Ny psykologisk forskning viser, at det kan være hensigtsmæssigt at skelne mellem tre aspekter af livsglæde: det rare liv, det engagerede liv og det meningsfulde liv.

Et evalueringsredskab - godskole.dk - er udviklet over psykologiske teorier om livsglæde og kan med 40 spørgsmål hjælpe læreren med at få systematiseret overblikket over, hvordan eleverne har det med skole, kammerater og undervisning. Det elektroniske spørgeskema ser ikke på resultaterne af den faglige undervisning, men alene på elevernes trivsel som forudsætning for at opnå gode resultater.

»I 50 år beskæftigede psykologien sig næsten kun med livets negative sider. Vi ved nu, at mennesker lærer bedst og er mest kreative, når vi har det godt. Godskole hjælper lærere og elever med at holde fokus på processerne i undervisningen og på elevernes lyst til at lære mere«, siger Hans Henrik Knoop, lektor på Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og forskningsdirektør på Universe Research Lab i Sønderborg.

Han forsker i forholdet mellem trivsel, læring og kreativitet og har udviklet godskole.dk sammen med Svend Erik Schmidt, tidligere kreativ direktør i SIS akademi, der arbejder med læring og ledelse.

Det rare liv kendetegnes af positive emotioner. En emotion udtrykker en tilstand i kroppen inklusive hovedet, mens en følelse er at være opmærksom på emotionen.

»Den opmærksomhed har man ikke, når man er fordybet i en aktivitet: Du får en flænge, mens du reparerer din knallert, men ofte opdager du det først bagefter, fordi der ikke var mere opmærksomhed til at have ondt i hånden med. Stik modsat er det, når lægen beder dig prikke hul i fingeren til en blodprøve. Det har selv de største mandfolk svært ved, fordi den forventede smerte fylder hele deres opmærksomhed«, siger Hans Henrik Knoop.

Positive emotioner er med andre ord en slags biologisk tilstandsrapport, som fortæller, at man er klar til at lære. Hvis eleverne har sovet, spist, drukket og bevæget sig hensigtsmæssigt, vil det være en fysisk fordel for dem i undervisningen. Og er de nogenlunde afklarede i forhold til fortiden, tilpas i nuet og trygge, optimistiske og håbefulde om fremtiden, vil det være psykisk fordelagtigt.

»Man lærer ikke meget af positive emotioner i sig selv, men de er afgørende for at lære effektivt. Derfor er det vigtigt, at lærerne er klar over, om eleverne oplever positive emotioner. Det handler de første ti spørgsmål i godskole om«, fortæller Hans Henrik Knoop.

Engageret og meningsfuldt

Det engagerede liv er det andet af livsglædens tre ben. Her har eleven mulighed for længerevarende fordybelse, så han glemmer tid og sted.

»Den tilstand er meget lærerig, fordi eleven er optimalt udfordret og fuldt koncentreret«.

Godskole spørger til, om eleverne føler sig engagerede, om der er konkrete mål for undervisningen, og om der er tydelige regler for, hvad de skal gøre, hvis en opgave er for let eller for svær.

»Det er okay, at en elev oplever både at kede sig og at være overudfordret. Det afgørende er, at han ikke er låst fast i disse ubalancer. Derfor spørger vi eleverne om, hvorvidt de hurtigt kan gøre noget, hvis de er under- eller overudfordret. På den måde bliver godskole en løftestang til at få forbedret vilkårene. Vel at mærke uden at elever, lærere eller skole kommer i klemme ved det«, siger Hans Henrik Knoop.

Livsglædens tredje aspekt - det meningsfulde liv - opstår, når eleven føler sig som en del af en større sammenhæng.

»Vi mennesker har brug for at være en del af noget meget større. Derfor er det vigtigt, at eleven mødes med anerkendelse og forventninger i skolen. Anerkendelsen er udtryk for en grundlæggende menneskelig respekt, mens lærerens forventninger indirekte fortæller eleven, at han både betyder og kan noget. Ellers ville der ikke være noget at forvente«, siger Hans Henrik Knoop.

Elever udvikler deres personlighed

Lærere kan bruge besvarelserne fra godskole til at prioritere, hvad de skal tale med klassen om.

»Hvis fem elever svarer, at der er for megen uro i timerne, kan læreren tale med klassen om, hvordan de i fællesskab kan gøre arbejdsklimaet bedre. At alle har været igennem de 40 spørgsmål, gør dem ansvarlige i forhold til en lodret ordre om at tie stille«.

Det har været afgørende for Hans Henrik Knoop og Svend Erik Schmidt at udvikle et redskab, som er let at bruge, som giver relevant information om de pædagogiske processer, og som forebygger, at nogen oplever ubehag i undervisningen.

Hans Henrik Knoop får i mange tilfælde elevernes besvarelser tilsendt i anonymiseret form, så han kan forske i, hvordan læring fremmes bedst muligt.

»Der er stadig brug for at evaluere elevernes faglige udbytte, men det bør ske i erkendelse af, at de bedste processer typisk giver de bedste resultater«, siger Hans Henrik Knoop.

Det elektroniske evalueringsværktøj godskole.dk er udviklet til at hjælpe skoler med at gennemføre løbende evaluering, der understøtter trivslen i klasserne og hos den enkelte elev.

Værktøjet tager udgangspunkt i elevens egen oplevelse af, hvordan det er at gå i skole. Eleven besvarer 40 spørgsmål, som fordeler sig på fire områder og er forankret i den nyeste forskning. Der er for eksempel spørgsmål om samværsformer og elevens engagement i undervisningen.

Ud over at lærere og skoleledelse kan se, hvordan trivslen er her og nu, kan de også se, hvordan trivslen udvikler sig over tid, ved at sammenligne resultatet af en ny evaluering med gennemsnittet af de tidligere og på den måde se tendenser.