Skal danske unge også fremover vinde internationale forskerkonkurrencer, vinde OL i skolefag og få soldrevne biler til at køre længst, spurgte Anders Bondo Christensen tirsdag i sin beretning på DLF's kongres i Falconer Centret på Frederiksberg.

»Skal vi sikre, at kommende generationer er i stand til at tage medansvar for samfundets udvikling, eller vil vi hellere have som mål at rykke ti pladser frem i næste Pisa-rangordning? Det er det, diskussionen drejer sig om, og ikke et spørgsmål om for eller imod test«, fortsatte han.

»Det er vores pligt at råbe vagt i gevær, når der indføres ændringer, som vi ved giver eleverne og de studerende en dårligere undervisning, og forskning ydermere dokumenterer det. Gør vi ikke det, svigter vi for alvor vores professionelle ansvar for den folkeskole og det uddannelsessystem, der betyder så utrolig meget for os alle sammen«, sagde han og fremhævede, at DLF altid er parat til at gå i konstruktiv dialog med politikerne.

Behov for bredt politisk samarbejde

Der er enormt behov for, at der igen etableres et bredt politisk samarbejde om uddannelsessystemet, sagde Anders Bondo.

»Når folkeskolen bliver et partipolitisk profileringsprojekt, har det alvorlige konsekvenser«, fortsatte han og fremhævede sammenhængen mellem ansøgertallet til læreruddannelsen og partiernes behov for at profilere sig.

»I 90'erne, hvor der var en bred konsensus om uddannelsespolitikken, var der kø til læreruddannelsen, mens de katastrofale konsekvenser af den politiske profileringskamp og deraf følgende mobning og nedgøring af folkeskolen nu står klart for enhver«.

Anders Bondo opfordrede folkeskolens interessenter og praktikere til at arbejde sammen om et udspil til politikerne for at genskabe en bred samling og folkelig opbakning bag folkeskolen. Der er brug for en kvalificeret debat om de langsigtede mål med uddannelsessystemet.

»Og uanset om der bliver valg eller ej her i efteråret, har vi brug for, at der her og nu sker noget i forhold til en række akutte problemstillinger i folkeskolen«.

DLF har tidligere været blandt drivkræfterne bag et sådant projekt, senest i forbindelse med »Folkeskolens svar på OECD's anbefalinger« - det såkaldte OECD Review - og foreningen er parat til at påtage sig den rolle igen, sagde Anders Bondo og understregede, at lærernes og børnehaveklasseledernes muligheder for at gennemføre god undervisning skal optimeres. Mulighederne for at styrke den pædagogiske ledelse skal forbedres markant. Bureaukratiet skal minimeres, og ansvaret for valg af evalueringsmetoder og dokumentationsformer må føres tilbage til skolerne i samarbejde med kommunalbestyrelsen.

Lad os finde fælles svar

»Jeg inviterer Skole og Samfund, KL, BUPL, Skolelederne, Børne- og Kulturchefforeningen og Danske Skoleelever til at deltage i et konstruktivt, fremadrettet og visionært samarbejde - så snart som overhovedet muligt«, sagde han og efterlyste fælles svar, der er funderet i veldokumenteret praksis og pædagogisk forskning, og som forbedrer skolens undervisning, samtidig med at man fastholder de unikke styrkesider i den danske uddannelsestradition. Med et sådant udspil til Christiansborg ønsker Anders Bondo at sende en entydig opfordring til at nedtone folkeskolen som partipolitisk profileringsprojekt og at genskabe den afgørende brede folkelige opbakning om folkeskolen.

Fagligheden skal styrkes på en måde, så danske unge forsat vil være verdensberømte for at kunne bruge deres kundskaber, understregede Anders Bondo.

»Vi skal have skabt bedre rammer for den pædagogiske ledelse på skolerne, og vi skal aktivt gøre noget for at øge rekrutteringen til læreruddannelsen«.

Samtidig med at kongressen åbnede, fik formændene for de inviterede organisationer et brev, og Anders Bondo lovede, at der meget hurtigt vil blive indkaldt til det første møde.

tt@dlf.org

Folkeskolens interessenter skal give relevante svar på følgende spørgsmål, sagde Anders Bondo:

. Hvordan optimerer vi undervisningen af de tosprogede elever, og hvordan gør vi effektivt noget ved den negative sociale arv?

. Hvordan sikrer vi, at ønsket om en rummelig folkeskole udmøntes på en måde, så lærerne har mulighed for at give alle elever kvalificeret undervisning?

. Hvordan sikrer vi af hensyn til elevernes undervisning det bedst mulige samarbejde mellem skole og hjem?

. Hvordan sikrer vi, at skolens ledelse har forudsætninger for at give kommunalbestyrelsen et kvalificeret billede af elevernes faglige niveau uden at forsimple evalueringsformerne med deraf følgende indsnævring af undervisningen?

. Hvordan styrker vi skoleledernes indsigt i lærernes muligheder for at give god undervisning?

. Hvordan får vi et kvalificeret billede af efteruddannelsesbehovet på den enkelte skole, så vi bruger efteruddannelsesmidlerne så effektivt som muligt?

. Hvordan kvalificerer vi samarbejdet med andre faggrupper?