Jeg undrer mig i tiltagende grad over min fagforenings manglende (hørbare/synlige) tilstedeværelse i den meget aktuelle diskussion om de offentligt ansattes løn- og arbejdsvilkår. Jeg er klar over, at DLF vil stå på to ben, men i øjeblikket ser det ud til, at den har sat sig grundigt i en stol. Herfra kommer der så af og til en udmelding om Pisa, Howard og Haarder med mere, mens det andet ben sygner hen.

Hvor var man, da Arbejdstilsynet kastede blikket på vores forhold? Hvorfor blev der ikke sat massivt ind med oplysning om, at vi er mange lærere, der må undervise i lokaler, hvor CO2-indholdet allerede efter 17 minutter er for højt, hvor solen opvarmer lokalet til 28 grader selv om efteråret, hvor der mangler støjdæmpende foranstaltninger, og som Arbejdstilsynet havde fokus på, at der i mange klasser er elever, som blot er i den rummelige klasse/skole, selvom deres adfærd ødelægger undervisning og arbejdsmiljø for sig selv og andre.

Hvor er DLF, når sygeplejerskerne kræver ti procent i lønstigning, og Politiforbundet advarer om flugt fra politiet, for også de kan finde bedre betalte job andetsteds. Jo, DLF vil gerne forlænge læreruddannnelsen ...

Jeg drømmer om en fagforening, der arbejder meget mere fokuseret på at gøre noget for mine løn- og arbejdsvilkår, herunder skabe den fornødne opbakning blandt de øvrige borgere. Hvis ledelsen i DLF hellere vil beskæftige sig med pædagogik, kan de søge ansættelse i skolen eller måske sågar i ministeriet. Jeg håber, der vil være mange kandidater til hovedstyrelsen, der har mod på at arbejde på at få foreningen til at huske, at den er en fagforening. Det er nemlig derfor, jeg har betalt kontingentet i mange år. Måske skulle foreningen dele sig op i de to ben. Det kunne være spændende at se, hvor medlemmerne ville placere sig: et eller to steder. Min stilling er klar.

Svar

Jeg håber også, at der er mange hovedstyrelseskandidater, der vil arbejde for, at Danmarks Lærerforening er en fagforening, der gennem overenskomstforhandlingerne gør alt, hvad den kan for at sikre et godt resultat til medlemmerne - ligesom de nuværende 27 hovedstyrelsesmedlemmer gør. Der er overenskomstforhandlinger hvert tredje år. Hovedstyrelsen har i det seneste år arbejdet intenst med de kommende forhandlinger. Det vil sige, at vi har været i gang i halvandet år, før forhandlingerne skal afsluttes. Det skal nu ikke forhindre os i også at kæmpe for en god folkeskole. Det er ikke et enten-eller, men derimod to sider af samme sag. Folkeskolelovgivningen har afgørende indflydelse på vores arbejdsvilkår, ligesom overenskomsten har. Det har det seneste år vist med stor tydelighed.

Vi er konstant opmærksomme på at forbedre vores indsats i forhold til medierne, og rent faktisk er der ikke mange organisationer (om nogen), der så ofte kommer til orde i medierne som Danmarks Lærerforening.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF