderne høster de højeste karakterer på læreruddannelsens bacheloropgave.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kvinderne klarer sig markant bedst i bacheloropgaven på læreruddannelsen, viser en gennemgang af Undervisningsministeriets statistik.
I skoleåret 2008-2009 var forskellen mellem kønnene i gennemsnit 0,9 karaktertrin, året før var den et halvt, året før 0,7, og sådan kan man blive ved.
Der er betydelige geografiske forskelle. I Odense var forskellen kun 0,4, sidste gang der blev offentliggjort tal, mens forskellen var tre gange så stor i Skive og Vordingborg. Men kvinderne er de bedste overalt i landet.
Forskellen gælder ikke alle uddannelser, hvor der skrives professionsbacheloropgave. I 2008-2009 var kvinderne ganske vist samlet set en smule bedre end mændene, men over flere år er der ingen forskel på scoren, uanset om navnet er Åse eller Åge.
Mange bud
Ingen, som Folkeskolen har talt med, har et sikkert bud på, hvad karakterforskellen i de kommende læreres rækker skyldes. Men studierektor Ove Outzen, læreruddannelsen i Haderslev, har modtaget en række forskellige bud fra uddannelsens lærerkorps:
- I forhold til kvinderne er mændene mere laid-back i deres attitude og mere svingende i deres engagement.
- Dygtige mænd går efter andre og mere prestigegivende uddannelser.
- Kvinder, der går på en uddannelse med mange kvinder i et kvindedomineret fagområde med delvist kvindelige værdier, har lettere ved at aflæse de uudtalte koder og underforståede holdninger.
- De mandlige studerende er mere optaget af det rent fag-faglige, mens de kvindelige er mere optaget af det fagdidaktiske, hvilket så kommer de sidstnævnte til gode i bacheloropgaven.
- Kvinder er sprogligt bedre til at formulere sig i både skrift og tale, hvilket påvirker bedømmelsen.
- Der er en linje fra, hvad der sker i folkeskolen, over gymnasiet og på læreruddannelserne.
»Det er ikke sikkert, at der findes en dækkende og sammenhængende forklaring«, siger Ove Outzen. »Men det er under alle omstændigheder en forskel, som vi i læreruddannelsen bør være opmærksom på i fremtiden«.
Karakterer for bacheloropgaver indsamles hvert år af Uni-C og er tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk
Her er der også forskel: Socialrådgiver: Mænd: 7,1 Kvinder: 7,7 Her er der (næsten) ingen forskel: Pædagog: Mænd: 8,2 Kvinder: 8,2 Bygningskonstruktør: Mænd: 7,9 Kvinder: 7,8 Radiograf: Mænd: 8,4 Kvinder: 8,5 Journalist: Mænd: 7,6 Kvinder: 7,8 Fysioterapeut: Mænd: 8,4 Kvinder: 8,6 Sygeplejerske: Mænd: 8,1 Kvinder: 8,0 Gennemsnit for perioden 2004-2009.
