Sydkorea ligger i top 3 i samtlige Pisa-discipliner - læsning, matematik, naturfag og problemløsning. Alligevel er de koreanske lærere ikke glade. De er nærmest irriterede. De mener, at Pisa gør mere skade end gavn. Den trækker uddannelsespolitikken i den forkerte retning. I Sydkorea såvel som internationalt. Pisa fortæller nemlig ikke sandheden om landenes skolesystem.

»Alle tror på Pisa, men det er en fejl, for Pisa tester kun særlige aspekter ved undervisningen. Det er en meget begrænset test. Den kan ikke evaluere den mangfoldighed af kompetencer, som eleverne får i skolen i de forskellige lande. Derfor kan Pisa kun blive en kommentar. Den kan ikke bedømme, hvor effektivt et skolesystem faktisk er«, siger Sukkyu Kim, der er leder af den internationale afdeling i den sydkoreanske lærerforening Korean Teachers and Education Workers' Union (KTU).

Han er på besøg i DLF på Vandkunsten i København sammen med sin kollega fra KTU, Seungmoon Ahn, der for tiden er gæsteforsker ved Uppsala Universitet, hvor han studerer det skandinaviske uddannelsessystem.

Men hvordan går det til, at sydkoreanske skoleelever scorer så højt i Pisa?

»De studerer i mange timer hver dag. Først går de i skole fra 8 til 15, så går de på et privat akademi fra 15 til 20, hvor de repeterer det, de har haft om dagen i skolen. Det vil sige, at de går i skole i 12 timer om dagen, hvor de terper og terper«, forklarer Sukkyu Kim.

»En anden grund kan være, at læseplanerne er på et højere niveau. For eksempel i matematik: Det, de sydkoreanske elever skal kunne i grundskolen (1.-6. klasse. Redaktionen), svarer til det, danske elever skal kunne i mellemskolen (7.-9. klasse. Redaktionen)«, tilføjer han.

Seungmoon Ahn indskyder: »Men hvis de skal på universitetet, skal de studere endnu mere. Der er hård konkurrence mellem forældrene. Det er meget vigtigt for dem, at deres børn får en høj uddannelse. Hvis de ikke går på private akademier, så studerer de hårdt i hjemmet. Alle børn og unge i Sydkorea studerer mere end i Europa«.

Et testorienteret skolesystem

Det sydkoreanske uddannelsessystem er meget autoritært og testorienteret.

»Det medfører, at eleverne bliver mindre selvstændige. Lærerne vil hellere undervise på en måde, der gør eleverne mere selvstændige, men regeringen holder fast i den testorienterede måde«, siger Kim.

»Det værste er, at eleverne ikke er glade. De laver ballade, fordi det er kedeligt. Men forældrene presser dem. Nogle begår selvmord. Andre slås og laver gangstergrupper. Andre er søvnige og sidder og sover i klassen, fordi de har studeret om aftenen. De kender alle svarene på forhånd«, tilføjer Ahn.

Den sydkoreanske lærerforening vil noget andet, der minder om ånden i den skolelov, som Danmark fik i 1993.

»Vores vision er, at eleverne skal lære at lære. De skal udvikle sig følelsesmæssigt, og de skal udvikle deres kreative evner og deres nysgerrighed. De skal lære af livet og af arbejdsformer i skolen, der træner dem i at samarbejde og tænke selvstændigt«, siger Kim.

»Men det kræver, at de rigide optagelseskriterier til universitetet bliver lavet om, så konkurrencen om at blive optaget ikke bliver så hård. Forældrene er nemlig kun interesserede i, at deres børn bliver optaget på universitetet«, tilføjer han.

Lærerne har argumenteret for deres progressive skolesyn i 30 år. De har et ord for det: chamgyoyuk. Seungmoon Ahn oversætter det til genuine education - genuin, ægte, uforfalsket, virkelig uddannelse. På søgemaskinen Google er chamgyoyuk oversat til true education. Sand, ægte, rigtig uddannelse. Men regeringsmagten vil noget andet.

»Regeringen tænker kun på den globale konkurrence. Den ser skoleelever og studerende som resurser, ikke som mennesker. Skal vi overleve på det globale marked, siger regeringen, så skal vi have en lille, stærk elite. Men vi lærere mener ikke, at det er nok. Demokrati er et lands kraft, og dér ligger den virkelige konkurrenceevne«, siger Kim.

Seungmoon Ahn supplerer: »Regeringen mener, at ét geni kan lave en stor formue, der vil gavne millioner af mennesker. Den ønsker den amerikanske stil. Men det amerikanske system har mange svagheder efter vores mening. For eksempel har amerikanerne ikke ordentlige offentlige skoler og sygehuse. Vi ønsker i stedet en skandinavisk model«.

»Vi er tilhængere af gratis skole og traditionen fra Grundtvig og Kold. Deres tanker skaber udvikling i disse år, fordi de er mere konkurrencedygtige end uddannelsesfilosofien i England og USA. Det skandinaviske system er mere humanistisk, og det er vigtigt for hele verden. Derfor skal den tradition fortsætte«, tilføjer han.

»Vores elever bliver ikke kreative nok, de kan ikke lide at gå i skole, og de kan ikke selv finde ud af at løse opgaver. De kan kun gentage det, andre har fundet ud af, og det er ikke godt for innovation. Det 21. århundrede kræver kreativitet og innovation. Det nuværende uddannelsessystem i Sydkorea passer til industrisamfundet«, supplerer Kim.

Den koreanske regering strammer op

Men som i Danmark strammer regeringen endnu mere op med flere test og strammere styring.

»Regeringen indfører nu nye evalueringssystemer, der kan evaluere skoleledelse, lærere og elever. Regeringen beskylder lærerne for ikke at gøre det godt nok. Den vil skære ned på de økonomiske resurser til skolerne og vil samtidig hæve kvaliteten ved hjælp af mere konkurrence mellem lærere, elever og skoler. For eksempel bliver eleverne nu evalueret i grundskolen. For få år siden måtte man ikke det«, fortæller Kim.

Sydkorea er et af de tættest befolkede lande i verden. Der bor 48 millioner mennesker i det bjergrige land, som blot er dobbelt så stort som Danmark. Omkring halvdelen er kristne. De første kristne missionærer kom til den buddhistiske halvø i 1780'erne, og især folk fra de lavere klasser blev grebet af den nye religion, der havde lighed som en central værdi.

Kun Finland og Sydkorea er i top 3 i samtlige Pisa-discipliner - læsning, matematik, naturfag og problemløsning. Ingen ved rigtig hvorfor.

Seungmoon Ahn og Sukkyu Kim fra den sydkoreanske lærerforening peger i hosstående interview på to mulige grunde: Koreanske børn går i skole fra morgen til aften, og de koreanske læseplaner er meget ambitiøse. I et tidligere interview har undervisningsråd fra den finske undervisningsministerium Leo Pahkin været inde på noget lignende: »Jeg kender ikke de danske læseplaner, men måske kræver vores læseplaner mere af eleverne. Vi kræver i hvert fald meget af dem. Eleverne er vant til at arbejde hårdt og meget, og de gør det, også selv om de ikke kan lide det«, sagde han. Til gengæld er de sydkoreanske og finske elever - modsat de danske - ikke glade for at gå i skole.

Læs interviewet med den finske embedsmand, »I Finland er de enige om skolepolitikken«, på www.folkeskolen.dk