DLF's æresmedlem fylder 80

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den 20. september fylder Danmarks Lærerforenings eneste æresmedlem, Jørgen Jensen, 80 år.

Han blev valgt ind i DLF's hovedstyrelse i 1964, blev næstformand i 1969 og formand i 1972, indtil han gik af i 1984. Dermed har han været fagligt aktiv i 20 år i det forrige århundrede, hvor der både skole- og samfundsmæssigt skete rigtig meget. Jørgen Jensen brændte i alle årene både for folkeskolen og for lærerne.

Han dimitterede fra Frederiksberg Seminarium i 1949 og blev straks ansat som cykelvikar i Gentofte. Efter en tid som tillidsrepræsentant, kredsformand og medlem af DLF's repræsentantskab - som kongressen hed dengang - blev han valgt ind i DLF's hovedstyrelse, og i 72 efterfulgte han Stinus Nielsen som formand.

I hovedstyrelsen fik han en egentlig oppositionsgruppe, og i marts 73 måtte han også håndtere et voldsomt politisk indgreb mod lærerne, da regeringen, med den socialdemokratiske økonomiminister Per Hækkerup i spidsen, ville sætte lærernes ugentlige arbejdstid op med tre lektioner. Mange medlemmer, som dengang alle var tjenestemænd, reagerede med overenskomststridige arbejdsnedlæggelser; men gennem intense forhandlinger fik Jørgen Jensen ændret forhøjelsen til to ugentlige lektioner, begrænset indgrebet til tre år og nedsat lektionstiden fra 50 til 45 minutter. Da Venstre overtog regeringsmagten, ville den nye undervisningsminister, Tove Nielsen, løbe fra aftalen og forlænge det forhøjede timetal, så Jørgen Jensen måtte igen ty til Christiansborg. Indenfor med lobbyarbejde og udenfor med en stor demonstration. Aktionen lykkedes, da De Radikale besluttede at stemme imod.

DLF - og Jørgen Jensen - var i samme periode også særdeles aktiv i tilblivelsen af en ny skolelov, som blev endeligt vedtaget i 1975, hvor økonomien var begyndt at stramme til. Medlemmerne syntes, at store reformer gik dårligt i spand med nedskæringer, og fremmødet til demonstrationen på Christiansborgs Slotsplads var massivt. Det styrkede DLF's og Jørgen Jensens anseelse - og forståelsen for lærernes protester.

Efter at have siddet i bestyrelsen for Lærerstandens Brandforsikring siden 1982, efterfulgte han i 1988 Stinus Nielsen i selskabets formandsstol, hvor han en årrække ydede en stor indsats. Da bestyrelse og direktion i december 2005 blev kritiseret voldsomt i medierne, valgte Jørgen Jensen at trække sig fra arbejdet, og hans otium blev forstyrret af et sagsanlæg mellem ham og selskabet. Sagen er nu forligt, så han og hans kone Dickie igen kan bruge tid og kræfter på deres mange interesser - som blandt andet indbefatter sommer- og kulturlivet i Norge, hvor de har fast adresse i Sandefjord halvdelen af året. De seneste par år har Jørgen Jensen brugt tid på at skrive sine erindringer, som forventes at udkomme engang til vinter.