Det bedste, jeg har oplevet i min tid som lærer, er kontakten med de opvoksende børn, at se dem modnes og udvikle sig som mennesker.

Det værste, der er sket, er, at læsning dumpede.

Næsten al overskydende/mobiliserbar interesse, energi og resurser er gået til læseindlæring.

For 50 år siden opsendte russerne Sputnik. Det medførte i den vestlige verden lige så store selvransagelser og overvejelser om undervisningen i de naturvidenskabelige fag, som de danske læsefærdighedstest gør her og nu.

I de sidste 15 år har værktøjet regneark stort set været færdigudviklet. Det er blevet flittigt brugt også i det almindelige erhvervsliv, men det fylder meget lidt i undervisningen i matematik.

Har brugen af regneark haft nogen særlig indflydelse på opfattelsen af, hvad matematik er, og hvad det skal bruges til?

Jeg synes desværre, at det klare svar er nej.

Tekstbehandling er blevet et helt almindeligt værktøj.

Næsten alle elever vælger (og har mulighed for at vælge) at skrive deres skriftlige opgave med en teksteditor også til prøver.

Regneark anvendes i meget ringere grad og sjældnere til prøver.

Hvor tekstbehandling oftest blot skal bruges som en teksteditor, så har regnearket meget bredere anvendelsesmuligheder ud over teksteditering.

- Man kan bruge det som et programmeringsværktøj til at udarbejde værktøj til mange forskellige talknusningsopgaver.

- Man kan foretage præsentationer af talmaterialer ved grafer.

- Man kan bruge det til simple databaser.

Hvis praksis i matematikundervisningen skal ændres, skal der ydes en helhjertet indsats.

- Der skal en debat i gang om begrundelse, indhold og metode. Denne debat kan ikke indskrænkes til skoleverdenen, men må ske i hele samfundet.

- Der skal ske en opkvalificering af underviserne på alle niveauer.

- Praksis skal udvikles og ændres.

Nu er spørgsmålet blot: Hvordan kan man få fokus på matematik?