Lærer børn bedre med våde fødder foran et bål i skoven, end de gør i klasselokalet? Det ved man ikke meget om, men en ny bog vil gerne diskutere emnet med sine læsere. Bogen er blevet til i et samarbejde mellem to lærere med erfaring fra udeundervisning samt en psykolog og en biolog fra Learning Lab Denmark.

»Skolen i skoven« hedder den med undertitlen »Hjerne, krop og læring i naturen«, og i flere kapitler er der beskrivelser af konkrete undervisningsforløb, som Naturklassen fra Rødkilde Skole i Vanløse har gennemført med sine to lærere Anne Mette Kaae Petersen og Lasse Bak Sørensen i tidsrummet fra 2000 til 2003.

Læseren er med, når eleverne tegner hvaler i sandet i matematikundervisningen ved Brøndby Strand. Og med når Ronja Røverdatter er udgangspunkt for såvel en snak om pubertet som elevernes egne digte og en nat i sovepose på skovbunden. Der er storyline om vikingetiden og dramatik under høje træer.

Læseren bliver også inviteret ind i hjerneforskning og biologi, når det handler om, hvordan man lærer.

Lærerne tog kontakt til neurobiolog Theresa Schilhab, fordi de havde læst en artikel, hun havde skrevet. De syntes, at den handlede om meget af det, de havde gjort. Via hende kom psykolog Christian Gerlach med.

»Naturklassen er en praktisk demonstration eller undersøgelse af, hvorvidt undervisning skal have mere aktive børn og mere kropslig aktivitet«, fortæller Theresa Schilhab.

»Jeg beskæftiger mig med den ikke-bevidste læring, og hvilken betydning den har for den bevidste læring. Og deres arbejde er nærmest en praktisk vinkel på dét«.

»Normalt har man i skolen et ensidigt fokus på den viden, som kan beskrives sprogligt. Hvis man skal vise, at man har lært noget dansk, skal man til eksamen og vise, at man kan sige noget om dét, man har lært, og om man kan gentage det. Det er fair nok, for det er dét, skolen går ud på. Men måske kan man få en endnu bedre læring og vise den ved den traditionelle prøve ved at inddrage den mere ubevidste viden, som ofte er knyttet til aktiv handlen«.

Skoven er god til fortælling

Det er forholdsvis nyt terræn, forfatterne træder på her, og bogen har ikke mange klare konklusioner. Det er ikke muligt, fordi man ikke har videnskabelige resultater at læne sig op ad. Men de fire forfattere mener klart, at de har fat i noget helt essentielt. De vil fortælle, at effektiv læring ikke kun handler om at høre efter, men også om at bruge kroppen og sanserne.

De vil gøre op med den mere traditionelle undervisning. For eksempel er skoven god til fortællinger og drama. Bogen beskriver erfaringer med fagene dansk, matematik og historie.

En slags konklusion er, at hvis udeundervisning skal nå igennem det samme pensum som den traditionelle undervisning, vil det tage længere tid. Til gengæld er effekten så meget større. Fordi eleverne meget bedre husker undervisningen i skoven.

»Hvis man som elev skal investere rigtig meget af sin nysgerrighed og sin energi i nogle emner, så vil man få mere ud af det, end hvis man bare skal læse en tekst om emnet. Altså hvis man skal gennemleve noget fra middelalderen, så tager det tid«, siger Theresa Schilhab.

De to lærere har gjort meget ud af at dokumentere fagligheden i forløbet med Naturklassen. Eleverne har skrevet logbog, og lærerne har undervejs hele tiden haft sig Fælles Mål for øje. Også i bogen dokumenterer de fagligheden i undervisningen.

Lærerne udfordres i naturen

Er det i virkeligheden lærerne, der bliver udfordret ude i naturen og derfor opfører sig anderledes? Stiller helt andre og mere åbne opgaver til eleverne?

»Ja, det er det også. Den effekt eksisterer. For udeundervisning stiller nogle helt andre krav til lærerne. De skal være langt mere kreative, og så bliver børnene det også«, siger Theresa Schilhab.

»Lærerne bemærker selv, at de giver mere taletid til børnene i skoven. Og eleverne har mulighed for selv at finde en vinkel, der interesserer dem. Opgaverne er mere åbne, og de har et personligt engagement. De går for eksempel ind i processen om at skabe en middelalderklædedragt, som de selv skal bære, og når de selv skal gøre noget, er læringen på spil på en helt anden måde, end når man bare får noget fortalt«.

»Undervisningen i skoven var meget et opgør med, at det ikke var lærerne, der skulle servere undervisningen, men lige så meget eleverne, der var med til at definere undervisningen. Men selvfølgelig styret, fordi det ikke er alt, der er lige godt«, siger Theresa Schilhab.

Hun forklarer, at eleverne jo kan være ligeglade med, om det var koldt for folk i skoven i middelalderen, når de bare hører om det, men når de selv har oplevet nattekulden i skoven, bliver det en anderledes oplevelse.

»At mærke det på egen krop betyder, at der er flere hukommelsessystemer på spil hos børnene. Det betyder også, at der senere er flere steder, det lærte kan hentes fra igen«.

Er det videnskabeligt bevist, at man lærer bedre, når kroppen er med?

»Det kommer an på, hvad det er, man undersøger. Om det er noget, der kan sættes ord på. For så er det noget, man kan tilegne sig ved at læse om det. Men hvis det handler om varigheden af hukommelsen, så kan den elev, der har haft kroppen på spil i læringen, hente det flere steder i sin hukommelse. Så om ti år vil man kunne huske det bedre, fordi det har lagret sig flere steder«, mener Theresa Schilhab.

En form for hukommelse er det talte og læste, men en anden form er koblet til lyde, lugte og oplevelser. Først for 30-40 år siden opdagede forskningen, at der også eksisterer kropslige hukommelsessystemer.

At være i sin krop

Forfatterne skriver om roen i skoven og om muligheden for fordybelse. Også her mener Theresa Schilhab, at lærerne har fat i noget vigtigt. Mennesket savner roen og fordybelsen i den informationsstrøm, vi er udsat for i det daglige. Vi har brug for at rulle ned en gang imellem.

»Børnene får lov til at være i deres krop på en anden måde i skoven. De føler sig ikke som burhøns. Man kan godt blive temmelig firkantet i klasselokalet«.

Men Theresa Schilhab understreger, at der er meget undervisning, der støttes af ord og gentagelser. Man kan ikke sige, at naturen bare er god, eller at al undervisning nu skal foregå i skoven. Det må fremtidig forskning svare på.

Bogen indeholder 20 gode råd til lærere om at bruge skolen og skoven til dét, de hver især er bedst til, om at målsætte og evaluere, om at coache i stedet for at rette eleverne, om at give dem ansvar og om forældresamarbejdet.

Læs anmeldelsen af »Skolen i skoven« side 31

Naturklassen på Rødkilde Skole i Vanløse blev oprettet i 2000 og hed 3.y. Hver torsdag sommer som vinter var klassen i skoven hele dagen. Naturklassen lukkede i 2003, men projektet fortsatte på skolen i en mere skrabet model. En masse forskere har fulgt klassen. Læs mere på www.folkeskolen.dk under Naturklassen.