Det er lykkedes for den siddende regering at forandre den pædagogiske kultur på danske skoler. Undersøgelsen viser en forskydning fra det "livslange læringsparadigme" hen mod det, undersøgelsen kalder for det "traditionelle undervisningsparadigme". Det er egentlig ikke undersøgelsens ærinde, og det bliver først klart til sidst i denne grundige gengivelse af undersøgelsens resultater, selv om det kunne have været en af hovedkonklusionerne.

Dette kan formodentlig ikke tages som udtryk for, at folkeskolens hovedparadigme nogensinde har været reformpædagogisk eller lignende, blot at lærernes undervisning flytter sig. En ekstra krølle ved undersøgelsen er, at vi faktisk i Danmark har tilsluttet os et særligt sæt af EU-parametre, der skulle anspore lærere til at undervise ud fra de tanker, der ligger bag det "livslange læringsparadigme" betegnet som "21st Century Skills".

Dette og meget mere kan læses i den glimrende gennemgang af en af de mange undersøgelser, som uddannelsessystemet er underkastet: SITES 2006. Undersøgelsens område er undervisningen i matematik og naturfag i 8. klasse, og grundlaget er besvarelser fra skoleledere og fra lærere med praksis i 8. klasse. Bogen lægger vægt på de danske resultater.

Der er spændende viden at hente for skolernes IKT-ansvarlige og naturligvis også lærerne inden for de berørte fagområder. De vil tænke deres! Hvorfor svarer "de andre" lærere, som de gør? Ville jeg have svaret enslydende? Hvordan er min skole i forhold til undersøgelsens gennemsnit og til yderpunkterne?

Der er masser af stof til eftertanke og videre drøftelse. Hvorfor vurderer danske lærere, at de er godt dækket ind med kurser om IKT, og samtidig at de ikke ved nok om "den pædagogiske brug" af IKT i undervisningen? Måske er det undersøgelsens anvendelse af begrebet "pædagogisk anvendelse", der falder uheldigt ud?

Undersøgelsen viser, at danske skoler ligger højt med hensyn til næsten alt, der har med hardware at gøre. Der er ikke mange elever per computer i danske folkeskoler! Det er altså ikke antallet, men måske placeringen af computere, der skal kigges på? Centralt her er det nemlig stadig sådan, at skolebiblioteker og computerrum "suger" mange maskiner til sig, og det er måske det, der gør, at mange lærere føler IKT-infrastrukturen som et problem for deres daglige anvendelse af IKT.

En af flere andre interessante detaljer, som denne undersøgelse viser, handler om køn - lærernes køn! Hvorfor er det, at kvindelige lærere oftere end mandlige lærere oplever IKT-infrastrukturen som en hindring i deres daglige arbejde? At mandlige matematiklærere oftere anvender IKT som element i evaluering, end de kvindelige gør? At kvindelige naturfagslærere er mere tilbøjelige til at anvende IKT, når de giver små grupper af elever feedback på læringsresultater, end deres mandlige kolleger? At kvindelige lærere føler sig mere sikre med hensyn til at planlægge undervisning, der involverer elevernes anvendelse af IKT, end deres mandlige kolleger gør?