Skolelederne har for tiden lige så travlt med kvalitetsrapporterne, som lærerne har haft med de første elevplaner. Det er spændende, om det hele kommer med - eller om der kun kommer dét med, der bliver bedt om. Man kan have sin tvivl. Så her en opfordring til, at skolelederne skriver to rapporter eller skriver noget uautoriseret ind i den autoriserede.

Baggrunden for dette ønske går tilbage til foråret, hvor tænketanken Sophia kontaktede statsministerens kvalitetsreformgruppe med et budskab om, at en optimal sikring af kvaliteten måske ikke var så indviklet.

Hvis man som udgangspunkt turde tro på, at alle ansatte ønskede at gøre deres arbejde så godt som muligt, kunne man pålægge lederen at analysere forudsætningerne for kvalitet i arbejdet hos den enkelte og på institutionen som helhed. Så ville skoleledernes påtvungne kvalitetsrapportering egentlig blive ret nem. Lederen ville da kunne nøjes med en beskrivelse af de faglige, indholdsmæssige, metode- og materialemæssige forudsætninger eller mangel på samme og fremhæve specifikke forhold som for eksempel:

- Indeklimaets ringe kvalitet og dets betydning for læringskvaliteten.

- At skolens resultater i nationale test ser dårlige ud, men er gode i lyset af elevgruppens potentiale og skolens gennemførte rummelighed.

- Belastende støjniveau i klasser med tynd linoleum på beton.

- Lang ventetid på skolepsykolog til børn med problemer.

- .

Hvis skolelederen beskriver forudsætningerne for optimal kvalitet i skolens arbejde og i en udviklingsstrategi beskriver, hvordan manglende forudsætninger kan tilvejebringes, er det et helt andet positivt udgangspunkt for den løbende kvalitetsudvikling end nu, hvor det autoriserede krav til kvalitetsrapporteringen er, hvordan man har klaret den centrale detaljestyring af de professionelles ydelsers kvalitet og kvantitet i en også eksternt styret evaluering. En evaluering, der kun kan opfattes som kontrol byggende på mistillid til skolens evne og vilje til prioriteret selvevaluering.

Det er egentlig ganske få og enkle forhold, der på det personlige plan danner grundlaget for kvaliteten af arbejdet i skolen:

- Ledernes faglige kvalitet på medarbejdernes arbejdsområde. Den faglige kvalitet er forudsætningen for, at personalet opfatter lederen som en rationel autoritet, der bygger sin ledelsesmæssige indsats på pædagogisk viden og indsigt, mens den administrative leder, der arbejder på baggrund af centrale direktiver, opfattes som en irrationel autoritet, der blot er formidler af systemets ordrer og derfor må bygge sin ledelse på magt. Derfor er det også vigtigt, at lederen skal deltage i udviklingssamtaler med personalet og ikke kun omvendt.

- Personalets trivsel som en meget vigtig faktor i kvalitetsfremme af et arbejde, hvor kerneydelsen bygger på relationskompetence.

- Medarbejderens mulighed for at præstere kvalitet i arbejdet.

- Medarbejderens oplevelse af, at de personlige resurser bliver fuldt udnyttet i det daglige.

- Medarbejderens oplevelse af at have indflydelse på eget professionelle liv.

Grundlaget for kvalitetsudviklingen i skolen vil være til stede, hvis man anerkender, at relationsarbejde bygger på subjektiv mangfoldighed og ikke på en stringent objektiv og målbar ydelse.

Smertegrænsen for central detaljestyring og dokumentation af alt arbejde er for længst nået. Skal skolen kvalificeres yderligere, er der brug for en massiv tilbagetrækning af centrale detaljestyrende bestemmelser for i stedet at udvikle en løbende lokal evaluering af arbejdskvaliteten.

Bare der er mange skoleledere, der vil indsende to kvalitetsrapporter.

Per Kjeldsen er cand.pæd.psych. og leder af Sophia