»Det får stor indvirkning på barnets selvtillid og selvværd, hvis det får lov til at spurte af sted sammen med andre børn på samme niveau«.

Det mener psykolog og souschef ved Lyngby-Taarbæk Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Ole Kyed, der er en af de få herhjemme, der arbejder med børn med særlige forudsætninger. Han synes, at det er en god idé, at 56 af Tønder Kommunes klogeste elever blev trukket ud af den daglige undervisning og sat i »geniklasser«.

»Det er et fint initiativ, og man kan høste mange gode erfaringer ved sådanne eksperimenter«, siger han og påpeger, at man skal turde søsætte flere initiativer af den slags.

»Elevdifferentiering behøver ikke at være noget negativt, når det ses som en del af undervisningsdifferentieringen. Det er fordomme, at det vil resultere i et hav af egoister, hvis børnene får at vide, at de er dygtige. Derimod vil de kunne bidrage med noget til fællesskabet, hvis de er blevet set, hørt og udfordret som dem, de er«, siger Ole Kyed.

Han mener, at folkeskolen kan være med til at bryde den negative sociale arv, hvis man tør differentiere ud fra den enkelte elevs forudsætninger og behov.

Men der er ikke tradition for at sætte fokus på det at være fagligt dygtig. Det har længe været anerkendt, hvis et barn er dygtig til fodbold. Men det er nærmest tabubelagt, hvis et andet barn er god til matematik, påpeger han.

Ifølge Ole Kyed er det de voksne, der gør opdelingerne til et problem. Hvis de synes, det er okay at elevdifferentiere, vil børnene også synes det.

»Det er ikke spor mærkeligt, at nogle er dygtige til matematik, mens andre er dygtige til musik eller sprog. Differentieringer kunne give eleverne et glimrende indblik i hinandens styrker og svagheder«, siger han.

lwn@dlf.org