Løn efter testresultater? Fyring af lærere, der performer lavt? Bedre læreruddannelse? For mange vælgere har de amerikanske præsidentkandidaters politik for skoleområdet stor betydning for, hvor de sætter deres kryds på tirsdag. Men uddannelsespolitik er ikke det emne, der bliver diskuteret mest i opløbet frem mod USA's præsidentvalg. Økonomisk krise, krig og et forfejlet sundhedssystem fylder meget mere.

Lærernes to store fagforeninger støtter begge Barack Obama, også selvom de er uenige med ham på områder som resultatløn og charter-skoler. John McCains uddannelsespolitik fylder ikke meget i hans kampagne. Han påstår, at han fører uddannelsespolitik for elever og forældre, og siger, at Obama fører politik for fagforeningerne.

Kampagnepolitik gør det svært for vælgerne at finde ud af, hvad kandidaterne egentlig har af planer for uddannelsesområdet, men de to kandidaters hjemmesider siger lidt om, hvordan de vægter. McCain leverer en enkelt side med forslag om frit skolevalg og penge til private skoler. På Obamas officielle hjemmeside kan man finde en detaljeret plan på 14 sider.

Uenighed om uddannelsesbudgetter

John McCain vil fortsætte skattefinansieringen af offentlige skoler, men han vil samtidig give flere penge til forældre, der vælger at sende deres børn i private skoler og religiøse skoler eller vælger at undervise deres børn derhjemme. Han har absolut ingen planer om at øge det nuværende uddannelsesbudget.

Barack Obama lover en historisk forbedring af det amerikanske skolesystem. Han vil øge budgettet med en tredjedel. Penge, som skal tages fra rumforskning og ved at beskatte de rigeste ti procent af befolkningen. I modsætning til McCain vil Obama ikke støtte forældre, der vælger private skoler og hjemmeundervisning. Derimod går han ind for charter-skoler, som er offentligt støttede skoler, der administreres af private organisationer - ofte uden tilknytning til fagforeninger.

No Child Left Behind

Begge kandidater har kritiseret No Child Left Behind-loven, NCLB, men hverken McCain eller Obama vil helt droppe den meget upopulære lov, der blev indført af George Bush i 2001 med støtte fra Demokraternes Teddy Kennedy.

Loven stiller den enkelte skole til ansvar for elevernes præstationer. De skoler, der ikke lever op til de nationale krav, bliver økonomisk straffet eller lukket. Målet med loven var at højne skolernes standard og give alle børn mulighed for høj kvalitetsuddannelse. Men resultatet af NCLB er blevet, at USA er ved at udvikle en generation af elever, der er eksperter i at tage test. Fire ud af fem vælgere mener ifølge en opinionsundersøgelse fra juli, at loven bør fjernes eller ændres radikalt.

Barack Obama vil reformere NCLB. Han er enig i lovens målsætning og vil fortsat sikre, at alle børn uanset social baggrund kan gå i en skole, der lever op til de høje standarder. Men først og fremmest skal loven bakkes op med tilstrækkelige resurser til både undervisning og lærerlønninger. Obama vil også ændre de standardiserede test. I hans uddannelsesplan kritiserer han loven for at have tvunget lærere og elever til at bruge al deres tid på at sætte krydser i standardiserede test, og han kritiserer NCLB for alene at fokusere på testfag som matematik og læsning. De kreative fag og idræt er forsvundet fra mange skoler.

John McCain vil bevare loven med få ændringer, men har ikke en mere detaljeret plan.

Bonusløn for testresultater

Begge kandidater vil bevare en form for bonusløn, der kæder lærernes løn sammen med elevernes testresultater. Lærernes fagforeninger er imod.

McCain vil indføre et bonussystem, som skal tiltrække de bedste lærere til de svageste skoler og få lærere til at undervise i fag som matematik og naturvidenskab. Løn og bonus skal administreres af skolelederne. Han går ind for kvalitetsrapportering af skoler. Han vil kunne kontrollere, at lærerne leverer varen, og belønne dem, der gør det. Lærere, der ikke lever op til kravene, skal fyres.

Obama ved, at han er upopulær hos lærernes fagforeninger, når han ønsker en lønordning, hvor lærere belønnes efter elevernes testresultater. Han ønsker, at lærere og skolebestyrelser skal udvikle et system, som alle kan leve med, både for at beholde de gode lærerkræfter og for at kunne tiltrække gode lærere til de svage skoler og til matematik og naturfag. Han erkender, at høj kvalitet i undervisningen begynder med læreren, og han har planer om, at alle lærere generelt skal have højere løn, end de får i dag.

Obama har også planer for bedre uddannelse af lærere. Han vil finde de universiteter, der uddanner de bedste lærere, og bruge dem som rollemodeller. Han vil også sikre, at nye lærere er parate til at undervise, den dag de står i klassen. Han ønsker at udvide den meget begrænsede praktiktid i læreruddannelsen. Obama har også planer om et mentorprogram, som skal støtte nye lærere. Hans plan vil også give mere til forberedelse og efteruddannelse. Det er første gang, en præsidentkandidat har beskæftiget sig med uddannelse af lærere i valgkampagnen.

Hvis uddannelse var valgtemaet, ville Obama vinde

De to kandidater påstår begge, at uddannelse er et vigtigt punkt i deres politiske plan for fremtidens Amerika. Men Obama er klart vinder, når det kommer til konkrete planer på området, og i den begrænsede uddannelsesdebat har han været meget mere aktiv end McCain.

I en opinionsundersøgelse fra august ville 46 procent af deltagerne stemme på Obama, hvis deres beslutning alene var baseret på kandidaternes uddannelses-politik. Kun 29 procent ville pege på McCain. Ved en lignende undersøgelse fra det sidste valg vejede George Bush og Demokraternes kandidat John Kerry lige meget blandt vælgere, der lagde vægt på uddannelsesområdet.

Læs om kandidaternes skole- og uddannelsesprogram på:

www.barackobama.com/issues/education og www.johnmccain.com/informing/issues - gå til education

National Education Association, NAE, og American Federation of Teachers, AFT, organiserer tilsammen godt halvdelen af USA's lærere.

Læs mere på nea.org og aft.org

På www.ed.gov/nclb kan du læse mere om No Child Left Behind-programmet.