Ordfindingsvanskeligheder - som af nogle benævnes ordmobiliseringsvanskeligheder - er et overset problem i Danmark. Også blandt speciallærere, selv om der er kommet lidt mere fokus på emnet nu, mener Lotte Grell, lærer, speciallærer, tale- og læsepædagog ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Høje Taastrup.

Det er heller ikke helt let at sætte sig ind i det. Ud over hendes egen opgave fra speciallæreruddannelsen findes der ingen dansksproget litteratur om emnet. De amerikanske test, som blandt andre Diane German har udarbejdet, kan ikke bruges i en dansk sammenhæng, og der findes ingen danske. Alligevel opfordrer hun både sine kolleger og alle andre lærere til at være opmærksomme på problemet, for det har store konsekvenser for de ramte børn.

»Det påvirker dig socialt, for hvis du hele tiden skal lede efter de ord, der måske aldrig kommer, er du ikke så hurtig til at komme på banen, før de andre børn i gruppen har etableret reglerne i legen«, fortæller Lotte Grell som eksempel.

Der findes ingen danske tal på, hvor mange elever der har ordfindingsvanskeligheder. Lotte Grell vurderer, at det ikke er voldsomt stort, men hun mener alligevel, at både almindelige lærere og talepædagoger skal være opmærksomme på det. Nogle af symptomerne kan nemlig forveksles med mild stammen, som mange vælger at leve med, fordi det er så svært at gøre noget ved. Hun har selv oplevet at få en sådan elev henvist i 9. klasse, som i stedet skulle have været undervist på en helt anden måde gennem sit skoleforløb.

»Man skal sikre sig, at man tidligt i skoleforløbet ved, hvad det er for et problem, eleven har«, understreger Lotte Grell og gør i øvrigt opmærksom på, at dansk lovgivning giver mulighed for ekstra forberedelsestid og anden tid til afgangsprøven for elever med forskellige læsehandicap.

Hvad kan man som lærer gøre i praksis?

»Først og fremmest skal man være utrolig opmærksom på elevernes sprog, for ofte viser det sig i en samtale, at de leder efter ordet. Jeg blev selv engang opmærksom på en sådan elev, da jeg tilfældigt overhørte vedkommende i samtale med sin lærer. Samtalen drejede sig om, hvorvidt eleven skulle have ekstra læsetræning. Men problemet lå et helt andet sted«.

Multiple-choice kan være gavnlig

Lotte Grell anbefaler, at man varierer sin måde at stille spørgsmål til eleverne på. Multiple-choice-spørgsmål kan faktisk være gavnlige i nogle situationer, for det giver eleven nogle færdige ord at vælge imellem. De skal ikke først ledes frem. Og så opfordrer hun i lighed med Diane German til, at man bruger tid på, at eleverne får mulighed for at »lagre« nye ord, før man haster videre til andre nye ord. Det kan talepædagogerne gøre ved at anvende teknikker som at dele ordet op i stavelser, vel at mærke ud fra en semantisk orddeling: I et ord som »vaskemaskine« er første betydningsbærende del »vaske« - ikke vas. Derefter tegner eleven noget, der kan forbindes med at vaske, og så en maskine. Det gør ikke noget, at det er en boremaskine, bare det bærer associationer til den maskine, man tænker på. Dernæst siger eleven ordet højt for sig selv tre gange, og så i en sætning.

»Det bevirker, at næste gang man ikke kan finde ordet 'vaskemaskine', har man dannet sig et andet link til ordet. Dette er nogle strategier, man også kan lære eleverne i den almindelige specialundervisning«, siger Lotte Grell.

tha@dlf.org