»Undskyld, vil I godt være lidt mere stille, for jeg vil gerne læse?« spurgte Mathilde fra 5. klasse to af sine klassekammerater i skolebibliotekets sofahjørne. Det skulle hun aldrig have gjort.

»Næ, det skal du overhovedet ikke blande dig i. Her må man gerne snakke, bare spørg bibliotekaren«. Der var omgående svar på tiltale fra Caroline.

»Hvis du er så fin på den, at du ikke kan tåle at være sammen med os, så må du hellere finde et andet sted«, supplerede en eksplosiv Amalie.

Mathilde var ved at få våde øjne. Konflikten med Caroline og Amalie var forudsigelig og hverdagsagtig. »Jeg kan lige forestille mig, at Caroline en dag bliver politibetjent, og at Amalie bliver politiker!« sagde hun spidst.

»Skulle kejserinden ikke finde et stille sted, hvor hun kan læse i fred!« kom det giftigt fra Amalie.

Det var dråben! Tudbrølende styrede Mathilde over mod mere loyale veninder, der kunne trøste hende.

Som ny dansklærer tog jeg en snak efter skoletid med fem af pigerne - Caroline, Amalie, Mathilde og to andre. Jeg stillede mange spørgsmål til prinsesseadfærden uden at skælde ud - heller ikke på Amalie, der var konfliktens epicenter med sin aggressive adfærd. »Når nogen gør noget imod mig, så får de igen af samme slags!« betroede hun mig.

Pigerne havde fantastisk god indsigt i, hvorfor de havde sagt, som de gjorde, og jeg roste dem for deres klogskab. De sagde, at de var så gode til at formulere sig, fordi de gennem mange år havde haft så mange problemer og konflikter, som de også havde snakket om. Jeg ønskede blot, at de stillede deres klogskab i det godes tjeneste. Det, syntes de, lød som en god idé.

Hvis prinsesserne - ligesom for øvrigt prinserne - på grund af manglende nærvær og krav ikke har lært at stille klogskaben i det godes tjeneste derhjemme i familien, lander problemerne i skolen, og det gør de for tiden med stødvis stormstyrke.

Prinsesser kan være meget opmærksomhedskrævende, hvis de ikke selv er centrum for legen eller rollespillet. Og de kan have meget vanskeligt ved at takle modgang, afvisninger og irettesættelser.

Hvad udenforstående i den postmoderne verden kan have svært ved at forstå, er, at skolens oplysningsprojekt går i vasken, hvis ikke den også begiver sig af med at lære prinsesserne en normativ nærrelationsetik og et imødekommende sprog, der giver plads til den anden.

Erik Schmidt