»Jeg har farvelagt totabellen i Pascals trekant. Det er faktisk ikke særlig svært«.

Line kigger på mig med et afventende blik, og hun forventer tydeligvis, at jeg forstår den korte forklaring, hun lige har givet mig af den matematiske metode.

»Nårh ja, hold da op. Det ser da okay ud«, svarer jeg og føler mig helt blank.

Det sker ikke så tit, at jeg bliver undervist i matematik af en pige fra 4. klasse. Og da Line forklarede konceptet til to it-medarbejdere, kunne de heller ikke helt følge med.

Line Nielsen og 55 andre elever deltog i uge 40 i et storstilet pilotprojekt »Særligt velbegavede elever« i Tønder Kommune, hvor der blev oprettet tre hold: Et dansk- og et matematikhold for 4.-6. klasse samt en naturfagsklasse for 7.-9. klasse. Projektet har kostet cirka 125.000 kroner i transport, materialer og vikartimer.

Eleverne blev indstillet af deres lærere, og derefter var det pædagogisk konsulent Lisbeth Hoff, der udvalgte de endelige deltagere. De blev bedømt ud fra en række kendetegn, som blandt andet foreningen Gifted Children og skolen Mentiqa arbejder med.

»Nogle fælles karakteristika for børnene er, at de optager ny viden hurtigere, og så kan de virke utålmodige i forhold til kammeraterne. Men de kan også være meget dominerende og provokerende over for deres lærere, fordi de udfordrer deres intelligens«, forklarer Lisbeth Hoff, der mener, at elevernes adfærd kan skyldes kedsomhed i den daglige undervisning.

Ikke kun medvind og skulderklap

Matematikklassen holder til på Bredebro Skole, og de er netop gået i gang med værkstedsundervisning.

Der er kun tre piger på holdet, og de holder sig til at løse matematiske gåder og blæse sæbebobler i geometriske former. De mener alle tre, at det er lidt underligt at være i en klasse med 16 drenge, men egentlig er det også meget skægt.

»Det er sjovt at gå i den her klasse. Undervisningen er alt for nem til daglig. Egentlig er det ikke særligt svært at blive undervist sammen med 6.-klasser. Det er bare sjovt at se, hvor langt de er nået«, siger Line.

Vibeke Senftleber og Anette Dahl er lærere i klassen. De søgte begge stillingerne, fordi det lød spændende, men ideen har dog også skabt en del debat på lærerværelset, og de har ikke kun mødt medvind og skulderklap.

Alligevel har de været glade for oplevelsen og mener, at de kan bruge det i deres daglige undervisning.

»De svage elever kræver ofte megen energi i klasselokalet, mens de stærkere ofte ikke bliver skubbet til kanten, fordi de måske aldrig møder den«, siger Vibeke Senftleber.

Anette Dahl er enig og har helt konkrete eksempler på, hvordan hun vil bruge projektet i sin daglige engelskundervisning:

»Ofte ville jeg sætte den stærkere elev sammen med den lidt svagere, fordi den stærkere kan hjælpe med et større ordforråd og en bedre forståelse for sproget. Men jeg tror, der ville ske meget, hvis en elev blev sat op imod en anden, der var lige så dygtig til samtale som han selv«, siger hun.

Undervisningen på matematikholdet er sammensat af Anette Dahl og Vibeke Senftleber. Der er lagt meget vægt på, at børnene får lov til at prøve kræfter med nogle alternative undervisningsmetoder. De skal ikke kun plusse og minusse, men også lave puslespil, løse sudokuer og spille strategiske spil.

»Elever kan ikke arbejde på den her måde til daglig. Det kræver både tid og stædighed at løse matematiske gåder. Eleverne bliver forstyrret, når klokken ringer, og det er derfor vigtigt, at man kan arbejde uden for almindelige ringetider«, forklarer Vibeke Senftleber.

Begge lærere søgte netop stillingerne, fordi de ville prøve at undervise en klasse, hvor alle elever brændte for faget. Derudover er det en befrielse ikke at være bundet af daglige pligter, men kun at skulle koncentrere sig om én klasse.

På matematikholdet øver en gruppe drenge deres strategiske sans over brætspillet Risk. De er glade for, at de får lov til at dyrke matematikken gennem andre metoder end den traditionelle undervisning, og ifølge dem er et slag Risk meget relevant:

»Hvis vi en dag vil overtage verdensherredømmet, så ved vi, præcis hvordan vi skal gøre«, udbryder en dreng og kigger lumsk frem for sig med et stort smil på læben.

»Jeg kunne godt tænke mig flere forsøg til daglig, dem lærer jeg mere af. Jeg husker bedre tingene, når jeg rører ved dem«, lyder det fra en pige, der står og blæser femkantede sæbebobler henne ved vasken.

Et større evalueringsarbejde

Idéen til »undervisning for særligt begavede børn« opstod på en erhvervskonference, hvis hovedformål var at sætte Tønder på landkortet.

»Hvis vi har nogle gode tilbud til eleverne, vil det måske trække flere beboere til kommunen. Vi har i lang tid oplevet, at folk søger væk, men gennem gode tilbud kan vi måske sikre en større bosætning«, siger pædagogisk konsulent Lisbeth Hoff.

Der venter dog et større evalueringsarbejde, når eleverne vender tilbage til deres faste klasser efter at have været væk i en uge. Den faste lærer skal notere, om klassen tager afstand til eleven, eller om eleven selv opfører sig anderledes over for klassekammeraterne.

Lisbeth Hoff mener selv, at projektet har været en stor succes. Ifølge hende er det ikke usandsynligt, at kommunen vil prøve et lignende projekt igen. Lisbeth Hoff mener dog ikke, at der skal være undervisning i de samme fag, men peger derimod på musik, sløjd eller tysk som oplagte fag. Dog skal strukturen også ses igennem. Det er langtfra sikkert, at endelige tilbud til særligt velbegavede børn kommer til at se sådan ud.

»Tønder Kommune har gjort noget meget kontroversielt ved at sætte fokus på de her børn, og vi har fået meget opmærksomhed for det. Men det er min opfattelse, at elever har krav på at blive udfordret optimalt hver dag, og så må vi finde den rette løsningsmodel«, siger Lisbeth Hoff.

Efter pilotprojektet »Særligt velbegavede elever« evaluerede lærerne klassens og elevens reaktion på at vende tilbage.

Generelt reagerede klassekammeraterne ikke rigtigt på, at eleven havde været væk. Cirka halvdelen af de udvalgte elever var faldet ind i den daglige rytme med det samme. Enkelte havde haft en arrogant holdning til den daglige undervisning eller haft svært ved at koncentrere sig, mens andre var ivrige efter at fortælle om deres oplevelser.

En enkelt lærer beskrev elevernes oplevelser som positive, men er i tvivl om, hvorvidt de kan bruge udbyttet i den daglige undervisning.

Forældrene var generelt glade for tilbuddet. Visse elever vendte dog tilbage til en stor lektiebyrde i stamklassen, og pædagogisk konsulent Lisbeth Hoff oplyser, at det med lektier skal afklares inden et eventuelt næste projekt.