Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Tirsdag den 11. september, klokken 10.30, åbnede Danmarks Lærerforenings ordinære kongres. Efter at formanden, Anders Bondo Christensen, havde aflagt beretning, talte tre gæster: Undervisningsminister Bertel Haarder, Venstre, formanden for KL, borgmester Erik Fabrin, Venstre, og formanden for lærernes verdensorganisation, Education International, Thulas Nxesi, fra South African Democratic Teachers Union (se omtalen på folkeskolen.dk eller reportagen i næste nummer af månedsmagasinet Undervisere).
Som sidste punkt inden frokosten blev Stinus-prisen uddelt. For første gang nogensinde gik den ikke til en person, men til en kommune. Stinus-prisen er opkaldt efter Stinus Nielsen, som var aktiv i foreningen i 40 år og formand fra 1956-72 (se omtalen side 12).
Ud over at behandle formandens beretning skulle kongressen vedtage foreningens krav til næste års vanskelige overenskomstforhandlinger og behandle en lang række forslag til kongresvedtagelser og resolutioner, som skal fastlægge foreningens fremtidige politik.
Efter planen slutter kongressen fredag den 14. september senest klokken 18.
Følg kongressen på folkeskolen.dk, ernaeringogsundhed.dk, specialpaedagogik.dk eller undervisere.dk
Se også videointerview fra kongressen på dlf.org