Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
5. oktober var en festdag for demokratiet. Folketinget åbner, og »Statsministeren skal afgive en redegørelse for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger« (grundlovens paragraf 38, stykke 1). Og der er nok at tage fat på!
Statsministeren omtalte, som ventet, også folkeskolen, undervisning og uddannelse. Det blev til en gentagelse af de syv mål, som var kendt på forhånd, og som vi i DLF er kommet med konstruktive forslag til at konkretisere. Det faldt partnerskabet som bekendt på - virkeligheden kom vist for tæt på! Det mest konkrete initiativ på folkeskoleområdet går ud på, at eleverne i de yngste klasser skal have en længere skoledag - nemlig seks timer om dagen. Det kunne give mere tid og ro til fordybelse. Men det må ikke indsnævre undervisningen. Den brede, alsidige faglighed, som er folkeskolens store styrke, skal fastholdes.
Det er endnu mere relevant end nogensinde at stille spørgsmålet: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Vi skal først og fremmest leve af uddannelse, at vi er bedre uddannet end dem, vi skal konkurrere med. Det kræver investering i uddannelse. Statsministerens svar på udfordringen: »Væksten kan kun komme ét sted fra: De private virksomheder«. Dette mantra blev gentaget flere gange, men det var sparsomt med bud på, hvad der skal skabe væksten. Danmarks velstand er skabt, ikke mindst fordi vi har satset på undervisning og uddannelse på et højt niveau. Derfor er det nedslående, at de nye generationer, der vokser frem, er dårligere uddannet end deres forældres generation. Det er måske den største udfordring, vi står med!
»Regeringen vil i det nye år komme med en målrettet plan for, hvordan vi gør hverdagen mindre besværlig for de offentligt ansatte«, sagde statsministeren også.
Det lyder rigtig godt, men vil regeringen så eksempelvis fjerne de rigide bestemmelser om elevplaner og give skolerne og lærerne større frihed?
For et par år siden nedsatte regeringen et afbureaukratiseringsudvalg, der skulle komme med forslag til afbureaukratisering. Det resulterede i, at man kunne få lov til at søge om at afvige fra gældende regler - temmelig bureaukratisk. Nogle fik lov, andre gjorde ikke.
Regeringen vil, sagde statsministeren, give »frihed til de offentligt ansatte. For det er frihed, der får ideerne til at blomstre«. Det lyder godt, men der er for langt mellem retorikken og dét, vi ser i virkeligheden.
